diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md')
| -rw-r--r-- | vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md | 444 |
1 files changed, 444 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md new file mode 100644 index 00000000..9f77f492 --- /dev/null +++ b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md @@ -0,0 +1,444 @@ +[[!meta title="Centralt Placeret - Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +København rejste sig som handels- og industrihavn +i slutningen af 1800-tallet. +Mægtige erhvervsfolk satte sit præg på byen med mange prestigebyggerier. +Læs dig til en byvandring fra Børsen til Frihavnen +via Manchester, Skt. Petersborg og Bangkok. + +[[!img storenord.jpg class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri]] + +""" +else=""" + +#Centralt Placeret +**Handel, industri og hovedsæder i kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen** +*Af Paul Hartvigson, januar 2023.* + +Der er blevet lavet penge i København. +Vi kan ikke lugte kulrøg ved Nyhavn eller sukkerstank på Slotsholmen, +og der glimter ikke olie på havnens vand. +Der hyler ikke hidsige skibsfløjter eller lyder metalliske brag +og hamren fra værfter og fabrikker. + +Nutidens København er formet af en eksplosiv vækst i det sene 1800-tal, +hvor industrimænd og finansfyrster satte deres bevidste præg på byen. +Prestige, placering og gode forbindelser var vigtigt. +Det ser man i centrale dele af København. +Lad os prøve at huske, hvad der ligger bag succesens facade +af fremsyn og hensyn, magtkampe og manipulationer, skidt og skandaler. +Nogle af nøglepersonerne er C.F. Tietgen, H.N. Andersen +og Isak og Emil Glückstadt, +som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit, +der havde premiere i januar 2023. + +[[!img kroyerudsnit.jpg class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]] + +## Nye tider i Gamle København +København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet +med flådemagt, handelskompagnier og havnen fuld af sejlskibe. +Denne storhed og position forsvandt med Englandskrigene, +hvor både flådemagten og Norge gik tabt. +Når 1800-tallets første del kendes som Guldalderen, +skal det ikke tages bogstaveligt. + +Danmarks trængte tilstand fortolkedes af digteren Poul Martin Møller, +der tog job som skibspræst i 1820 i et anfald af ulykkelig kærlighed, +nåede til Fjernøsten på et to-årstogt og skrev undervejs digtet +[Længsel efter Danmark](https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have), med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud. + +[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker, +drømmer jeg om jer ved Danmarks sund. +Selv iblandt Constantias fulde ranker +Mindes jeg med længselfulde tanker +Løvet i Charlottes bøgelund. + +Klerken råber i Manillas rønner: +*Danmark er et lidet, fattigt land.* +Det forsikrer Javas rige sønner, +Selv Batavias skrantne kræmmer stønner: +*Danmark er et lidet, fattigt land*. + +Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822. + +(Noter: Constantia = muligvis havnen i det nværende Rumænien eller Istanbul (Konstantinopel). Manilla på Phillipinerne. Batavia - idag Djakarta - på Java, hovedstad i Indonesien) +"""]] + +Men verden lå åben for dem, der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk. +Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes +både i Kina og Thailand, +og spille med på den store scene i imperialismens tidsalder, +da Europa spredte sin magt i hele verden. + +##Hurtig handling +Global kommunikation var først ved at blive udbredt i de år. +Men i revolutionsåret 1848 var der ikke telegraf i København. +Nyhederne gik mellem København og Kiel med dampskib, +hvad der gav en dags forsinkelse. +Det var i de rammer, det kom til demonstrationer og regeringsændring +i København og oprør i Slesvig, og den følgende treårskrig. +Imens var der noget udvikling at indhente i København. + +Den unge Købmand i Odense, C.F. Tietgen, kunne godt læse nyhederne. +Han stak af til England, før han kunne blive indkaldt til dén krig. +I London og Manchester oplevede han hjertet af tidens industri, +handel, finans og kommunikation med telegrafen. +Tietgen ankom til København og brugte sin særlige viden +til at indtage en dominerende position. + +Byen var under voldsom ændring. +Tivoli var åbnet uden for voldene i 1843, +første jernbanelinje blev anlagt 1847 +(og i den forbindelse blev Carlsberg etableret på Valby bakke). +Martsdagene i 1848 medførte en mere demokratisk grundlov i 1849 +med åben politisk debat. +Københavns porte blev fjernet i 1853, +og under koleraepedemien i 1853 blev der stort set åbnet +for byggeri uden for voldene. +Lavsvæsenet havde reguleret handel, håndværk og industri +og begrænset nytænkning. +Det blev afskaffet til fordel for næringsfrihed, +uanede muligheder og stor tilvandring fra landet. +I dag kaldes den slags for disruption. + +C.F. Tietgen blev headhuntet som direktør for en moderne bank, +Privatbanken, der fik til huse i Børsen. +Christian IV's gamle bygning fra 1624 var ramponeret +og tjente som udsalgssted for importvarer, auktionshus mm. +Grosserer-Societetet havde lejet det gamle pakhus af kongehuset. +Kongen var Frederik VII. Som festglad kronprins havde han været den +fornemmeste gæst i den adelige klub i Odense, som Tietgen senior havde drevet. +Tietgen junior har kunnet observere de fine under uformelle forhold, +oplevet hvordan indflydelse blev udøvet, +og vidste hvornår han skulle tie, og hvornår han skulle slå til. + +[[!img placerboers23.jpg class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: <https://kbhbilleder.dk>). +Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857."]] + +##Nye mænd på markedet +I den periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, som nu er væk. +Banken var grundlagt i 1818 +og var opbygget med vægt på forsigtighed +for at undgå et statsbankerot som i 1814, +og banken kunne ikke løfte erhvervslivets behov +for kreditter og pengeoverførsler. +Det var private vekselerer og bankierer, +der håndterede pengeoverførsler i København +ud fra de renter, Nationalbanken bestemte. +De virksomheder lå omkring Højbro Plads. + +På Matrikel 1 fandt man den markante jødiske vekseller G.H.A. Gedalia (1816-92), +der også kunne se en ny tids muligheder. +Han havde arbejdet sig op fra ulært saddelmagersvend +ved at yde lån, gøre tjenester og ved at have et hoved for regnskaber. +Han fik afslag på en ansøgning om at lave en Handelsbank, +fordi var hans planer var for brede og omfattende, +og måske var hans manerer for specielle, eller hans accent for tyk. +Han var portugisisk konsul og købte sig til en titel af Baron i San Marino, +og var et kendt ansigt på Børsen. +Men han mistede sin formue i løbet af 1870’erne +på jernbaneinvesteringer og retssager +og mødte i det hele taget modstand som jøde med store armbevægelser. + +Andre velhavende jøder forholdt sig mere diskret, +som Gedalias genbo Moritz Melchior på den anden side af Højbro Plads, +der var en af Tietgens støtter. +Eller Gedalias ansatte, Isak Glückstadt, +der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef. +Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende +i skyggen af Tietgens imperium. + +[[!img gedalia_skydeskive.jpg class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab. +Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden. +På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg)."]] + +##Chefen på Børsen +Tietgen placerede sig centralt i Børsen. +Selvom han var en ”ny mand” og udpeget til at forvalte andres penge, +opbyggede han sig til at blive en magtfaktor i forretningsverdenen. +De historiske rammer blev fyldt fornemt ud, +så der kom en særlig mystik om Børsen som Københavns finansielle hjerte. +Bygningen blev også beklædt med røde mursten for at se mere autentisk ud. +Og den klassiske Merkur med vinger på fødderne, +gud for alkymi, handel or rygter, blev det antikke symbol for den moderne bank. + +Sammen med sin succes som forretningsmand blev Tietgen en næsten mytisk figur +i sin levetid, og fik stort råderum til at tage initiativer +og starte virksomheder. +Tietgens engagement førte især til en række succéser: +De omfattede at oprette et samlet sporvejsselskab, +at grundlægge telefonselskabet KTAS, +finansiere Danske Sukkerfabrikker +og få banken involveret som hovedaktionær i skibsværftet B&W og rederiet DFDS. +Da kritikken rejste sig under 1870’ernes kriseår, +var han magtfuld nok til at stoppe sine kritikere i bestyrelsen +og undgå at få gransket sine skjulte manøvrer og manipulationer af markedet. + +[[Her er en liste med Tietgens selskaber. Læs den og pust ud.|/vejviseren/tietgenselskaber/]] + +##Finansens facader + +Den moderne industri udviklede sig i en overfyldt by. +Brokvartererne voksede uden ret megen styring med arbejderboliger og industri. +Udviklingen var den samme i havnen. +Baumgartens og Burmeisters skibsværft startede på Christianshavn +og bredte sig i et område, hvor der havde været lagerplads og salttørring, +og omsluttede til sidst Christianskirken. +Rederiet blev reorganiseret som B&W med støtte fra Tietgen +og voksede uden for voldene, hvor Refshaleøen blev anlagt i 1870’erne +som en industriel knopskydning ud i vandet nord for Holmen. + +[[Se vores tur på B&W-øen eller Refshaleøen.|/refshaleoen]] + +Industrien omformede også byen på de pæne adresser. +Holmens Kanal var oprindeligt en vandvej ind til Gammelholm, flådens skibsværft. +I 1865 blev kanalen fyldt op og anlagt som gade. +Flådens område fra Holmens Kanal til Nyhavns kanaler blev til et boligkvarter +med herskabslejligheder og baghuse. +Skibene forsvandt, men forbindelsen til det maritime er markeret +med statuen af Niels Juel fra 1881, +som den sejrrige admiral midt i biltrafikken. +Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde. + +[[!img oek_hovedkvarter.jpg class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden. +Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]] + +ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen, +selvom kanalen var blevet fyldt op, før ØK-stifteren H.N. Andersen (1853-1937) +overhovedet stod til søs. +Kaptajn Andersen skabte sin karriere og grundlagde sit firma i Siam +(i dag Thailand). +Men han orienterede sig også efter forholdene i København +og valgte dette sted til hovedkvarter, +da han var blevet Danmarks førende erhvervsmand. + +Både Nyhavn og Holmens Kanal førte op til Kongens Nytorv, +der var byens travle midtpunkt. Her lå Magasin du Nord åbnet 1871, +et varehus efter fransk forbillede, +helt anderledes end boderne på Børsen havde været, +og det nye store Kongelige Teater indviet 1874 +til erstatning for det lille og gamle, +der siden 1748 havde ligget for enden af Holmens Kanal. + +Centralt på Kongens Nytorv ligger hovedsædet +for Store Nordiske Telegrafselskab, bygget i 1893. +Tietgens store bedrift havde ligget 22 år før, +hvor han fik gennemført en telegraflinje +fra London over København og hele Sibirien til Japan og Hong Kong. +Det var gennemført med stålvilje, aktiemanipulationer +og udnyttelse af forbindelser i det danske og russiske kongehus. +Danske Prinsesse Dagmar var blevet russisk kronprinsesse i 1866, +og Kong Christian IX kunne anbefale Tietgen +overfor sin nye svoger, Tsar Alexander II. +Tietgen benyttede sig af officielle og uofficelle kanaler +til at få sit projekt igennem +og kunne tilbyde russerne moderne kommunikation. +I Kina brugte selskabet også tvivlsomme midler +til at omgå forbud og få sine telegraflinjer frem. +Det var alt i alt en stor triumf +at få sine linjer frem til Fjernøsten før sinde engelske konkurrenter. +Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt. + +[[!img placer_gn23.jpg class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen, +og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]] + +[[Tietgens København var også Herman Bangs København. Læs en artikel fra 2015 om København i 1880'erne og forfatteresn forhold til finanserne. Tietgen optræder i forklædning i romanen Stuk.|vejviseren/bang_og_pengene/]] + +##Jordiske konger og himmelens herre +Statuen af C.F. Tietgen står og kigger ud mod Ophelia Kaj. +Statuen er fra 1905 og stod først foran Børsen, hvor Tietgen havde hersket. +Måske var man træt af at blive mindet om ”Stormogulen”, +så ganske få år efter blev han flyttet til Sankt Annæ Plads, +med ambassader og rederier som nære naboer. +Han har et alvorligt ansigtsudtryk, +men figuren står derude, som om udviklingen passerer forbi den. +Man kan tænke, at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894, +hvor Tietgen både konkret og overført mistede +noget af sit faste greb om tingene. + +[[!img placertietgen23.jpg class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]] + +Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen, +da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket. +Marmorkirken havde stået halvbygget siden J.F. Struensee stoppede +byggeriet i 1771. +Siden da havde en del af enevældens byplan ligget uforløst +som et overgroet stenbrud helt tæt på Amalienborg. +Tietgen brugte meget af sin personlige formue, +og arkitekt Ferdinand Meldahl arbejdede på at rejse den mægtige kuppel +til vennepris. +Byggeriet blev også delvist finansieret +med udstykning og bygggeri af ejendomme +omkring kirken med fornemme ejendomme til borgerskabet +i det kongelige kvarter. +Den bistre finansmand var også en overbevist kristen og grundtvigianer, +så Marmorkirken blev opført til ære for både de levende og det evige. + +Frederiksstaden rummer andre interessante kirker fra 1900-tallet. +Den katolske Skt. Ansgar Domkirke. +Den engelske kirke ved kastellet var en sølvbryllupsgave +til prinsen af Wales og kronprinsesse Alexandra. +Den russiske stat byggede Aleksander Nevsky kirke i Bredgade, +så kronprinseparret kunne gå til ortodoks messe. +Tsar Aleksander III kom til indvielsen kort efter sin kroning +og blev svært skuffet over, +at Tietgen ikke havde skaffet en større grund, +så kirken kunne være fritstående. + +[[!img bredgadekupler.jpg class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige."]] + +Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748, +og glade givere fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden. +Midt på pladsen står rytterstatuen af Frederik V, placeret i 1771 +og finansieret at tidens Asiatiske Kompagni, +med indskrifter på latin om hans dyder og bedrifter - og ikke et ondt ord. +I 1984 og 2005 blev aksen udvidet med Amaliehaven, +den gamle Larsens Plads og i 2005 Operaen. +Skibsreder Maersk McKinney Møller var bygherren +med hovedkvarteret på Esplanaden, +og en stærk vilje til at indrette omgivelserne. + +##Elefanten i Frihavnen +Omkring år 1900 hed Danmarks store skibsreder H.N. Andersen. +Han grundlagde sit handelshus i Siam i 1884 +og fik forbindelse til kongehuset der. +Kong Chulalongkorn kunne bruge Andersens talenter, +og selv et lille land i Europa var en vigtig forbindelse i en periode, +hvor større europæiske magter etablerede kolonier hvor de kunne. +H.N. Andersen handlede ikke kun i teaktræ, +men også i politisk indflydelse, +og royale siamesiske forbindelse førte til indflydelse i Kongehuset. +Andersen var en af de få, der kunne bevæge gamle Christian IX +til modvilligt at acceptere parlamentarismen i 1901 (Systemskiftet). +Den den anden var [[Prinsesse Marie|https://prinsessemarie/]], +hvis søn Aksel endte i ØK’s bestyrelse. +Det gav kompagniet en særlig status, +der også kunne bruges til at få kritikere til at tie på forhånd. +H.N. Andersen havde også sans for *public relations*. +Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe +til journalister og forfattere. + +[[!img frihavnskort1899.jpg class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet. +I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]] + +Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897, +var det i Asia House i Københavns Frihavn. +Frihavnen var opstået 1891-94 som et svar på konkurrencen fra Tyskland +med Hamburgs nye store Hafenstadt og Kielerkanalen, +der truede Københavns position. +Den blev et prestigeprojekt, udført af toparkitekter i flotte materialer. +Den moderne havn rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane, +og var afspærret med dobbelte gitre på grund af den toldfrie status. + +De store oceangående liners kunne lægge til på Langelinie Kaj +i stedet for at skulle sejle ind i inderhavnen. +Der var ruter til England, Frankrig, New York og længere væk. +I dag er her krydstogtskaj om sommeren. +Udviklingen fortsatte i Nordre Frihavn, +som i dag rummer Århusgadekvarteret i Nordhavn. + +[[Vores tur i Frihavnen|/frihavnen]] + +Frihavnsselskabet blev oprettet af Landmandsbanken med velvilje fra regeringen. +Projektet gav rivninger politisk og erhvervsmæssigt. +C.F. Tietgen kunne ikke holde projektet nede overfor Landmandsbanken, +ØK og det officielle Danmark, og endte med at tilslutte sig efter nogle år, +før det blev indlysende for offentligheden, +at han ikke længere var den dominerende kraft i Danmarks erhvervsliv. + +##Regnskab og revision + +En historie med store virksomhedsledere er også historien om kriser, +konkurser, afvikling og eftermæle. +Rigdom er flydende som havnens vand, +og pengestrømmene fjerner mange spor. +Men bygninger og statuer bliver som regel stående. + +På midtermolen i Frihavnen står en markant glasbygning fra 1992. +Det var et prestigebyggeri, som skulle have været det nye hovedkvarter for ØK, +men selskabets dispositioner i netop de år førte til kæmpens fald +og en opsplitning af det en gang så fornemme verdensfirma. +ØK’s fald skete samtidig med at Frihavnen blev åbnet +som bolig- og erhvervsområde med fri adgang, +og Almindelig Brand flyttede ind i bygningen, +hvor ØK skulle have styret. + +##Pengestrømme i Holmens Kanal + +ØK havde ellers overlevet talrige kriser. +Samtidig med at H.N. Andersen udøvede sin indflydelse +omkring Systemskiftet i Danmark, +var hans virksomheder i Thailand ramt af manglende regnfald, +så floderne ikke svulmede nok op til at flere års teakstammer kunne flådes. +Det førte til pyntede regnskaber, +og der var nogle bitre opgør med gamle samarbejdspartnere i årene efter. +Men ØK holdt sig på ret køl. +I 1922-23 måtte Andersen trække i trådene for at undgå, +at ØK blev trukket ned under Landmandsbankens krise. + +Ved den lejlighed blev guld transporteret i sække af bankmedarbejdere, +direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken, +men det kunne ikke afværge det store krak. + +[[!img 1923guldbude.jpg class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken +for at stabilisere den og sørge for, at der var penge nok til de nervøse kunder, der stod i kø. +Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik."]] + +Landmandsbankens direktør, Emil Glückstadt, +blev dømt for bedrag og døde i fængslet før dommen faldt, +og hans bo skulle betale. +Andre bestyrelsesmedlemmer fik bøder. +Hovedsædet ligger der endnu og tilhører nu Danske Bank, +der er videreførslen af Landmandsbanken. +Danske Bank er siden fusioneret med andre pengeinstitutter, +og har også overtaget ØK’s gamle hovedsæde. +Nationalbanken er udskiftet med Arne Jacobsens bygning fra 1971. +Men vi trykker ikke penge længere, +og guldet ligger ikke længere i kælderen. +Og i 2008-2013 var overførslen rent digital, +selvom krisen stadig gav dønninger i Folketinget, +som alle år har været nærmeste nabo til finansdistriktet. + +Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv. +Selve børsforretningerne med aktier +er fysisk flyttet til NASDAQ på Nikolaj Plads, +Privatbanken flyttede ud af Børsen til nabobygningen, Tietgens Hus, i 1904 +og over Langebro til Ørkenfortet i 1980. +Det var B&W’s kontorbygning ved Langebro. +Banken måtte overtage det ret nye hovedsæde, +da B&W var under opløsning. +Privatbanken fusionerede og blev Unibank i 1990, +og er siden 2001 del af Nordea, +som har flyttet sit danske hovedsæde til Ørestaden, +langt fra det finansdistrikt, der opstod i 1800-tallet. + +Nordeafonden ligger dog i dag i Heerings Gård i Ovengaden neden Vandet, +hvor man kan besøge [Bank- og Sparekassemuseet](https://www.bankogsparekassemuseet.dk) +onsdage og i weekenden. +Her kan man se en rekonstruktion af Tietgens oprindelige kontor på Børsen. + +Der bliver dog lavet penge i København. +Men luften er renere, trafikken er støjsvag, +og man kan roligt svømme i havnen om sommeren. + +[[!img prepostbw.jpg class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet. +2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger, der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konverteret til hotel, +og en elektrisk havnebus undervejs."]] + +## Kilder +Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen (2006). +Lange, Ole: Den Hvide Elefant. H.N. Andersens Eventyr og ØK (1986). +Werner, Johannes: Gedalia og hans forfædre (1933). + +Københavns økonomiske udvikling i 1800-tallet. [Danmarkshistorien.lex.dk, kapitler af Kristian Hvidt](https://danmarkshistorien.lex.dk/Byens_erhvervsliv) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!tag tietgen industri ok]] +[[!meta date="2023-01-28"]] |