summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/mellemrum2014.mdwn2
-rw-r--r--vejviseren/miranda.mdwn6
-rw-r--r--vejviseren/nervernes_tid.mdwn8
-rw-r--r--vejviseren/nilen_til_norden.mdwn4
-rw-r--r--vejviseren/norrebro-opror.mdwn15
-rw-r--r--vejviseren/norrebromosaik.mdwn30
-rw-r--r--vejviseren/opbrud.mdwn8
-rw-r--r--vejviseren/opgave_13-02.mdwn4
-rw-r--r--vejviseren/opgave_13-03.mdwn4
-rw-r--r--vejviseren/opgave_13-04.mdwn2
-rw-r--r--vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn12
-rw-r--r--vejviseren/refshale_intro.mdwn22
-rw-r--r--vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn8
-rw-r--r--vejviseren/sak_om_1848.mdwn8
-rw-r--r--vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn10
-rw-r--r--vejviseren/slagtergaarde.mdwn18
-rw-r--r--vejviseren/stjerneradio.mdwn13
-rw-r--r--vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn2
-rw-r--r--vejviseren/storebededag.mdwn8
19 files changed, 92 insertions, 92 deletions
diff --git a/vejviseren/mellemrum2014.mdwn b/vejviseren/mellemrum2014.mdwn
index 8ad85c34..3fcaf890 100644
--- a/vejviseren/mellemrum2014.mdwn
+++ b/vejviseren/mellemrum2014.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg]]
+[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg class=blog link=/vejviseren/mellemrum2014]]
Byvandring.nu anbefaler Mellemrum Festival i Sydhavnen. Det er byvandringer med performance, som giver intense oplevelser af kendte og ukendte steder i byen.
diff --git a/vejviseren/miranda.mdwn b/vejviseren/miranda.mdwn
index 07a48c4c..3681943c 100644
--- a/vejviseren/miranda.mdwn
+++ b/vejviseren/miranda.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img mirandaevent23.png]]
+[[!img mirandaevent23.png class=blog link=/vejviseren/miranda]]
Men isen lagde sig over Øresund i vinteren 1787-88, havde København
besøg af sydamerikaneren Francisco de Miranda, veteran fra krige på
@@ -16,7 +16,7 @@ else="""
# En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter
-[[!img mirandaevent23.png]]
+[[!img mirandaevent23.png class=solo]]
Sydamerikansk Visit. Premieretur den 23.-1. 2016. Tur i Frihedsheltens fodspor og varm punch (mere end ét glas) for 145 kr.
[Læs om arrangementet og køb billetter her.](https://billetto.dk/da/events/sydamerikansk-visit-i-enevaeldens-isvinter)
@@ -78,7 +78,7 @@ Han gik i forbøn for fanger i Nye Blåtårn, og så de kummerlige forhold i på
Også galeanstalten og Pesthuset fik han besøgt.
Hans indberetninger førte måske til nogle reformer på området, ifølge Haavard Rostrups bog om Mirandas besøg i Danmark.
-[[!img charlotte_schimmelmann.jpg caption="Baronesse og finansministerfrue Charlotte Schimmelmann var ofte vært for den eksotiske gæst i vinteren 1787-88. Hun huskede ham som et interessant og oplyst menneske, men også som en gæst der ofte holdt vrede enetaler mod spanierne"]].
+[[!img charlotte_schimmelmann.jpg class=tall caption="Baronesse og finansministerfrue Charlotte Schimmelmann var ofte vært for den eksotiske gæst i vinteren 1787-88. Hun huskede ham som et interessant og oplyst menneske, men også som en gæst der ofte holdt vrede enetaler mod spanierne"]].
## Spion, Patriot eller Forræder?
Den karismatiske latino gik ikke gnidningsfrit gennem kongeriget.
diff --git a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn b/vejviseren/nervernes_tid.mdwn
index 27ef084d..38944372 100644
--- a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn
+++ b/vejviseren/nervernes_tid.mdwn
@@ -1,7 +1,7 @@
[[!meta title="Nervøsitetens tidsalder i København"]]
[[!if test="included()" then="""
-[[!img ostergade.jpg class=solo link=/vejviseren/nervernes_tid size=400x]]
+[[!img ostergade.jpg class=blog link=/vejviseren/nervernes_tid]]
I 1880'erne begyndte man at diagnosticere både samfund og menneske
i de samme termer. Det var nerverne den var gal med.
@@ -13,7 +13,7 @@ else="""
# Nervøsitetens Tidsalder
-[[!img ostergade.jpg size=400x class=solo caption="Østergade i 1890'erne.
+[[!img ostergade.jpg class=solo caption="Østergade i 1890'erne.
Den ligner sig selv fra før, men vi er i nervøsitetens tidsalder.
Jeg tænker at det forbedrede kamera og dets evne til at fange bevægelser
spiller ind i samtidens optagethed af nervøsiteten."]]
@@ -34,7 +34,7 @@ Livet i den genfødte by - og særligt i de nye kvarterer - var anderledes
end noget andet mennesker havde oplevet før. Og der gik ikke lang tid
før medicienere og tænkere satte navne på den nye tids stil: Neurasthenien.
-[[!img knudpontopidan.jpg size=300x caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik.
+[[!img knudpontopidan.jpg class=tall caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik.
Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare?
For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient
som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]]
@@ -108,7 +108,7 @@ Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede
sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har
fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her.
-[[!img mantegazza500pix.jpg size=300x class=solo caption="Paolo Mantegazza (1831-1910),
+[[!img mantegazza500pix.jpg class=tall caption="Paolo Mantegazza (1831-1910),
globetrotter, forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling,
glødende darwinist og science fiction forfatter."]]
diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
index a454f4fb..fa9b8343 100644
--- a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
+++ b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
@@ -7,7 +7,7 @@ Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
der rejste Frihedsstøttens obelisk.
-[[!img frihedsstotteaften.jpg class=solo link=/vejviseren/nilen_til_norden size=400x]]
+[[!img frihedsstotteaften.jpg class=blog link=/vejviseren/nilen_til_norden]]
[[Læs mere...|/vejviseren/nilen_til_norden]]
@@ -59,7 +59,7 @@ Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager,
som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse.
Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København.
-[[!img brunnich.jpg caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich.
+[[!img brunnich.jpg class=solo caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich.
Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge,
var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]]
diff --git a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn b/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
index 7a7eef88..b67f4834 100644
--- a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
+++ b/vejviseren/norrebro-opror.mdwn
@@ -1,10 +1,13 @@
[[!meta title="18. maj 1993 - byvandringer 20 år efter"]]
[[!if test="included()" then="""
+[[!img rustdemo.jpg class=blog link=/vejviseren/norrebro-opror]]
-Det er snart 20 år siden at demonstranter og politi tørnede sammen på Nørrebro på en valgaften, i de største gadekampe i nyere tid. Byvandring.nu vover sig ud i oprørets bydel på sporet af de begivenheder.
+Det er snart 20 år siden at demonstranter og politi tørnede sammen på
+Nørrebro på en valgaften, i de største gadekampe i nyere tid.
+Byvandring.nu vover sig ud i oprørets bydel på sporet af de begivenheder.
-[[Læs mere...|norrebro-opror]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/norrebro-opror]]
"""
else="""
@@ -31,9 +34,9 @@ De to første byvandringer handler om det oprørske Nørrebro i det hele taget -
Torsdag 2. maj kl. 19 - 21. Holder jeg interviews og hører historier på Blågårds Apotek.
**Byvandringer**
-Søndag 5. maj kl. 14 - 16. Oprørets Røde Tråd, start Dr. Louises Bro.
-Onsdag 15. maj kl. 19 - 21. Oprørets Røde Tråd start Dr. Louises Bro.
-Lørdag 18. maj kl. 20 - 22. 18 maj 1993 vandring start Blågårds Plads.
+Søndag 5. maj kl. 14 - 16. Oprørets Røde Tråd, start Dr. Louises Bro.
+Onsdag 15. maj kl. 19 - 21. Oprørets Røde Tråd start Dr. Louises Bro.
+Lørdag 18. maj kl. 20 - 22. 18 maj 1993 vandring start Blågårds Plads.
Søndag 19 maj. kl. 13 - 15 18 maj 1993 vandring start Dr. Louises Bro.
**Mødested ved Dronning Louises Bro** - Sydsiden tættest på Nørrebro med bunkers / Skulpturer og "Væggen". (udendørs udstilling fra Københavns Museum).
@@ -41,7 +44,7 @@ Søndag 19 maj. kl. 13 - 15 18 maj 1993 vandring start Dr. Louises Bro.
Sidste tur 19.5 slutter ved Politimuseet, hvor man kan besøge den nyåbnede 18 maj udstilling.
-[[!img polmusplakat18maj.jpg size=400x]]
+[[!img polmusplakat18maj.jpg class=solo]]
[*Plakaten til Politimuseets udstilling.](http://www.politimuseum.dk/index.php/detsker/18-maj-1993)
diff --git a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn b/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
index 4b75d0c4..ebe4b192 100644
--- a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
+++ b/vejviseren/norrebromosaik.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img kioskur.jpg size=600x link=/vejviseren/norrebromosaik]]
+[[!img kioskur.jpg class=blog link=/vejviseren/norrebromosaik]]
En vandring via fotos fra Nørrebro – og få det store billede via detaljerne i en broget bydel.
@@ -16,71 +16,71 @@ else="""
Byen er bygget op af en række små detaljer. Tag med byvandring.nu i den
brogede bydel Nørrebro, og se nærmere på brikkerne i mosaikken.
-[[!img jaegersborggadedetalje.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img jaegersborggadedetalje.jpg class=solo]]
**Beboelse:** Da lejekasernerne blev bygget i 1800-tallets slutning,
lovede ydersiderne langt mere end lejlighederne kunne holde. Men kærlig
renovering har gjort Nørrebro bedre og bedre at bo i. Her løfter vi
blikket over Jægersborggades specialbutikker og spændende restauranter.
-[[!img bombe.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img bombe.jpg class=solo]]
**Graffitti:** Hvor der ikke vaskes vægge ned, taler væggene på Nørrebro
– i et register mellem skøn kunst, statements, signaturer og selvhævdelse og snavs.
-[[!img folketsfroe.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img folketsfroe.jpg class=solo]]
**Græsrødder:** Frøen er bygget af de beboere der bemægtigede sig kvarteret
i Slumstormer-årene. Dette er en oase i bydelen, der en gang imellem er
omstridt mellem meget forskellige beboere og brugere.
-[[!img angelface.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img angelface.jpg class=solo]]
**Hånd og Ånd:** Meget af kvarteret er opført i storhedstiden for dansk
byggeri. Se smukke eksempler på murerkunst – og spændende ny arkitektur.
-[[!img osrambulb.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img osrambulb.jpg class=solo]]
**Industrien:** Frem til 1960’erne var Nørrebro fuld af fabrikker. Mange
karakterfulde bygninger står tilbage med nye funktioner. Denne glødepære
er fra Osramhuset i Valhalgade.
-[[!img faareklipper.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img faareklipper.jpg class=solo]]
**Kunstens Plads:** Billedhuggeren Kai Nielsen brugte beboerne i *Den Sorte Firkant*
som modeller, da han lavede skulpturen der omgiver Blågårds Plads.
-[[!img mosaiskstentop.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img mosaiskstentop.jpg class=solo]]
**Liv og Død:** Det var de døde der først flyttede til Nørrebro i stort
tal, da den Indre By blev for snæver. De første der blev gravlagt var
jøderne på Mosaisk Gravplads i Møllegade.
-[[!img superkiletand.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img superkiletand.jpg class=solo]]
**Multikultur:** Indvandringen er iøjnefaldende på Nørrebro, og besøget
kan blive en øjenåbner. I byrummet ved Superkilen fejres den globale stil
med elementer importeret fra hele verden.
-[[!img thorspassagebred.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img thorspassagebred.jpg class=solo]]
**Mytologi:** Bragesgade, Balders Plads, Heimdallsgade, Krakas Plads,
Mjølnerparken, Odins Tværgade. Ydunsgade. De nordiske myter har inspireret
til en del navne i kvarteret. Her er det indgangen til Thors Passage.
-[[!img 120429intopurgatory.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img 120429intopurgatory.jpg class=solo]]
**Sammenstød:** Det er ikke alt der er et syn for Guder. Nørrebro er et
sted med sansemæssige sammenstød, skumle stier – og overraskelser.
Genvejene og bagsiderne er en del af oplevelsen.
-[[!img engelnoack.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img engelnoack.jpg class=solo]]
**Skytsengle:** Kunstneren Astrid Noack havde sit atelier i en baggård,
og hjalp lokale familier. I dag er der en støttegruppe der prøver at
bevare baggårdsmiljøet. Englen havde Noack selv sat op på væggen i
baggården i Rådmandsgade 34.
-[[!img granskepige.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img granskepige.jpg class=solo]]
**Tegntydning:** Granskende Pige hedder den lille skulptur ved siden af
Litteraturhaus i Møllegade. Kunstneren er Anders Bundgaard, der også var
mester for Gefionspringvandet.
-[[!img kioskur.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img kioskur.jpg class=solo]]
**Tiden på Torvet:** Skt. Hans Torv bærer en omskiftelig historie fra
Slaget på Fælleden til kampene 18. maj 1993. Uret på kiosken og facaden
bagved er i takt med pladsens stemning som urban oase.
-[[!img atterdag.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img atterdag.jpg class=solo]]
**Værtshuse** er der mange af. Her er det Valdemar Atterdag på hjørnet af
Kapelvej og Rantzausgade. De kan sagtens indgå i turen med byvandring.nu.
diff --git a/vejviseren/opbrud.mdwn b/vejviseren/opbrud.mdwn
index 9689e804..f01f4274 100644
--- a/vejviseren/opbrud.mdwn
+++ b/vejviseren/opbrud.mdwn
@@ -1,13 +1,12 @@
[[!meta title="Opbrud - byvandring over Jødeaktionen i Oktober 1943"]]
[[!if test="included()" then="""
+[[!img opbrud_grafik.jpg class=tall link=/vejviseren/opbrud]]
En byvandring om familien Vogelfrei og deres rejse gennem København
i oktober 1943, på vej på flugt til fods og med sporvogn.
Fortid og nutid mødes på en uforglemmelig tur gennem københavnske kvarterer, og mod et ukendt mål.
-[[!img opbrud_grafik.jpg size=200x]]
-
[[Læs mere...|/vejviseren/opbrud]]
"""
@@ -15,7 +14,7 @@ else="""
# Opbrud: Familien Vogelfrei flygter
-[[!img opbrud_grafik.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img opbrud_grafik.jpg class=solo]]
Familien Vogelfrei havde en stolt tradition for at nå alting i sidste øjeblik.
I oktober 1943 måtte de af sted mod et ukendt mål.
@@ -34,7 +33,7 @@ Familien Vogelfrei er opdigtet, og hvad der sker for dem bliver først afsløret
Vi møder København anno 1943 i nutidens gader, og vi hører andre erindringer fra flugten.
En velkendt historie bliver fortalt på en anderledes måde.
-[[!img nordwerk.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img nordwerk.jpg class=solo]]
## Inspiration
Man kan gå ind og finde beretninger på denne hjemmeside fra Københavns Stadsarkiv,
@@ -52,7 +51,6 @@ Det var ikke noget religiøst hjem, men de flygtede som så mange andre.
Familien blev modtaget i Sverige og tilbragte resten af krigen dér.
Hvordan vi modtager og behandler flygtninge er en vigtig del af min identitet som dansker.
-
"""]]
[[!tag vejviseren blog]]
diff --git a/vejviseren/opgave_13-02.mdwn b/vejviseren/opgave_13-02.mdwn
index 8b9db75c..499ba4bd 100644
--- a/vejviseren/opgave_13-02.mdwn
+++ b/vejviseren/opgave_13-02.mdwn
@@ -3,6 +3,8 @@
[[!if test="included()" then="""
**Konkurrence**
+[[!img plakatsojlestor.jpg class=blog link=/vejviseren/opgave_13-02]]
+
Prøv vores quiz - og vind en byvandring med firmaet, foreningen, familien - eller vennerne. Konkurrencen løber til 25.3.
[[Klik og kig!|/vejviseren/opgave_13-02]]
@@ -17,7 +19,7 @@ til en værdi af 2.000 kr. Der udloddes også 3 billetter til åbne byvandringer
Vinder af [[konkurrencen i februar|http://www.byvandring.nu/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/]]: Jens Bang.
-[[!img plakatsojlestor.jpg size=400x class="solo"]]
+[[!img plakatsojlestor.jpg class="solo"]]
##På plakatsøjlen
Sådan ser det ud, når mange års plakater skrælles af en plakatsøjle. Den krumme
diff --git a/vejviseren/opgave_13-03.mdwn b/vejviseren/opgave_13-03.mdwn
index 6aa84ee3..e0621124 100644
--- a/vejviseren/opgave_13-03.mdwn
+++ b/vejviseren/opgave_13-03.mdwn
@@ -2,9 +2,9 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img boersneptun.jpg]]
+[[!img boersneptun.jpg class=tall link=/vejviseren/opgave_13-03]]
-Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om Børsen og vind en byvandring. Konkurrencen kører til 25.4 3013
+Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om Børsen og vind en byvandring. Konkurrencen kører til 25.4. 2013
[[Læs mere...|/vejviseren/opgave_13-03]]
diff --git a/vejviseren/opgave_13-04.mdwn b/vejviseren/opgave_13-04.mdwn
index a95b71bb..862069d4 100644
--- a/vejviseren/opgave_13-04.mdwn
+++ b/vejviseren/opgave_13-04.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img tippensten.jpg]]
+[[!img tippensten.jpg class=blog link=/vejviseren/opgave_13-04]]
##Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om bl.a. mursten og brosten.
diff --git a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn b/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
index cf283d9d..6327b260 100644
--- a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
+++ b/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ Der er afsagt dødsdom over **Rådhusbiblioteket**, Københavns smukkeste biblio
Heldigvis er der en mulighed for at bøgernes skatkammer kan bevares på Københavns Rådhus.
Det kræver dog at politikerne besinder sig. Byvandring nu siger ”tag jer sammen – og bevar vores arv!”
-[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg]]
+[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg class=blog link=/vejviseren/raadhusbiblioteket]]
[[Læs mere...|/vejviseren/raadhusbiblioteket]]
@@ -21,7 +21,7 @@ Denne beslutning er på bordet hos Kultur- og Fritidsudvalget
fredag den 6.-3. Sidste år tog man en ilde overvejet beslutning om at
lukke for dette stemningsfulde skatkammer. Nu får biblioteket måske en chance til.
-[[!img img/raadhusbib_bogskab.jpg]]
+[[!img img/raadhusbib_bogskab.jpg class=solo]]
##Nyrops bibliotek
@@ -31,7 +31,7 @@ Ligesom resten af arkitekt Martin Nyrops prægtige bygning er det udstyret
til sit formål med gavmild perfektion, fra det store mødebord,
særligt tegnede bogskabe til en karnap til eftertanke - med udsigt til Rådhuspladsen.
-[[!img /img/raadhus_nyropbillede.jpg]]
+[[!img /img/raadhus_nyropbillede.jpg class=solo]]
Rådhuset er fra 1905, med alt hvad der hører til af substans og snurrepiberier.
Rådhuset skulle være en helhed med plads til byfædre og borgere, og alt
@@ -53,7 +53,7 @@ Beslutningen blev truffet i Kultur og Fritidsudvalget, da byens
biblioteker hører under dette magistrat. Dermed ville man spare den
million kroner, som det koster at leje lokalerne i Rådhuset.
-[[!img img/raadhusbib_kandelaber_.jpg]]
+[[!img img/raadhusbib_kandelaber_.jpg class=solo]]
Disse penge ville blive frigivet til andre aktiviteter og
institutioner under Kulturområdet, javist. Men dermed ville en anden
@@ -82,7 +82,7 @@ hvorfor lukningen af Rådhusbiblioteket er en dårlig idé. Her kan man også sk
[*"Det er en fattig kommune, der ikke har råd til at bo i sit eget rådhus."*](http://www.skrivunder.net/bevar_raadhusbiblioteket)
-[[!img img/raadhusbib_stol.jpg]]
+[[!img img/raadhusbib_stol.jpg class=solo]]
##En chance for at gøre det godt igen
@@ -104,7 +104,7 @@ vil Byvandring.nu og andre gode folk samle underskrifter mod lukningen
af biblioteket, både her på siden og ved messen [Historiske Dage](http://www.historiske-dage.dk) i weekenden 14-15.3.
-[[!img img/raadhus_skoledemo.jpg]]
+[[!img img/raadhus_skoledemo.jpg class=tall]]
*Rådhusbiblioteket befinder sig bag karnappen på anden sal i samme side som Rådhustårnet.*
diff --git a/vejviseren/refshale_intro.mdwn b/vejviseren/refshale_intro.mdwn
index b19c06e3..ecbd0c25 100644
--- a/vejviseren/refshale_intro.mdwn
+++ b/vejviseren/refshale_intro.mdwn
@@ -5,7 +5,7 @@
Refshaleøen er evetyrlig isolation i overstørrelse. Her er størrelse og
slid fra kæmpehallerne på det gamle B&W, til husbåde og skæve skure langs kajerne.
-[[!img fisker.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img fisker.jpg class=blog link=/vejviseren/refshale_intro]]
[[Læs mere...|/vejviseren/refshale_intro]]
@@ -13,7 +13,7 @@ slid fra kæmpehallerne på det gamle B&W, til husbåde og skæve skure langs ka
else="""
# Kæmpernes Ø
-[[!img fisker.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img fisker.jpg class=solo]]
Refshaleøen er en afkrog af dramatiske dimensioner.
@@ -27,7 +27,7 @@ gigantiske haller, pladser og veje af gammel beton og hullet asfalt.
Stier går ind i et landskab af slidt industri, hvor der bygges på drømme
bag frønnede hegn og rustne gitre.
-[[!img cph_climb.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img cph_climb.jpg class=solo]]
Fornemmelsen af tomhed og stilhed følger med de kæmpe dimensioner.
Burmeiser & Wain var giganten i dansk industri, og værket på Refshaleøen
@@ -38,7 +38,7 @@ kapitalen tillod. I dette overstørrelseslandskab kan man i første omgang
have svært ved at finde de efterfølgere, der har indtaget kæmpernes ø,
siden værftet lukkede i 1990.
-[[!img refshale-skraaning.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img refshale-skraaning.jpg class=solo]]
Nu er her lejet ud til store og små, fra Det Kongelig Teaters
kulisseværksteder til opfindere og gourmetkokke, værksteder, tegnestuer,
@@ -60,7 +60,7 @@ omstændigheder kan det blive dyrt at gå i giganternes fodspor!
Det behøver dog ikke altid gå så galt; Byvandring.nu kan sørge for
udforskning af øen med respekt for budgettet og uden sløseri af offentlige midler.
-[[!img raketvejskilte.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img raketvejskilte.jpg class=solo]]
## Historien om en Rævehale
@@ -69,7 +69,7 @@ strømmen gennem Københavns Havn, da der stadig var gennemløb. For enden
opstod en lille ø, hvor der blev bygget en kanonstilling til søforsvar:
Lynetten. Refshalen forsvandt under bølgerne, men gav navn til grunden.
-[[!img refskort1865.png size=500x caption="Frederikshavn står der med store bogstaver,
+[[!img refskort1865.png class=solo caption="Frederikshavn står der med store bogstaver,
men det skal man ikke lade sig forvirre af. Det kaldtes 'Citadellet Frederikshavn'.
Betegnelsen gik af brug i løbet af 1900-tallet, hvilket er meget godt, for Fladstrand
i Nordjylland havde fået købstadsrettigheder og det mere klædelige navn Frederikshavn i 1818."]]
@@ -81,7 +81,7 @@ B&W var presset for plads på Christianshavn, og opførte sit nye værft på
øen fra 1872, hvad der indledte en 118 års historie med næsten 1000
søsætninger af skibe. På kortet fra 1895 ses, at der er bygget fra syd mod nord.
-[[!img refskort1895.jpg size 500x class=solo]]
+[[!img refskort1895.jpg class=solo]]
Den østlige del af øen – med de store sektionshaller - blev indvundet og
bebygget fra 1950’erne. Med nyeste teknik blev skibene fremstillet i
@@ -91,7 +91,7 @@ kraner og samlet i den lange Byggedok, der stod færdig fra 1961.
Byggedokken er stadig funktionel som tørdok, og er blevet brugt til at
samle fundamenter til havvindmøller.
-[[!img refshale_ubaad.jpg size=500x class=solo caption="Danmarks eneste aktive ubåd ved
+[[!img refshale_ubaad.jpg class=solo caption="Danmarks eneste aktive ubåd ved
Raketmadsens Rumværksted med den store Sektionshal i baggrunden."]]
Meget af Københavns havn er formet med opfyld. Se artikel om det.
@@ -109,7 +109,7 @@ der rejser sig højt og understreger vores lidenhed.
Bortset fra at begge anlæg er til ære for storbymennesket, især den
halve million af os der får vores toilet- og opvaskevand renset herude.
-[[!img refshale_passage.jpg size=500x class=solo caption="Når man er kommet gennem det
+[[!img refshale_passage.jpg class=solo caption="Når man er kommet gennem det
tidligere B&W er der adgange til øens nordvestlige hjørne gennem et par låger i hegnet."]]
## Smutveje og spisning
@@ -126,7 +126,7 @@ parasoller, minigolf og hele flasker champagne til salg, eller øl og vand
til de mindre opstemte. Man skal lægge halvandet hundrede for en burger
eller sandwich i god stil. Det er ikke stedet at nyde sin medbragte mad.
-[[!img refshale_halvandet.jpg size=500x class=solo caption="Standstemning på Halvandet.
+[[!img refshale_halvandet.jpg class=solo caption="Standstemning på Halvandet.
Eventuel badning foregår fra en tømmerflåde."]]
Der er begrænsede muligheder for at købe mad på øen. Men Sejlklubben
@@ -138,7 +138,7 @@ Fremtiden for Refshaleøen er nogle år henne – efter 2021 kan øen blive
udviklet. Hvis der kommer en havnetunnel, vil den inddrage Refshaleøen.
Men indtil videre er Refshaleøen en kreativ afkrog, i skyggerne af Kæmpens bolig.
-[[!img refshale_ilandgang.jpg size=500x class=solo caption="For at undgå de lange tilkørselsveje
+[[!img refshale_ilandgang.jpg class=solo caption="For at undgå de lange tilkørselsveje
til Refshaleøen kan man også lande ved Havnebussens nordligste anløbsplads og
fortsætte ad stien til Restaurant Amass og så videre."]]
diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
index f36d9988..e3e0c1bf 100644
--- a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
+++ b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img nytaar1914.jpg size="250x" alt="Nytårskort fra 1914"]]
+[[!img nytaar1914.jpg size=tall link=/vejviseren/rundetaarn-staar-fast alt="Nytårskort fra 1914"]]
Rundetårn står hvor det skal på Nytårskortet fra 1914 - men
det er ingen selvfølge!
@@ -14,7 +14,7 @@ else="""
# Rundetårn står fast!
-[[!img nytaar1914.jpg class=solo size="500x" alt="Nytårskort fra 1914"]]
+[[!img nytaar1914.jpg class=solo alt="Nytårskort fra 1914"]]
Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave.
Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere –
@@ -32,7 +32,7 @@ Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn,
som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra
facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden,
var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da
-automobilet holdt sit indtog..
+automobilet holdt sit indtog.
Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at
købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som
@@ -45,7 +45,7 @@ udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en
ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i
Architekten – man kan se et par tegninger her.
-[[!img rundetaarntegning.jpg class=solo size="500x" alt="Arkitekttegning"]]
+[[!img rundetaarntegning.jpg class=solo alt="Arkitekttegning"]]
Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet,
og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet
diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
index 761bdf34..bde264b7 100644
--- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
+++ b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
@@ -1,7 +1,7 @@
[[!meta title="Søren Kierkegaard vs. Folkestyret"]]
[[!if test="included()" then="""
-[[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img guldalderkamp.jpg class=blog link=/vejviseren/sak_om_1848]]
Søren Kierkegaard er ikke ude på at gøre det nemt for nogen. Læs hans
svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter.
@@ -20,7 +20,7 @@ Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret.
”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt
ud fra hans dagbogsoptegnelser.
-[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg size=250x]]
+[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class=tall]]
Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær
statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af
@@ -76,7 +76,7 @@ sidst en længere optegnelse.
> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed,
> hvor der ikke findes spor af personligt mod.
-[[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img 1848optog.jpg class=solo]]
[[Læs om de dramatiske martsdage i 1848 - og andre optog der skrev sig ind
i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
@@ -110,7 +110,7 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå
> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke.
-[[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img guldalderkamp.jpg class=solo]]
##Lang optegnelse: Om demokratiet
diff --git a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn b/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
index a74a4155..72da8910 100644
--- a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
+++ b/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img warmonkey.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img warmonkey.jpg class=blog link=/vejviseren/samtidshistorie-1993]]
At lave byvandring om den nære fortid indebærer nogle udfordringer.
@@ -20,7 +20,7 @@ Jeg har ellers holdt mig på afstand af uroligheder, og byvandring.nu har
ikke befattet sig med kontroversielle emner.
Hvorfor vælger jeg at kigge på denne historie – der stadig kan vække følelser?
-[[!img rustdemol.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img rustdemol.jpg class=solo]]
[[!template id=note text="""*Artiklen er illustreret med svejset street art
fra Indre Nørrebro. Hvem kender historien bag disse små skulpturer der er
@@ -43,7 +43,7 @@ Den 18. maj var der afstemning om fire danske forbehold til traktaten.
På Nørrebro endte den aften med, at der blev kastet med sten og skudt i gaderne.
-[[!img pistolpasta.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img pistolpasta.jpg class=solo]]
## Byen i en overgangstid
@@ -71,7 +71,7 @@ BZ-bevægelsen og andre, der var klar til modstand mod myndighederne.
I praksis vil det sige politiet. Den civilklædte Uro-patrulje gjorde
sig i særlig grad upopulær på Nørrebro.
-[[!img warmonkey.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img warmonkey.jpg class=solo]]
## Stenene på Skt. Hans Torv
Det var i denne periode, man begyndte at tale om byfornyelse i stedet for sanering.
@@ -91,7 +91,7 @@ på en valgaften på Nørrebro, hvor en ond stemning bredte sig.
Det var chaussésten der blev smidt med, og ikke brosten.
Men brosten er mere mundret, og det er den slags detaljer, der går tabt i kampens hede.
-[[!img brosten.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img brosten.jpg class=solo]]
## Et oprør bliver hængende i bevidstheden
diff --git a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn b/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
index 06951f21..e36ed1e3 100644
--- a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
+++ b/vejviseren/slagtergaarde.mdwn
@@ -6,7 +6,7 @@ En uanseelig bygning på Vesterbrogade er udset til nedrivning.
Men det har fået lokale kræfter op af stolene i forsvar for et
enestående kulturmiljø, der gemmer sig på Ydre Vesterbro.
-[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class=blog link=/vejviseren/slagtergaarde]]
[[Læs mere...|/vejviseren/slagtergaarde/]]
@@ -24,7 +24,7 @@ Vi laver byvandring om **Slagtergårdene og Sorte Hest** den 20.-2.
og 12.-3. 2016. Begge dage kl. 13.00 fra Vesterbro Torv.
[[Læs mere om vore Åbne Ture.|aabneture]]
-[[!img vbro107.jpg size=400x class=solo caption="Her er 'Vesterbrogae 107c. I en tidligere version kom jeg til at benytte et billede fra nettet, der nu er udskiftet med eget foto. Jeg påtager mig det fulde ansvar for dette. Paul Hartvigson."]]
+[[!img vbro107.jpg class=solo caption="Her er 'Vesterbrogae 107c. I en tidligere version kom jeg til at benytte et billede fra nettet, der nu er udskiftet med eget foto. Jeg påtager mig det fulde ansvar for dette. Paul Hartvigson."]]
I 2016 er Vesterbrogade 107c i søgelyset, på grund af planer om nedrivning.
Den lave bygning er kun påfaldende, fordi den kun er i én fuld etage,
@@ -32,7 +32,7 @@ modsat naboejendommene, som er fuld ”Vesterbro-højde”. Midt i ejendommen
er en port, og ved vores besøg i januar skinnede vintersolen ind gården
bagved og afslørede en anderledes verden.
-[[!img slagterkort.png caption="Udsnit af området fra Vesterbro Bydelsatlas, hvor flere af bygningerne er opgivet som bevaringsværdige. Men det er helheden der er vigtig, mere end de enkelte huse. Gaden med knækket er Enghavevej."]]
+[[!img slagterkort.png class=tall caption="Udsnit af området fra Vesterbro Bydelsatlas, hvor flere af bygningerne er opgivet som bevaringsværdige. Men det er helheden der er vigtig, mere end de enkelte huse. Gaden med knækket er Enghavevej."]]
Når man går ind gennem porten, bliver man ført gennem gamle gårde med
små huse frem til Enghavevej 8. På strækningen Enghavevej 4 til 16 ligger
@@ -41,7 +41,7 @@ og bindingsværkshuse. Her opstod et tidligt industrikvarter fra da København
fik vokseværk - især slagtergårde fra 1860'erne. Blandt andet Robert Storm Pedersen
voksede op her, hvor hans far havde et hesteslagteri.
-[[!img slagtergaard_fordelere.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_fordelere.jpg class=solo]]
Læs mere om Slagtergårdene på
[Københavns Museums hjemmeside](http://www.copenhagen.dk/dk/kulturmiljo/historier_om_kbenhavn/enghave_smahuse/).
@@ -49,7 +49,7 @@ Læs mere om Slagtergårdene på
Hele området er altså et umage fortidslevn. Og så kommer spørgsmålet:
Hvad skal man med sådan et? Nogle vil rive ned, og andre vil bevare.
-[[!img slagtergaard_cykelpark.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_cykelpark.jpg class=solo]]
## Planer og protester
@@ -70,7 +70,7 @@ Det lokale Kultur- og Fritidsudvalg, som udtaler at ”der er behov for et
område af denne karakter, der er med til at give København ’kant’ og
storbykultur, og at der derfor ikke bør rives bygninger ned i området.”
-[[!img slagtergaard_tobakforbudt.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_tobakforbudt.jpg class=solo]]
## Fra slagtergårde til spændende bymiljø
Det handler ikke bare om det enkelte hus. Hele området er et kulturmiljø
@@ -86,7 +86,7 @@ Det tætte og lave byggeri og de skæve bygninger rummer mange muligheder
for byliv i en tæt bebygget bydel. Og hvorfor skal man flytte et smart
sted hen, når kvarterets særpræg forsvinder i samme omgang?
-[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class=solo]]
Hvem skal bevare miljøet?
@@ -108,7 +108,7 @@ politikere. Der vil fortsat blive rejst protester og gennemført happenings.
Hvis et af husene bliver fjernet, vil noget af værdien forsvinde,
og det vil blive lettere at rive resterne ned, så vi mister et spændende kulturmiljø.
-[[!img slagtergaard_skorsten.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_skorsten.jpg class=solo]]
Et godt sted at følge med, ja og bidrage, er på
[Facebooksiden Bevar Slagtergårdene på Vesterbro](https://www.facebook.com/groups/18787531362/?fref=ts).
@@ -122,7 +122,7 @@ Hurra for demokrativet, skal vi huske at sige. Vi kan få indflydelse,
hvis vi altså er vågne. Ja, og i skrivende stund erfarer vi, at der er
oprettet en [underskriftindsamling, hvor man kan støtte sagen.](http://www.skrivunder.net/bevar_slagtergardene_pa_vesterbro)
-[[!img slagtergaard_portvue.jpg size=400x class=solo]]
+[[!img slagtergaard_portvue.jpg class=solo]]
"""]]
diff --git a/vejviseren/stjerneradio.mdwn b/vejviseren/stjerneradio.mdwn
index 65e549e5..cb93371d 100644
--- a/vejviseren/stjerneradio.mdwn
+++ b/vejviseren/stjerneradio.mdwn
@@ -2,7 +2,7 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img stjerneradio.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img stjerneradio.jpg link=/vejviseren/stjerneradio class=blog]]
Stjerne Radio genopstår i Istedgade i 2015. Butikken skabte røre i
Istedgade under besættelsen med smarte apparater, varme nyheder og
@@ -16,7 +16,7 @@ else="""
# Stjerne Radio Genopstår
-[[!img stjerneradio.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img stjerneradio.jpg class=solo]]
Stjerne Radio glimtede i Istedgade under besættelsen. I år genopstår
facaden som en vinduesudstilling af fortiden. Lørdag 29. august er
@@ -28,10 +28,7 @@ Al denne leben og retrogastronomi er til ære for vinduesudstillingen
til Istedgade 31, hvor Stjerne Radio en gang lå, og trak publikum
til med smarte apparater, varme nyheder og skarpe holdninger.
-[[!template id=note text="""Lørdag 5.-9. kl. 11-13 har vi Åben Tur om Vesterbros Besættelse, Stjerne Radio, Holger Danske, Istedgade Overgiver Sig Aldrig, Folkestrejken osv. Mødested er på Vesterbros Torv foran Eliaskirken. Guide er Thomas Warburg fra 4. Maj initiativet."""]]
-
[[Læs om turen.|vesterbromodstand/]]
-[Køb billet til turen 5.-9 på Billetto.](https://billetto.dk/da/events/mennesker-og-modstand-paa-vesterbro-fe897a)
## Opløb i Istedgade
@@ -64,7 +61,7 @@ skosværte, elpærer og andre ting, der blev svær at få fat i – og
ellers holde sig ude af problemer. Men der var også nogle stykker,
som blev trætte af at bøje sig for overmagten.
-[[!img tipperary.jpg size=500x caption="It's a Long Way to Tipperary er en engelsk sang om en irsk soldat. Pladen her er fremstillet i Frankrig. Det er ikke altid lige nemt at finde illustrationer."]]
+[[!img tipperary.jpg class=solo caption="It's a Long Way to Tipperary er en engelsk sang om en irsk soldat. Pladen her er fremstillet i Frankrig. Det er ikke altid lige nemt at finde illustrationer."]]
### Fra spøg til sabotage
@@ -98,7 +95,7 @@ man valgte at tage navnet på sagnhelten. Det var også for at markere sig
som uafhængig fra modstandeorganisationen BOPA, der især var kommunistisk.
Man samarbejdede, men ville også gerne være selvstændig og markere en forskel."""]]
-[[!img thomasw_istedgade.jpg size=500x class=solo caption="På vores tur om Besættelsen på Vesterbro fortæller Thomas Warburg om Stjerne Radio, dagligliv, tysk terror, sabotage og Folkestrejken. Her fra en tur til Historiske Dage i marts 2015."]]
+[[!img thomasw_istedgade.jpg class=solo caption="På vores tur om Besættelsen på Vesterbro fortæller Thomas Warburg om Stjerne Radio, dagligliv, tysk terror, sabotage og Folkestrejken. Her fra en tur til Historiske Dage i marts 2015."]]
### Stjernen falmer
Butikken blev lukket af det tyske Gestapo i 1943, og efter genåbning
@@ -125,7 +122,7 @@ flyvere foran et kort over Italien, så folk kunne se, hvor der blev bombet.
Første ”vinduesudstilling” i det genopstandne Stjerne Radio er om Augustoprøret i 1943.
##HVAD DU KAN GØRE:
-**KOM** til folkefest i Istedgade 29.-8 fra 14 – 18
+**KOM** til folkefest i Istedgade 29.8. fra 14 – 18
**KIG** forbi Stjerne Radio Istedgade 31 på alle dage og se udstillinger.
**LÆS** den brogede beretning i Peter Birkelunds værk ”Sabotør i Holger Danske”,
med historien om modstandsfolkene og om nogle af deres indædte modstandere på tysk side.
diff --git a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn b/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
index ba104dd1..c4659f92 100644
--- a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
+++ b/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn
@@ -4,7 +4,7 @@
Reportage fra et ophold i Stockholm, med anbefaling af et par kolleger ud i byvandringer (Svensk: Stadsvandringar)
-[[!img gamlastanvandring.jpg class=solo size=400x link=/vejviseren/stockholmstadsvandring]]
+[[!img gamlastanvandring.jpg class=blog link=/vejviseren/stockholmstadsvandring]]
[[Læs mere...|/vejviseren/stockholmstadsvandring]]
diff --git a/vejviseren/storebededag.mdwn b/vejviseren/storebededag.mdwn
index 4c303432..4b8bdca5 100644
--- a/vejviseren/storebededag.mdwn
+++ b/vejviseren/storebededag.mdwn
@@ -3,20 +3,20 @@
[[!if test="included()" then="""
-[[!img storebededag.jpg size=500x class=solo]]
+[[!img storebededag.jpg link=/vejviseren/storebededag class=blog]]
Billedet viser Københavns Vold Store Bededags Aften i 1862.
Mindst én mand anså sceneriet som skandaløst.
Læs hvordan, og bliv introduceret til nogle af tidens kendte ansigter.
-[[Læs mere...|storebededag]]
+[[Læs mere...|/vejviseren/storebededag]]
"""
else="""
# Østervold aftenen før Store Bededag 1862
-[[!img storebededag.jpg size=600x class=solo]]
+[[!img storebededag.jpg class=solo]]
Maleriet - og antydningen af en skandale i det – fortæller om den København sociale scene anno 1862.
@@ -44,7 +44,7 @@ Han og hans laugsfæller ville have arbejdet hårdt med at bage og sælge hveder
De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag,
hvor bagerne havde fri som alle andre. Drengen i midten er Hunæus egen søn.
-[[!img storebededag_kongelige.jpg]]
+[[!img storebededag_kongelige.jpg class=tall]]
## De Kongelige