diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/panoptikon/index.md')
-rw-r--r-- | vejviseren/panoptikon/index.md | 137 |
1 files changed, 137 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/panoptikon/index.md b/vejviseren/panoptikon/index.md new file mode 100644 index 00000000..c3e5cbf0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/panoptikon/index.md @@ -0,0 +1,137 @@ ++++ +date=2020-01-28 +title="Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder" + +[taxonomies] +tags=[ + "blog", + "vejviseren", + "1800-tallet", + "vesterbro", + "artikel", +] ++++ +[[!if test="included()" then=""" + +Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur +og være vidne til stemningsmættede begivenheder fra fortiden. + +{{ img(path="panoptikon_chr2dyveke.jpg" class="blog" link="/vejviseren/panopticon") }} + +[Læs mere...](@/vejviseren/panoptikon/index.md) + +""" +else=""" + +# Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder + +Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur +og kigge ind til historiens dramatiske højdepunkter, +fx. hvor Napoleon spiser til aften natten før slaget, +i sine soldaters nærvær. + +{{ img(path="panoptikon_napoleon.jpg" size="600x" caption="Billederne fra Panopticon er en del af det Kongelige Biblioteks samlinger og kan findes på nettet.") }} + +I slutningen af 1800-tallet voksede København fra at være byen bag voldene +mod at blive en moderne metropol i tidens tegn, +med telefonlinier, sporvogne og rigt dekorerede bygninger. +Hidtil usete forlystelser opstod selvfølgelig også, +særligt i det gamle voldterræn mellem Vesterport og Vesterbro. + +Vesterbro var gennem mange år hjemsted for keglebaner og dansehaller, +men hvor selve stadsgraven og bastionerne havde stået, +blev der plads til en ny jernbanestation, +Cirkusbygning og en bred boulevard (Vesterbros Passage) med adskillige etablissementer. + +Tivoli stammede fra før voldens fald, og var blevet ”den gamle have”, +da det sensationelle Panoptikon åbnede som nabo i 1885. +Her var der opstillet voksfigurer i historiske og samtidige tableauer. +Panoptikon var så stort at det gav navn til bygningen, +som ses på dette maleri af Paul Fischer af en regnvejrsdag i maj 1889. + +{{ img(path="paul-fischer-en-regnvejrsdag-i-maj-ved-panoptikonbygningen-på-vesterbrogade-set-mod-frihedsstotten.jpg" class="solo") }} + +Gå med på vores tur ["Det Glade København"](@/detgladekbh/index.md) om cirkussernes og varieteernes storhedstid, netop i dette lystige område. + +[Læs om turen Det Glade København - Sjov, spektakler og skandaler 1880-1910.](@/detgladekbh/index.md) + +## Portrætterede personer i Panoptikon + +Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret et antal billeder fra Panoptikon, +som har været brugt som souvenirs eller til reklamebrug. +De giver et billede af, hvad man kunne se af voksfigurer og scenerier. + +Den kongelige kærlighedshistorie mellem Christian d. 2. og Dyveke var populært stof, +og her kunne man føle med den - i øvrigt ganske morderiske - danske monark, +der betragter liget af sin unge elskede. +Den historie var kendt blandt danskerne og de norske gæster. +Svenskerne ville nok kende kongen som Christian Tyran. + +{{ img(path="panoptikon_chr2dyveke.jpg" size="600x" class="solo") }} + +Der er også den nordiske historie med, som illustreres her, hvor Carl d. 12.'s lig bæres bort. +Det var en begivenhed der førte til enden af Store Nordiske Krig i 1720. +Det var også velkendt stof for gæsterne 165 år senere. + +{{ img(path="panoptikon_carl12.jpg" size="600x" class="solo") }} + +Men samtidens berømtheder var også at se, +og det var vigtigt nok, da man ellers måtte ty til illustrationer i bladene. + +I sine erindringer om 1880’ernes glade København skriver Carl Muusmann: + +> ”Flere berømte Mænd og Kvinder sad Model og forærede deres gamle Klæder, +> Hatte og Støvler, så man kunne se dem som de gik og stod. +> Vore Skuespillere har skilt sig fra deres kæreste Kostumer, +> for at Eftertiden kunne faa det rette Indtryk af dem i deres Glansroller. +> Vore Politikere, der ellers var saa optagne af den store politiske Strid, +> at de ikke havde Tid til Tant og Fjas, +> havde for en gangs Skyld taget et Forlystelsesetablissement alvorligt, +> fordi det ogsaa beskæftigede sig med deres egne dyrebare Personer.” + +Naturligvis skulle der også være kongelige blandt figurerne, +som her med Sorgenfri Slot i baggrunden. + +{{ img(path="panoptikon_kongelige.jpg" class="solo" size="600x" caption="I dag kender vi Fredensborgbilledet, men denne figurgruppe var tilgængelig for et langt større publikum, der gerne ville møde Kongefamilien.") }} + +Et af tableauerne forestiller den kendte café À Porta på Kongens Nytorv. +Her er nogle teaterfolk, en kendt svensk skuespiller +og (lænet op ad væggen) en ung Herman Bang, der ”lignede et levende lig” ifølge Carl Muusmann. + +{{ img(path="panoptikon_aporta.jpg" size="600x" class="solo" caption="Alle på À Porta er kendte, inklusive tjeneren der hed Poul, og var populær blandt de besøgende.") }} + +I 1890'erne blev Panoptikon moderniseret, +bland andet ved man benyttede fonografen, +som var opfundet af amerikaneren Edison, +så man kunne tilføje lyde til scenerierne. +For man skulle være fremsynet for at klare sig på den Københavnske forlystelsescene +og vedblive med at tiltrække et nysgerrigt publikum. + +Men udviklingen rykkede, og fra år 1900 var biografer det store nye, +hvilket gik ud over voksmuseer som Panoptikon. +I de første år af det nye århundrede overgik Panoptikon til at blive en biograf. +Panoptikonbygningen blev senere nabo til den nye Hovedbanegård fra 1911. +Biografen brændte ned i 1950, og der blev opført en moderne bygning, +der stadig bærer Panoptikons navn, og som ligger over for overfor Tivoli og det gamle SAS Royal hotel. + +--- + +## Kilder + +Carl Muusmann, Det Glade København bind 1, Forlaget Danmark 1939. + +[Søg på det Kongelige Bilioteks billedarkiver.](https://soeg.kb.dk/discovery/search?vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da=) + +## Links + +Spring frem til Mellemkrigstiden, +hvor Vesterbro Passage stadig var hovednerven i dansk underholdningsindustri og i byens natteliv. +Artiklen er fra vores tema om Tom Kristensen og Hærværk. +[Læs artiklen om området i 1930](@/vejviseren/vejviser-1930/index.md) + +{{ img(path="panoptikon_erasmus.jpg" class="solo" size="600x" caption="Panoptikons scene fra Erasmus Montanus er inspireret af Vilhelm Marstrands malerier, men er med aktuelle skuespillere fra datiden.") }} + + +"""]] + + |