1 files changed, 238 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/wessel1772/index.md b/vejviseren/wessel1772/index.md
new file mode 100644
index 00000000..d80a7e66
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/wessel1772/index.md
@@ -0,0 +1,238 @@
+[[!meta title="Johan Herman Wessel, Kærlighed uden Strømper i 1772"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img love-stockings.jpg link="/vejviseren/wessel1772" class="blog"]]
+
+"Kærlighed uden Strømper" var et satirisk pletsskud fra 2. sal.
+En hel genre af drama blev skudt for boven af Johan Herman Wessel.
+Stykket er udødeligt, selvom "strømperne" der er genstand for intrigen forlængst er forsvundet fra herremoden.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/wessel1772]]
+
+"""
+else="""
+# Kærlighed Uden Strømper i 1772 - Satirens pil fra Gråbrødretorv 3
+
+På det røde hus Gråbrødre Torv 3 sidder en mærkværdig mindeplade oppe
+under anden sals vinduer. Den ene bevingede amor med bue og pil skyder
+den anden bevingede amor i bagdelen:
+
+**JOHAN HERMAN WESSEL  
+BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV  
+KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER**
+
+[[!img wesselmindeplade.jpg class="solo"]]
+
+Bag den løjerlige titel gemmer der sig en sensation på den danske scene,
+og bag navnet Wessel gemmer der sig en af de store komiske talenter i
+Danmarks og Norges litterære historie.
+
+Wessel var kommet fra Norge for at studere, som så mange andre. Her faldt
+han meget godt til rette. Wessel var en oplysningsmand ligesom sin ældre
+landsmand Holberg. Men modsat Holberg var Wessels kød skrøbeligt og rygraden
+var ikke den stærkeste. Så han bukkede under for tre fristelser som Holberg
+ikke faldt for: Dovenskab, brændevin og ægteskab.
+
+Om sin lillebror Casper skrev han:
+
+> Han tegner landkort og læser loven  
+> Han er så flittig som jeg er doven.
+
+Caspar Wessel gjorde senere banebrydende arbejde med at beskrive komplekse tal.
+Johan Herman til gengæld satte pris på det gode liv, og lod sig ikke forlede
+af høje idealer. Han var blevet lokket med mad til et selskab for at sige et
+vers om kærligheden, men der blev kun serveret håndmadder.
+
+> At Kærlighed er ikke had  
+> Og Smørrebrød er ikke mad  
+> Det er for tiden hvad jeg ved  
+> Om Smørrebrød og Kærlighed.
+
+Før Youtube, TV og radio måtte man invitere (og fodre) digtere og musikere
+for sin underholdning. Og i dette tilfælde var det vel at mærke 100 år før
+smørrebrødet blev højt belagt.
+
+[[!img wessel400.jpg class="tall"]]
+
+Wessel var særlig i sit es i Norske Selskab i et par værelser hos Madam Juel,
+der holdt kro i Sværtegade. I dag hedder stedet Wessels Kro. Her blev drukket
+og digtet – og her blev snakket norsk selvstændighed. Ikke at Wessel led af
+fædrelandskærlighed (ud over at man i Norske Selskab generelt var mindre
+glad for jyder). Det var mest drikkeviser og satiriske vers han var mester for.
+
+> Afholdenhed! Du Vises Dyd,  
+> Som jævn og sej, men varig Fryd  
+>   I et langvarigt liv os byder!  
+> Du tager det vel ei ilde op,  
+> At jeg dog heller i Gallop  
+>   I kort, men heftig Lyst mig fryder.
+
+Wessel var evighedsstudenten, og så den forliste student blandt de generelt
+flittige norske studerende. Han overlevede som sproglærer og oversætter for
+det Kongelige Teater. Ud over det skrev han korte og lange digte – oftest
+satiriske, med titler som ”Smeden og Bageren”, og ”Mosters Pølser” og ”Hundemordet”.
+Skrevet med lune og indsigt i sine snusfornuftige landsmænd både nord og syd for Skagerak.
+
+[[!inline pages="video/2014/wessel" raw=yes]]
+
+Han skrev et enkelt drama i 1772 under den løjerlige titel "Kærlighed Uden Strømper".
+Det skabte sensation på scenen og teaterhistorie.
+
+## Højmodige vers
+
+I 1700-tallet huserede der en særlig slags højstemt tragedie på scenerne,
+hvor ædle mennesker blev stedt i frygtelige dilemmaer, og udtalte smukke vers,
+der tolkede hvordan dyd, pligt, ære og kærlighed kæmpede i dem.
+
+### Zaire
+
+En klassiker i genren var Zaire, skrevet af Voltaire i 1732. Den foregår i
+et fjernt og muslimsk land, regeret af den enevældige men retsindige **Orosman**.
+Herskeren elsker den kristne slavinde **Zaire**. Men han gribes af skinsyge,
+da hun viser særlig omsorg for en fangen kristen ridder. Jalousi strides mod
+retfærdighed i fuldendte vers, før Orosman giver efter for de mørkere følelser
+og dræber sin elskede. For blot at finde ud af, at ridderen var hendes bror,
+som hun plejede ud af søsterlig kærlighed, og han tager sig eget liv.
+Alt sammen efter mange store følelser elegant udpenslet på vers.
+
+Det gamle stykke havde vakt sensation i Danmark nogle år før i 1767,
+da Kong Christian VII havde stået på scenen som Orosman.
+Faktisk var det den excentriske kongens første større projekt at skaffe
+franske skuespillere til landet og optræde med dem.
+
+Den unge Dronning Caroline Mathilde fik tilbudt en mindre rolle som
+slavinden **Fatime**. Men hendes hofdame von Plessen fik hende til at afslå
+– skulle hun være med, så skulle det være som hovedrolle. Kongen tog ikke
+det krav alvorligt, så hun var ikke med. Det var en typisk episode i et
+ægteskab mellem en 17-årig fætter og en 16-årig kusine, som fungerede
+virkelig dårligt. Sådan nogle detaljer kendte folk ikke, selv om der gik
+rygter om kongens sære opførsel og natlige aktiviteter.
+
+Vil du vide mere om Christian, Caroline Mathilde og Strueensee (der endnu
+ikke var trådt ind på dén scene) kan du [[klikke her og læse i Vejviseren|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/]]
+eller tage turen om [[En Kongelig Affære.|/royalaffair]]
+
+[[!img Lekain-OrosmaneinZaire.jpg class="tall" caption="Den samtidige franske skuespiller Lekain i rollen som Orosman"]]
+
+**Notabene**  
+> Jeg ej citeret har Zaire af Voltaire,  
+> For stykket er på fransk og versene er svære.
+
+## Zarine
+
+I 1772 havde et nyt stykke premiere, skrevet af den norske teolog Johan Nordahl Brun,
+med titlen Zarine. Ligesom Zaire foregår det i eksotiske omgivelser og med
+højstemte følelser på spil. Den mediske prins **Stryange** har overvundet
+Sakernes dronning **Zarine**. Hans svigefulde næstkommanderende **Lorano**
+ægger ham til at efterstræbe den ædle, men forsvarsløse dronning, så Lorano
+selv kan stræbe efter prinsens hustru **Rhetea**.
+
+Stryange er splittet mellem dyd og lyst på denne måde (et kort uddrag).
+
+> Hvad Strid udi mit Bryst, en Ild den anden møder:  
+> af Ømhed nu for Dig, Rhetea, Hjertet bløder,  
+> nu Sacers Dronning vandt, og hendes Yndighed  
+> udjager af mit Bryst min første Kjærlighed.  
+> Nu Pligt og Ed igjen mit Hjerte sønderriver,  
+> min Elskov hader jeg og selv min Bøddel bliver.
+
+Efter temmelig meget af sådanne ytringer opfyldes tragedien ved at den
+stakkels prins dør for egen hånd, til stor ulykke hos de andre – og skurken straffes.
+
+[[!img brun_guld.jpg class="tall"]]
+
+Forfatteren Johan Nordal Brun gik videre til en strålende karriere som forfatter,
+norsk patriot og biskop. Her har han lagt ansigtstræk til et guldsegl fra det Kgl, Norske Videnskabernes Selskab.
+
+## Strømper
+
+Nordahl Brun var medlem af det Norske Selskab, ligesom Wessel.
+Ved opførelsen af stykket var der feststemning hos Madam Juel,
+hvor Wessel også fejrede sin landsmand. Men en djævel havde taget ved Wessel.
+Seks uger efter kunne han præsentere sit svar i genren, ”Kærlighed uden Strømper”.
+Her er de samme smukke vers og store følelser, men dramaets personer
+er ikke orientalske fyrster og dronninger.
+
+Persongalleriet minder mere om tjenerskabet i en Holbergkomedie.
+**Grethe** vågner af en drøm med den grille i hovedet, at hvis hun ikke
+bliver gift samme dag, så bliver hun det aldrig. Men hendes forlovede,
+skræddersvenden **Johan**, har ingen strømper, og det går ikke at gifte sig
+uden denne beklædningsgenstand. Så først lokker Grethe sin tidligere
+kæreste **Mads**, der har strømper. Så ombestemmer hun sig da Johan dukker
+op, og hun forkaster Mads. Med hjælp fra veninden **Mette** får hun Johan
+til at stjæle et par af Madses strømper.
+
+Den stakkel skræddersvends kvaler griber ind i hans sjæl.
+
+> Oh hvilken Qval og Strid! Mit Hjerte splittes ad!  
+> Dyd! Elskov! Kan I to ej søbe af ét Fad?  
+> En af jer vinde må, den anden må fordømmes.  
+> To store i en Sæk kan ingenlunde rummes,  
+> Men Sækken, som I to kan ikke rummes i,  
+> Tilgavns undgælde må for Eders Klammeri.  
+> Mit hjerte revner snart,. Jeg elsker eder begge.  
+> Du Elskov er mit liv, Du Dyd min Kæle-Dægge!
+
+Det må jo ende tragisk og gør det også i 5. akt, da samtlige medvirkende
+efter tur stikker sig ihjel på scenen efter tur af henholdsvis anger,
+græmmelse, ærgrelse og affekt… og for Mads' fortrolige ven **Jespers** vedkommende: 
+
+> Hvi skulle Mette dø: Jeg ej årsagen ved.  
+> Men når de alle dø, så må jeg og af sted!
+
+Wessel føjer en epilog til stykket, hvor den antikke gud Mercurius selv
+kommer ned og efterhånden får opvækket de døde. Motivet til at forfatteren
+skriver efterskriftet er åbenbart, at hvis han ikke selv forsynede stykket
+med en halvdårlig Happy Ending, så ville der komme en anden og gøre det endnu ringere.
+
+"Kærlighed uden Strømper" var Wessels eneste stykke. Det blev skrevet til
+skrivebordsskuffen, men udgivet efter opfordring fra venner.
+Det gik over scenen til publikums hulkende latter i efteråret 1772
+– i øvrigt samme år, hvor Stuensee var plevet halshugget og parteret på Østre Fælled.
+
+Det var den spidse lille sag, der punkterede sæbeboblen af højstemt episk
+udladning på den danske scene, det var slut med Zaire, Zarine og de meget store følelser på vers.
+
+[[!img love-stockings.jpg class="tall"]]
+
+"Kærlighed uden Strømper" bliver til gengæld stadig sat op. Her på Det Kongelige Teater
+i 1973 med Erik Mørk som Johan (med strømper på i denne scene) og Birgitte Price som Grete.
+
+Efter sigende havde Nordahl Brun også grinet af parodien. Men jeg mistænker at den har naget ham.
+Modsat Wessel var han en målrettet mand, der kunne tæmme sin pen i højere sagers tjeneste.
+Han var en norsk patriot, der skrev flere stykker og blev stamfader til den norske nationalromantik.
+Han gav udtryk for danskkritiske holdninger, men gjorde alligevel gejstlig karriere og
+endte som Biskop i Bergen. Han blev medlem af Eidsvoll-forsamlingen, der erklærede Norges
+uafhængighed fra Danmark d. 17. maj 1814. Gennem tiden blev hans udfald mod Danmark og danskerne alt mere bitre.
+
+Johan Herman Wessel blev hængende i København. Han tog ikke tilbage for at
+blive præst og biskop. Han blev ikke genial videnskabsmand som sin bror.
+Han steg ikke til tops i Danmark og blev feteret skribent og baron som Ludvig Holberg.
+Efter nogle år med usikker indkomst, ægteskabelige rivninger og dårligt helbred, døde han i 1785.
+
+Han skrev dette gravskrift over sig selv:
+
+> Han åd og drak,  
+> Var aldrig glad,  
+> Hans støvlehæle gik han skæve  
+> Han ingenting bestille gad –  
+> Til sidst han gad ej heller leve.
+
+På mindepladen på Gråbrødretorv er han mindet – hvor den ene Amor-engel rammer den anden i bagdelen med sin pil.
+
+[[Skoleopgave om 1772 og andre årstal på Gråbrødretorv|/skole/opgaver/aarstalstorv]]
+
+---
+
+### Kilder
+Yøstein Rottem: *Vårt København* (7 norske forfattere og København)  
+Johan Herman Wessel:*Digte*, København 1966  
+Om Zaire og Christian VII som Orosman: Ulrik Langen: *Den Afmægtige* (2008)  
+Om Zarine: P. Hansen: *Illustreret Dansk Litteraturhistorie, Bind 2: Oplysningens Tidsalder*. (København 1902)
+
+"""]]
+
+[[!tag  blog vejviseren ]]
+[[!tag  artikel personer wessel emne norge tid 1700-tallet oplysning ]]
+[[!meta date="2014-07-03"]]