diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/dendanskemercurius.mdwn | 58 |
1 files changed, 29 insertions, 29 deletions
diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn index 6d9bcfb1..576191cc 100644 --- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn +++ b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn @@ -42,40 +42,40 @@ Heldigvis har vi lavet en byvandring til at få tiden og versene at stå skarpe, [[!template id=note text="""For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Mercurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter for ting og sager. Vinden var måske Zephyr, og blomsterne var Flora. Når der var krig var det Mars der hærgede osv. Det var ikke sådan at man troede på Mars, Jupiter og Venus, man var gode kristne. Men der var sammenhænge, hvor man ikke kunne bruge respektable figurer som konger, kirkefædre eller helgener - fx. som halvnøgne statuer og i historier om lyst, sex og sjov. Derudover var antikken et fælles europæisk tankegods, og noget som katolikker og protestanter kunne deles om. Men dette er et sidespor. I tilfældet Den Danske Mercurius bruges referencen ganske respektabelt som titlen på en avis."""]] -##daDUMdaDUMdaDUM... -Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager, med 5000 mand, som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning. - -Det folk som Kongen her i København vil have -Til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave, -Det på Amagers land hans Majestæt -Er blevet nylighen ud i gevær beset -Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre, -ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre -Man overslag har gjort, og fandt at deres tal -Sig til femtusinde ret just beløbe skal. +##daDUMdaDUMdaDUM... +Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager, med 5000 mand, som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning. Og poeten sætter sine rim i geled og fører dem på versefødder frem. + +> Det folk som Kongen her i København vil have +> til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave, +> Det på Amagers land af selv hans Majestæt +> er blevet nylighen ud i gevær beset +> Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre, +> ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre +> Man overslag har gjort, og fandt at deres tal +> sig til femtusinde ret just beløbe skal. [[!img frederik3nyborg.png class=high size=500x caption="Kongen af Guds nåde Frederik 3 . fremstillet som sejerrig konge af Guds nåde efter slaget ved Nyborg i 1659. Selvom han ikke var krigsgal som sin far Christian IV, var det vigtigt at give billedet udadtil af at kongen og landet var beredt til kamp."]] Soldaterne marcherer i det enevældige Danmark under kongens tilstedeværelse. Og verdene marcherer også i Mercurius, med skift mellem tryksvage og trykstærke stavelser. To linier af tretten stavelser, og to linier af tolv. -daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda -daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda -daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM -daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM -det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve -til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve +> det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve +> til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve Men vejret kan man også tale om, som det sker december, hvor det var den hårdeste storm i mands minde. -Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne? -så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne, -I denne måned var vor danske bælters strand -tilforne nogen tid ej snart hukommes kan. -De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage -Stadfærste at man her, i deres tid og dage, -For København har ej set større vand og flod -End sig af samme storm og vejr indjage lod. +> Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne? +> så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne, +> I denne måned var vor danske bælters strand +> tilforne nogen tid ej snart hukommes kan. +> De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage +> Stadfæste at man her, i deres tid og dage, +> For København har ej set større vand og flod +> End sig af samme storm og vejr indjage lod. Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle mennesker med lang hukommelse. Og ved de militærer manøvrer har han også efterrretning af hvormange der deltog. Men her er det ganske sikkert kongen eller generalerne der har givet det tal der skulle i avisen. @@ -86,10 +86,10 @@ Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve [[!img londonbrand.png class=high size=500x caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]] -Som Fønix vokser op af egen brand og aske, -Så vil og London nu begynde frem at braske. -Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art -Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart. +> Som Fønix vokser op af egen brand og aske, +> Så vil og London nu begynde frem at braske. +> Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art +> Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart. I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byen blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i. |