summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn67
1 files changed, 67 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..6e0ae71c
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
@@ -0,0 +1,67 @@
+[[!meta title="Sundby - Livet på kanten - opdag den ukendte fortid på Amager"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Manchetten, vises
+
+[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog link=til-sig-selv]]
+
+[[Læs mere...|link-til-sig-selv]]
+
+"""
+else="""
+
+#Livet på Kanten - opdag den ukendte fortid på Amage
+
+
+Vi leder efter det forsvundne Amager på et par byvandringer i april og maj.
+
+Vi finder glemte Amager 1896-1902, der en gang var Sundby Kommune, på udkanten af København med indvandring, fabrikker og store håb til fremtiden . I dag kan vi få øje på krogede veje, særlige bygninger og sjove vejnavne. Undervejs ser vi hvor der var tømmerpladser, missionshuse og forlystelser. For det var også et festligt område med etablissementer som Røde Kro, Vennelyst og cyklistpavillionen.
+
+
+Historien begynder før verden gik ad lave – og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade.
+
+En fjerdingsvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. de var del af Tårnby sogn med den gamle kirke midt på Amager. Men efter 1850 stod verden ikke stille og slet ikke København. Storbyen tiltrak nye indbygger, voldene blev nedlagt og voldene, hvor brokvartererne opstod. Og Frederiksberg bevarede sin selvstændighed.
+
+På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård, herefter var det Tårnby Sogn. Alligevel var der mange tilvandrere der flyttede ind i de gamle landsbyer tæt på storbyen. Det var billigt, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden. Efterhånden kom der bebyggelse med flere etager og butikker langs Amagerbrogade. Der var brug for skoler, posthus kirkegård og fattigvlres. Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd, hvor man ikke var gearet til at bestyre et stykke storby. Man var helst fri for alle de problemer – og socialdemokrater – der var i Sundbyerne.
+
+Diskussionen foregik i årtier, mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet. I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere, flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia. Til sammenligning boede der kun ca 3800 i resten af sognet I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse til at gøre Sundby til en selvstændig kommune.
+
+
+Livet på Kanten
+
+Så måtte de lokale tage sig af problemerne. De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det. Men der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige. Og det er ikke den slags storladen fortid man normalt går og taler om.
+
+Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København. Undervejs udvikler vi både et audio-walk og undervisningsmaterialer til skoler.
+
+Vi kommer på sporet af et urbant randområde, med erhvervsliv, fattige, tømmerpladser og forlystelser. Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom der foregik i København. Det var stadigt et område med marker, og forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Vennelyst, hvor den Oskar Stribolt engang førte sin dramatiske kamp mod 22 stykker smørrebrød.
+
+Der blev også kæmpet for en bedre fremtid for beboerne og kvarteret. der var også lokale kræfter der kæmpede for en bedre fremtid, fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby, og sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København. Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet.
+
+Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune, under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade.
+
+Det er over 120 år siden, og ganske glemt. Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager, med sine krogede gader.
+
+
+Gadenavne
+Med optagelsen i København kom der styr på forholdene, og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed. Sundby Hospital stammer fra årene efter. Det gør Sundholm også. Det store kompleks for de fattige, der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælles.
+
+En anden virkning er gadenavnene i området. For der var allerede en Østergade, Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København. Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept. Kirkevej blev Englandsvej, Så skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole, Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev som sagt Pommernsgade.
+
+
+
+
+[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]]
+
+[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+
+[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]]
+
+## Kilder
+Elsbøll, Lisa: Fra Sundby til Køæbenhavn S (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1998)
+
+"""]]
+
+[[!tag blog]]
+[[!tag artikel]]
+[[!meta date="2023-04-10"]]