diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/corsaren.mdwn | 6 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/flyttedag_hca.mdwn | 72 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/hca_og_byen.mdwn | 280 |
3 files changed, 256 insertions, 102 deletions
diff --git a/vejviseren/corsaren.mdwn b/vejviseren/corsaren.mdwn index 1cfd42f0..f1e8a558 100644 --- a/vejviseren/corsaren.mdwn +++ b/vejviseren/corsaren.mdwn @@ -41,7 +41,11 @@ mellem klassiske dyder og moderne manerer. Søren Kierkegaards strid med satirebladet Corsaren forløber i årene 1845-46 og er en af de mest omtalte litterære fejder i Danmark. -Den begyndte med en anmeldelse og endte med bitre angreb og karikaturtegninger. Latterliggørelsen står som en kontrastfuld kommentar til filosoffens verdensberømte skrifter. Da der kun eksisterer få portrætter af Kierkegaard, er PC Klæstrups satire-skitser fra 1846 blevet ikoniske for Kierkegaards eftermæle. +Den begyndte med en anmeldelse og endte med bitre angreb og karikaturtegninger. +Latterliggørelsen står som en kontrastfuld kommentar +til filosoffens verdensberømte skrifter. +Da der kun eksisterer få portrætter af Kierkegaard, +er P.C. Klæstrups satire-skitser fra 1846 blevet ikoniske for Kierkegaards eftermæle. [[!img sakcorsar.jpg class=solo]] diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn b/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn index f90c0719..1a8152a4 100644 --- a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn +++ b/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn @@ -1,45 +1,81 @@ -[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet."]] +[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet"]] [[!if test="included()" then=""" -To gange om året blev København sat på den anden ende. Det har vi på H. C. Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration. +To gange om året blev København sat på den anden ende. +Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration. [[!img flyttedag.jpg class=blog link=/vejviseren/flyttedag_hca]] -[[Læs mere...|/vejviseren/flyttedag_hca]] +[[Læs mere ...|/vejviseren/flyttedag_hca]] """ else=""" -#Flyttedag i 1800-tallet. +#Flyttedag i 1800-tallet -Flyttedagene lå tredje tirsdag i November og April. I et år, hvor påsken lagde sig midt i April (som den fx gør i 2019), var flyttedagen så tirsdagen efter. Det var ikke alle der flyttede selvfølgelig, men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen. I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagen flyttet til 1.5. og 1.11., så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere. Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant. +Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april. +I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019), +var flyttedagen så tirsdagen efter. +Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig, +men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen. +I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11., +så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere. +Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant. [[!img flyttedag.jpg class=high class=solo]] -I romanen "De to Baronesser" bruger H. C. Andersen netop flyttedagen som ramme, når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, i en omtumlet periode i hendes eget liv. - -*”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. I andre Lande kjender man ikke denne Dag, der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. Hvilket Billed paa Forgængelighed! der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* +I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme, +når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, +i en omtumlet periode i hendes eget liv. + +> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, +> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, +> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, +> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; +> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, +> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. +> I andre Lande kjender man ikke denne Dag, +> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, +> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, +> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. +> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, +> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. +> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, +> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, +> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, +> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. +> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, +> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. +> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, +> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; +> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. +> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. +> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; +> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, +> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* [[!img slippen2.png class=high caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra."]] +### København og H.C. Andersen +[[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]]. -###København og HCA -[[Læs mere om H. C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]]. - -##Klæstrup beskriver København i tegninger. -Illustrationen er af PC Klæstrup (1820 – 1882). Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger. Mylderet er set efra enden af Landemærket ved Gothersgade (der den gang hed Slippen), med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden. - +##Klæstrup beskriver København i tegninger +Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882). +Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger. +Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen), +med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden. Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [[Guldalderens Gadesnavs.|/vejviseren/klaestrup/]] -Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren. [[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] - -Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget, hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]] +Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren. +[[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] +Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget, +hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]] """]] -[[!tag blog]] +[[!tag blog vejviseren]] [[!tag artikel]] [[!meta date="2019-03-21"]] diff --git a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn b/vejviseren/hca_og_byen.mdwn index dc42a873..78874e68 100644 --- a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn +++ b/vejviseren/hca_og_byen.mdwn @@ -1,8 +1,9 @@ -[[!meta title="Der var så gyseligt inde i byen - H. C. Andersen og den store stad"]] +[[!meta title="Der var så gyseligt inde i byen - H.C. Andersen og den store stad"]] [[!if test="included()" then=""" -København ligge mellem linierne i H. C. Andersens forfatterskab. Kongens by - og byen som helhed viser sig både som eventyrlig, idyllisk og gyselig i . +København ligger mellem linierne i H.C. Andersens forfatterskab. +Kongens by - og byen som helhed viser sig både som eventyrlig, idyllisk og gyselig i . [[!img hcarosenborgsvinedreng.png class=blog link=/vejviseren/hca_og_byen]] @@ -11,130 +12,243 @@ København ligge mellem linierne i H. C. Andersens forfatterskab. Kongens by - o """ else=""" -#Der var så gyseligt inde i Byen - H. C. Andersen og den store Stad +#Der var så gyseligt inde i Byen - H.C. Andersen og den store Stad -*”Der er så dejligt ude på landet”* i H. C. Andersens Eventyr, med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt. +*”Der er så dejligt ude på landet”* i H C. Andersens Eventyr, +med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt”. -H. C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by den gang, selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem. I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv. Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel. +H.C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by dengang, +selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem. +I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv. +Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel. -HC Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk. +H.C. Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, +og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk. ##Andersen ankommer -*Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen.* +> Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; +> derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. [[!img frederiksbergudsigt1820.png class=high caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]] -Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. Man kan godt forestille sig bondemanden fra Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige foretage sine uheldige byttehandler her, i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst. ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!” +Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, +og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. +Man kan godt forestille sig bondemanden fra *Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige* foretage sine uheldige byttehandler her, +i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. +Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. +Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst. -Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds. +> ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, +> og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!” -Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham. +Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds. -*Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad.* +Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham. -”Jødefeiden” angreb fra nogle Københavneres på byens jøderne, med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på. Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder, så den integration gik frem og tilbage. Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019. Også om HC Andersen og hans mange jødiske venner. +> Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, +> der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; +> hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; +> dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, +> jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad. -[[!img joedefejde.jpg class=high caption="Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke. Frederik 6. endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da da det havde stået på i næsten et halvt år."]] +”Jødefeiden” var et angreb fra nogle københavnere på byens jøder, +med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på. +Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder, +så den integration gik frem og tilbage. +Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019. +Også om H.C. Andersen og hans mange jødiske venner. -Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, der får den håbefulde unge Hans Chrsitian til at flygte i panik. +[[!img joedefejde.jpg class=high caption="Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke. +Frederik VI endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da de havde stået på i næsten et halvt år."]] +Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, +der fik den håbefulde unge Hans Christian til at flygte i panik. -##Øjne så store som Rundetårn. +## Øjne så store som Rundetårn -*”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!”* +> ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!” -Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H. C. Andersens eventyr fra 1835. Soldaten til den store by. Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, og der er andre referencer der smager af København. Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng. +Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H.C. Andersens eventyr fra 1835. +Soldaten kommer til den store by. +Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, +og der er andre referencer, der smager af København. +Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. +Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. +Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. +Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng. [[!img domhus_arrestvindu.jpg class=high class=solo]] -Her er et vindue til CF Hansens Arresthus i Slutterigade. På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted som inspirerede HC Andersen. Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, Varde eller Ebeltoft som læserne tænkte på, når de sad med historien. +Her er et vindue til C.F. Hansens Arresthus i Slutterigade. +På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted, som inspirerede H.C. Andersen. +Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. +Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, +Varde eller Ebeltoft, som læserne tænkte på, når de sad med historien. -Og selvfølgelig kan HC Andersen ikke kalde det København, når soldaten foranstalter en politisk omvæltning, og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige, for HC Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik 6 med ærefrygt, og kom tæt på de senere konger Christian 8 og Frederik 7 +Og selvfølgelig kan H.C. Andersen ikke kalde det København, +når soldaten foranstalter en politisk omvæltning, +og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige, +for H.C. Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik VI med ærefrygt, +og kom tæt på de senere konger, Christian VIII og Frederik VII. [[!template id=note text="""En politisk ukorrekt og sexistisk soldat. +Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks. -Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks. Han bortfører prinsessen og kyser hende når hun sover ”soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”. Det er jo et #metoo moment lige dér. - -Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes. Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!"""]] +Han bortfører prinsessen og kysser hende mens hun sover. +> ”Soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”. +Det er jo et #metoo moment lige dér. +Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes: +Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!"""]] +## Idyl i byen -##Idyller i byen - -H. C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. Den Standhaftige Tinsoldat kommer fra haven og i Rendestenen, Snemanden lever sit korte liv i gård i en by, og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane. +H.C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. +Den standhaftige tinsoldat kommer fra haven og i rendestenen, +snemanden lever sit korte liv i en gård i en by, +og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. +Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane. [[!img hcaskorstenskyline.png class=high caption="Det er alt for meget - siger Hyrdinden i eventyret - Det kan jeg ikke holde ud. Verden er alt for stor!"]] -Dette er H. C. Andersen underspillet. Han ser detaljen, det genkendelige, og ikke skal have placeret Christiansborg eller Sankt Petri spir i billedet når han skriver. Det er netop ikke stilen i hans eventyr. - -H. C. Andersens selvbiografi Mit Livs Eventyr byder ikke på mange tidsbilleder af København. Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen. - -Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig, der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer. - -*Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade, og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen iførste Stokværk; det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard.* +Dette er H.C. Andersen underspillet. +Han ser detaljen, det genkendelige, og skal ikke have placeret Christiansborg +eller Sankt Petri spir i billedet, når han skriver. +Det er netop ikke stilen i hans eventyr. + +H.C. Andersens selvbiografi *Mit Livs Eventyr* byder ikke på mange tidsbilleder af København. +Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, +og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen. + +Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig, +der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer. + +> Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade, +> og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, +> laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; +> det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, +> en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; +> en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk; +> det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, +> men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. +> Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, +> og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? +> Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard. Han udbreder temaet i fortællingen ”Det Gamle Hus”. [[!img collinskegaard.jpg class=high caption="Den Collinske gård ca. 1850, dog uden grønne træer, som H. C. Andersen har med i beskrivelsen."]] - -Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet. Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H. C. Andersen), og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om [[Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]] - - -##København genkendt og gyselig. - -HC Andersens første roman har en meget københavnsk titel Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29. Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil. Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset, Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder. Alligevel der stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn, eller kulisser i tankernes teater. - -En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher. Fortællingen nærmest er en fantastisk og filosofisk novelle. Etatsråd Pram forgæves søger at komme fra Østergade hjem til Christianshavn, men han er endt i Kong Hans tid på grund af det magiske fodtøj. Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted. Senere episoder af fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje. Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse, der venter dem der trækker i Lykkens Galocher. De ryger i pløret, farer til månen eller kommer til at sidde fast i et gitter, eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser. - -Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848), hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevant gennem et forstørrelsesglas, og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by. - -*”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset. Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder! det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!”* - -Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver. Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører. - - -[[!img frueplads1860.png class=high caption="H. C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H. C. Ørsted. Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben."]] - -##Hovedpersoner kommer til en hovedstad. - -H. C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr. De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden. Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i lovet. Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten. Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i Kun en Spillemand fra 1837. - -*Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne, Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn; da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn. Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg. Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal, og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der. Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme. I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg. Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden.* - -[[!img nyhavnstik.png class=high caption="HC Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen, så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver. Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller."]] - -Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser der slæber den maive dreng på bordellet Steffen-Karreet. Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke. - -*De gik over den store Plads Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser. Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden. Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg. Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer, stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk. Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst; hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.* - -[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class=high caption="Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade, og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P. C. Klæstrups streg. Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne."]] - -HC Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på. Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted, og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå. - -Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj, eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte. - - -##En ekstra ankomst. -Fra Romanen "De to Baronesser" 1848. En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side. - -*Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.* - -[[Læs mere af H. C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.|/vejviseren/flyttedag_hca]] - +Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet. +Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H.C. Andersen), +og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om [[Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]] + +## København genkendt og gyselig + +H.C. Andersens første roman har en meget københavnsk titel *Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29*. +Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil. +Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset, +Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder. +Alligevel er stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn +eller kulisser i tankernes teater. + +En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher. +Fortællingen er nærmest en fantastisk og filosofisk novelle. +Etatsråd Pram søger forgæves at komme fra Østergade hjem til Christianshavn, +men er endt i Kong Hans' tid på grund af det magiske fodtøj. +Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted. +Senere episoder i fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital +og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje. +Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse, +der venter dem der trækker i Lykkens Galocher. +De ryger i pløret, farer til månen, kommer til at sidde fast i et gitter +eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser. + +Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848), +hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevand gennem et forstørrelsesglas, +og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by. + +> ”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset. +> Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder! +> Det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, +> hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. +> Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!” + +Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver. +Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører. + +[[!img frueplads1860.png class=high caption="H.C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H.C. Ørsted. +Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben."]] + +## Hovedpersoner kommer til en hovedstad + +H.C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr. +De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden. +Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i livet. +Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten. +Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i *Kun en Spillemand* fra 1837. + +> Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne, +> Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn; +> da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn. +> Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg. +> Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal, +> og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der. +> Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme. +> I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg. +> Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden. + +[[!img nyhavnstik.png class=high caption="H.C. Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen, +så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver. +Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller."]] + +Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser +der slæber den naive dreng på bordellet Steffen-Karreet. +Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke. + +> De gik over den store Plads. Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser. +> Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden. +> Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg. +> Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer, +> stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk. +> Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter, +> en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød, et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst; +> hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.* + +[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class=high caption="Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade, +og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P.C. Klæstrups streg. +Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne."]] + +H.C. Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på. +Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted, +og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå. + +Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj, +eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte. + +## En ekstra ankomst + +Fra Romanen "De to Baronesser" 1848. +En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side. + +> Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, +> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, +> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, +> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; +> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, +> paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. + +[[Læs mere af H.C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.|/vejviseren/flyttedag_hca]] ##Ture og artikler -[[Oversigtsside over byvandringer om HC Andersen|/hcandersen]] +[[Oversigtsside over byvandringer om H.C. Andersen|/hcandersen]] [[Hvem er hvem i Guldalderen: Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]] - - ##Kilder -H. C. Andersen "Mit Livs Eventyr" -H. C. Andersencenteret på Syddansk Universitet, [Hjemmeside.](http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=boliger) - +H.C. Andersen "Mit Livs Eventyr" +H.C. Andersencenteret på Syddansk Universitet, [Hjemmeside.](http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=boliger) """]] |