diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/vejviser_1845.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser_1845.mdwn | 4 |
1 files changed, 2 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn index dcef8b88..0de1ae39 100644 --- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn @@ -20,7 +20,7 @@ Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset a Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store, svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, HC Ørsted, Adam Oehlenschläger, NFS Grundtvig, Herr og Fru Heiberg, HC Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de store Ånder. Den danske Guldalder er dog også en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom. ###Byen på Bristepunktet -[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg size=400x]]I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på 3 kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. Befolkningstætheden på 42.000 pr km2, ligger lige under den tæthed man finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig heksekedel på vej til bristepunktet. +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg size=400x]]I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på 3 kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr km2, ligger lige under den tæthed man finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig heksekedel på bristepunktet. ###Fremtiden om hjørnet. Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. I samme andledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]]. Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse i 1855. Det er næsten som om at han forlader verden, netop som hans overskuelige København forsvinder. @@ -49,7 +49,7 @@ I samme høje ånds-region og rangklasse finder man **HC Ørsted** *”Conferenc Så kunne læseren udlede at han skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **AS Ørsted** (der tilligevar Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*. -Høflighed +###Høflighed Det var altå bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu. Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står på krak.dk eller i telefonbogen. Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed - eller mage til titelgalskab - må man kigge i Vejviseren efter. Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren". Men han støttede op om Enevælden - og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. |