diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/vejviser_1845.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser_1845.mdwn | 2 |
1 files changed, 1 insertions, 1 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn index 7de194b0..c14052f2 100644 --- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn @@ -20,7 +20,7 @@ Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset a Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store, svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, HC Ørsted, Adam Oehlenschläger, NFS Grundtvig, Herr og Fru Heiberg, HC Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de store Ånder. Den danske Guldalder er dog også en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom. ###Byen på Bristepunktet -I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på 3 kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. Befolkningstætheden på 42.000 pr km2, ligger lige under den tæthed man finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig heksekedel på vej til bristepunktet. +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="solo" size=400x]]I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på 3 kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. Befolkningstætheden på 42.000 pr km2, ligger lige under den tæthed man finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig heksekedel på vej til bristepunktet. ###Fremtiden om hjørnet. Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. I samme andledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]]. Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse i 1855. Det er næsten som om at han forlader verden, netop som hans overskuelige København forsvinder. |