diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/nervernes_tid.mdwn')
| -rw-r--r-- | vejviseren/nervernes_tid.mdwn | 4 |
1 files changed, 2 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn b/vejviseren/nervernes_tid.mdwn index 52671b9c..cff250d8 100644 --- a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn +++ b/vejviseren/nervernes_tid.mdwn @@ -25,7 +25,7 @@ Neurastenien. Sådan skrev i 1886 en af tidens modelæger Knud Pontoppidan. Det var året hvor han flyttede fra Kommunehospitalets psykiatriske afdeling til Sankt Hans ved Roskilde, vor han i 1889 blev leder. -[[!img knudpontopidan.jpg size=400x caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik. Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare? For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]] +[[!img knudpontopidan.jpg size=300x caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik. Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare? For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]] *For at forstaa de naturstridige Betingelser, under hvilke en Hovedstadsbefolkning lever, behøver man kun at sammenligne Totalbilledet af Livet i en stor By, saaledes som det viser sig paa Gader og Stræder, med Livet paa Landet. For den, der er vant til det sidste, gjør Forvirringen og Uroen, Synet af de ilsomt passerende Mennesker og Larmen af de forbifarende Vogne et ligefrem fortumlende Indtryk. Og ikke blot ere Sandseorganerne i eetvæk occuperede, men de Indtryk, de modtage, ere for største Delen af den Natur, at de fordre at bearbeides. Man skal ikke blot see en Mængde Mennesker fare forbi sig, men man skal ogsaa være opmærksom paa, om der er nogen af Ens Bekjendte imellem; man skal ikke blot have Spektaklen af Vognene, men man maa ogsaa undvige dem; og paa denne Maade kan det at passere en Gade komme til at repræsentere et heelt Stykke Nervearbeide. Nu er det ganske vist, at man efterhaanden vænner sig til denne Uro, indtil man tilsyneladende ikke længer afficeres deraf. Men Enhver vil dog kunne faa et Indtryk af det nervepirrende, der ligger i at færdes i en stor By, ved at gjøre det Forsøg saa pludseligt som muligt at lade sig forsætte til et øde Steds Stilhed. Den fuldstændige Ro, som Sandseorganerne derved med eet faa, maa paa Enhver gjøre et eiendommeligt velgjørende Indtryk.* @@ -49,7 +49,7 @@ En anden forfatter der faldt ned mellem drøm og virkelighed var Amalie Skram, d Danmark var langtfra ene om at mærke modernitetens nedbrydende virkning for nerverne. Den italienske antropolog og forfatter Paolo Mantagazza fremkom i 1889 med *Nervøsitetens Århundrede*. Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her. -[[!img mantegazza.jpg size=400x caption="Paolo Mantegazza (1831-1910), forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling, glødende darwinist og science fiction forfatter."]] +[[!img mantegazza.jpg size=300x caption="Paolo Mantegazza (1831-1910), forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling, glødende darwinist og science fiction forfatter."]] *Den nervøse har ikke fem sanser, men femhundrede, ja femtusinde, og hans nerver, som er blevne til lutter mikroskoper, teleskoper, mikrofoner, telefoner og galvanometre, holde ham i bestanding uro og forvandle ham til et spejl med hundrede flader, som optager alt, hvad der rører sig opadtil og nedadtil, i højden og dybden.* |