summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/tidsquiz2020.mdwn8
1 files changed, 5 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn b/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn
index 4d051b07..01382de5 100644
--- a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn
+++ b/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn
@@ -6,9 +6,9 @@ I anledningen af den infrekvente dato 29.2. bringer vi en quiz om selve tiden de
Hvordan kan fx. denne rebus læses
-[[!img tidogevighed.png class=blog link=/vejviseren/tidsquiz]]
+[[!img tidogevighed.png class=blog link=/vejviseren/tidsquiz2020]]
-[[Klik for svar ... og flere spørgsmål...|/vejviseren/tidsquiz]]
+[[Klik for svar ... og flere spørgsmål...|/vejviseren/tidsquiz2020]]
"""
else="""
@@ -35,7 +35,9 @@ Der var andre tegn i tiden og store begivenheder, der med knagen og brag bevæge
Heller ikke tilsynekomsten af den Nye Stjerne i November 1572 fik de lærde til at ændre deres verdensbillede. Men tiden var gået i slag, eller klar til at rette sig efter videnskaben.
-[[!img nova.png caption="Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye."]]
+[[!img nova.png]]
+
+Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye.
I 1582 besluttede pave Gregor 13. at bringe kalenderen i sync med det astronomiske år. Og selvom det var en praktisk idé, så tog det over 100 år før den reform blev gennemført i Danmark, for man kunne ikke bare følge den katolske paves eksempel i det protestantiske Danmark. Ændringen skete i år 1700 i Frederik IV's første hele regeringsår. Det var den geniale astronom Ole Rømer der havde overbevist majestæten om det var en god idé. (Samme Ole Rømer, som havde bevist lysets hastighed med sine målinger.)