summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn28
1 files changed, 13 insertions, 15 deletions
diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
index 5e314922..7ace5b22 100644
--- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
+++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn
@@ -18,35 +18,33 @@ else="""
[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]]
-I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver allehelgens, luften er kølig og farverne er dramatiske.
+I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver Allehelgensdag, luften er kølig og farverne er dramatiske.
+Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Dette dækker en periode med stor vækst i byen, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Eksisterende kirkegårde blev næsten fyldt op, og nye blev nye oprettes, såsom Vestre Kirkegård, Sundby og Bispebjerg.
-Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde blev nye oprettes, som Vestre Kirkegård, Syndby og Bispebjerg.
-
-Der er ikke så meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres på [Stadsarkivets Brugerdag](http://www.kbharkiv.dk/nyheder/for-arkivbrugere/invitation-til-brugerdag) den 11.11., hvor der også guider fra byvandring.nu og andre der laver korte oplæg.
+Der er ikke meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres på Stadsarkivets Brugerdag den 11.11., hvor der også guider fra byvandring.nu og andre der laver korte oplæg.
###De døde flytter hjemefra.
-Det gamle København var et tæt befolket sted. Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser inden for voldene. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordenlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. Det samme galdt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760 som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
+Det gamle København var et tæt befolket sted, og kirkegårdene fyldte op omkring byens kirker. Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser i fremtiden. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade, men det udsatte man selvfølgelig ikke andre for. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde uden for voldene, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordentlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. Det samme gjaldt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760 som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her.
+Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal indtastes i projektets næste etape. Så når arbejdet er færdigt har vi adgang i alle begravelse mellem Slaget på Reden og Besættelsen.
+
[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo size=500x caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]]
###Skiftende omgivelser omkring Assistens,
-Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal intastes i projektes næste etape. Så når arbejdet er færdigt har vi adgang i alle begravelse mellem Slaget på Reden og Besættelsen.
-
-Det var samme historie med Assistens Kirkegård, der først begyndte at blive på mode fra 1785 og frem. Men her var plads til gravmæler i tidens stil, fx. af billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt - og så lå det ikke lige midt i byen. I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen folk lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider.
-
-Nørrebro var et fattigkvarter. Der er et hjørne af kirkegården der er blevet overtaget af Metrobyggeriet. Under de arkæologiske undersøgelser dér fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn omkring et stort træ. Det var tid med stor børnedødelighed, og de fattige mennesker der vandrede til for at få arbejde havde måske ikke et gravsted. Altså har træet højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte eller døde som spæde. Det er en tankevækkende påmindelse om de meget hårde livsforhold der var i slutningen af 1800-tallet.
+Assistens Kirkegård startede også som en gravplads for de fattige i 1760. Først efter 25 år blev den på mode. Men den afsides have levede også op til tidens stil, hvad enten man var til det klassiske eller det romantiske. Her var plads til gravmæler i tidens stil, der af mange af billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt. I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen folk lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider.
+Nørrebro var et fattigkvarter, og det viser sig i Kirkegårdens fortid. Der er et hjørne af kirkegården der er blevet inddraget til byggeri af den fremtidige metrostation ved Runddelen. Under de arkæologiske undersøgelser dér fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn begravet omkring et stort træ. Det har højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte eller døde som spæde, børn af fattige indvandrere, som ikke havde tid og råd til eget gravsted, og sikkert heller ikke til en kiste. Det er en påmindelse om de meget hårde livsforhold der gjaldt i slutningen af 1800-tallet. I vore dage er der træer i parkerne hvor børn kan hænge deres sut symbolsk fra sig. Dengang var der mange der døde før de nåede den alder.
+Sporene på fattigdom er væk. En senere fattigafdeling af Assistens er sløjfet - den blev til Hans Tausen Parken. Der er saneret ud mellem gravene på resten af kirkegården i 1880'erne, og kun de bevaringsværdige gravmæler står tilbage.
[[!img engelassistens.jpg class=solo caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården."]]
###Dødsårsager
-Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme. Det fortæller om det hårde liv i København.
-
-I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne. Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive den første til at blive begravet allehelgensdag 2 november 1870,
+Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme. Det fortæller om det hårde liv i København.
+I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne. Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive den første til at blive begravet Allehelgensdag 2 november 1870,
-Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A. Her ligge de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P.R. Munk, sangeren Carl Brisson, rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest uendelig.På grund af de socialdemokratiske politikere har søgen fået øgenavnet 'det røde hav'.
+Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A. Her ligge de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P. Munch, sangeren Carl Brisson, rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest lang. På grund af de socialdemokratiske politikere har søgen fået øgenavnet 'det røde hav'.
-Der er særlig afdeling for Færinge, Grønlændere, muslimer, frelserens hær, engelske soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninger fra 2. verdenskrig.
+Der er særlig afdeling for Færinger, Grønlændere, muslimer, Frelsens Hær, allierede soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninger fra efter 2. verdenskrig.
[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class=solo size=500x caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]]