diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/matador_roskilde/index.md')
| -rw-r--r-- | vejviseren/matador_roskilde/index.md | 344 |
1 files changed, 344 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/matador_roskilde/index.md b/vejviseren/matador_roskilde/index.md new file mode 100644 index 00000000..307f2ca2 --- /dev/null +++ b/vejviseren/matador_roskilde/index.md @@ -0,0 +1,344 @@ +[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi tager en tur rundt i Roskilde, +hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. +Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde +og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. + +[[!img algadeviolon.jpg class="blog" https://vejviser_matador_roskilde/]] + +[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]] + +""" +else=""" + +#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde +*af Paul Hartvigson* + +Vi tager en tur rundt i Roskilde, +hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. +Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde +og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. + +[[!img algadeviolon.jpg class="solo" caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Mette Agerbæk. Ukendt gademusikant."]] + +Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live. +Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden, +hun bragte til live i Algade om omegn. + +Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet i Korsbæk 1929 – 1948. +Entusiaster og eksperter har peget på personer fra Roskilde og andre danske byer +som den klare inspiration for dette og hint. +Kunne man finde forlægget til Mads Skjern, Grisehandler Larsen, +Maude Varnæs og Oberst Hackel i hendes fødeby? +Det benægtede Lise Nørgaard stædigt vedholdende. + +Byvandring.nu følger alligevel Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, +på turen "Matador på Algade". +Man kommer Korsbæk lidt nærmere, +og hendes fortællinger er også nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet. +Her voksede hun op som et nysgerrigt barn, +og som forfatter kunne hun betragte provinsbyens verden både indefra og udefra. + +[[Se turomtalen af byvandringen Madador på Algade - Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] + +[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class="high" caption="Harry Jensens købmandsforretning og trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen som den sikkert havde set ud i årtier."]] + +##Foik og fæ på Hestetorvet + +Lise så dagens lys i 1917, +mens familien boede over faderens købmandsforretning med udsigt over Hestetorvet. +Der var et dagligt leben, hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port. +Ud over heste blev der handlet med grise og kvæg, +der blev handlet i butikker og gået på kro, +og der var plads til festlige begivenheder. +Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og en ejendomsmægler for landejendomme. + +Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste stationsbygning fra 1847. +Tilrejsende kunne vælge mellem Jernbanehotellet lige over for stationen +og Højskole- og Missionshotellet på pladsens anden side. +Altså hvis man ikke tog en vogn op til det fine Hotel Prindsen på Algade. + +Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. +Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, +som begge lå på Hestetorvet. +Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes. + +[[!img rosk_hesttorv.jpg class="high" caption="Hestetorvet ca. 1900-1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototeket, Roskilde Bibliotek."]] + +Familien Jensens barnepige, Yrsa, +valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse +i stedet for at lufte børne på Klostermarken, +hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. +Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden, +der fascinerede, og tjente en femøre. +Det medførte furore i hjemmet og ny barnepige. + +##En pæn opvækst +Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, +og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. +Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, +og så var der nogle grænser. +Der er ting pæne piger ikke gør, +forretninger, det var fint eller mindre fint at handle i, +der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. +Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler, +hvor man lærte korrekt dansk. +Uskrevne love bestemte man så socialt, +og små tegn markerede, at man hørte til i det rette selskab. + +Det kræver indsats at opretholde den pæne façade, +og det ideal må lide skibbrud, hvilket giver sig udslag i snobberi, +krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. +Den honette stræben er fuld af drama og komik, +som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. +I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne +og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. +Det er nok også nemmere, når man kommer fra en god familie. + +En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, +og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé, +men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade. + +[[!img hestetorvsguidning.jpg class="high" caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter, som guider, ved krukker og station i baggrunden."]] + +##Hestetorvet i dag + +I dag er Hestetorvet det første, man kommer til fra Roskilde Station, +hvis man ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. +Det er et trekantet torv, +der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten +og loppemarkerer i sommerhalvåret. +Der er ikke andre heste end dem, der er på Hestebrønden, +udført i 1935 af Karl Hansen Glem. + +I 1962 blev det før så livlige torv udgravet +og forsynet med et parkeringsanlæg i to etager, +og jernbanehotellet forsvandt, som hestene havde gjort før det. +Bilen ejede pladsen frem til 1994. +Siden 1998 har Peter Brandes kunstneriske krukker pyntet op. +De er finansieret af Stryhns, +som har tjent en formue på leverpostej. +Så landbruget og de store forretningsgenier er på sin vis stadig til stede. + +Nu til dags kan man også vælge at gå på café i Emmerys eller på Kaffekilden. +Og der er flere slags sandwich og shawarma at få. +Egentlig kan man også vælge fra dag til dag, +om man handler på gågaden, kører i shoppingcenteret på Ros Torv eller andetsteds. + +Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat. + +[[!img roskildebykort1935.jpg class="high" caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935 mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomagerstræde på den anden side af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skrev, at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]] + +##Følg Pengene i Algade + +Algade er Roskildes fornemste gade. +Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, som var dyrt eller nyt, +og de gammeldags steder var kurvehandelen og sadelmageren. +Man kunne finde arkitekter, ejendomsmægler og flere fiske- og ostehandlere, +elartikler, tobaks- og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. +Hvis man var i det humør, kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem +(selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade). + +Rivalisering mellem Damernes Magasin og Skjerns Magasin +– og mellem Korsbæk Bank og Omegnsbanken – +står centralt i handlingen i Matador. +Damernes Magasin ligger på Algade 14 i Korsbæk. +Det bliver senere i TV-serien til Omegnsbanken, +som Mads Skjern får sin bror Kresten til at åbne. + +Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Bank. +Der prøvede Harry Jensen at få et lån, hvad der ikke lykkedes. +Lises far skulle dog ikke oprette egen bank, +men flyttede sine forretninger over i den nyoprettede Roskilde Landbobank i Algade 1. +Fru Olga Tønder Jensen flyttede solidarisk sine betydelige midler over i denne bank. + +Danske Bank har overtaget hovedsædet efter Roskilde Banks krak i 2008, +der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. +Penge – og mangelen på penge – har også dramatisk potentiale. +I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner i Damernes Magasin +– og ender med at blive snydt for æren og miste indsatse. +Han ender sine dage med at slide trapper som inkassator, +en rolle i borgerskabets prækariat. +I Roskildes Algade anno 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. +For med alle de muligheder for indkøb var der altid regninger at drive ind. + +## Nyeste Mode i metervis + +Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. +Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 +og Paris Modehandel i Algade 12. +Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, +der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier. + +I Algade fandt man filialer af de københavnske stormagasiner +Magasin og Chrome og Goldschmidt. +Den sidste lå i nr. 11, +lige hvor statue-bænken med Lise Nørgaard er i dag. +På den anden side af smøgen i nr. 13 ligger Hotel Prinsen, +hvor Lise gik til dans i Guldaldersalen. + +Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere, +et par herreekviperinger og lingeributikker, +og man kunne få syet og modificeret hos seks skræddere med adresse på Algade. +Hans Pedersens Trikotageforretning i nr. 22 +var også agentur for Singer symaskiner for dem, der syede selv, +og for private kunder. + +Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18. +Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder, +hvad folk fandt helt naturligt, +bortset fra den ældste datter. +Kvindernes muligheder – når de udfordrede grænserne – er det andet store tema i Matador. + +[[!img rosk_maison.jpg class="high" caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]] + +I Lise Jensens formative år var der meget at vælge imellem i Algade. +Der var også kontrast mellem de fine facader +og gårdene med bindingsværkshuse, værksteder og hønsehuse. + +Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker, +der fortsætter langt ind bag facaden. +Men man kan også finde passagerne og komme til parkering, +eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, +der er blevet åbnet gennem 2010’erne og løber parallelt med Algade på den nordlige side. + +TV-seriens Algade i Korsbæk var selfølgelig især opbygget hos Nordisk Film i Valby. +Og hvor Lise Nørgaard var kvinden med historien, +var Erik Balling manden, der mesterligt realiserede, +især på settet, men også med brug af bygninger i hele Danmark. +Også det er med til at gøre Korsbæk så bekendt. +[[Læs artikel i Vejviseren om Erik Balling og hans brug af locations når han filmede i København|/vejviseren/erik_balling_locations/]] + +## Historier i Hersegade + +Lise kom til at arbejde i Hersegade. +Det er en gade med huse i to-tre etager, +hvor der var sagførere, skindhandel, saddelmager +og en trævarefabrik og tømmerhandel samt et par avisredaktioner. +Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, +og lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, +hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen, lå. + +Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor +efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. +Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske +om mening og selvstændighed i arbejdet, +og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. +Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger +– hvilket også er et tema i Matador. +Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. +Far var selvfølgelig også utilfreds med, +at hun søgte ind på Dagbladet, som var et venstreblad, +når han nu selv var konservativ. + +[[!img dagbladroskilde.jpg class="high" caption=""]] + +Man kan se Dagbladets navnetræk på hjørnet af Grønnegade, +hvor Lise Jensen som 18-årig startede sit professionelle virke som journalist i 1935, +og det var faget og arbejdsfællesskabet, der tiltrak hende. + +Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser. +Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter, +og Dagbladet havde 5000 faste læsere. +Det gamle Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter. +Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser, +uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret. +Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen. +Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde. + +Dagbladet (og Roskilde Avis) eksisterer i dag som del af Sjællandske Nyheder (SN) +med en lille lokalredaktion i Roskilde. + +Hun valgte en karriere, som hun holdt fast i og udviklede sig indenfor, +sådan som hun har beskrevet i “De Sendte en Dame”, andet bind af selvbiografien. +Hun oplevede livet i byen fra en ny vinkel og kom ud i oplandets landboforeninger. +Senere blev hun fru Nørgaard, men fortsatter med at arbejde. +Under Anden Verdenskrig var hun vidne til besættelse, uventet heltemod og forræderi. + +I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og kom ind på Politiken. +Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, +blev forfatter og rejste ud i verden. +Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med +det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948. + +[[!img gustavwiedbar.jpg class="high" caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien – eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]] + +## Personer i en nærmere fjern fortid + +Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. +Her et godt udvalg af øl og en forbindelse til en anden forfatter, +der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen i sine romaner som Livsens Ondskab fra 1899. +Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. +Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted +og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, +blot en generation før. + +Ligesom med Matador var der spekulationer om, hvem karaktererne var baseret på. +Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup, +der efter sigende stod model til Thummelumsen. +Hos Gustav Wied er han småkårsmanden, +der bla. er tjener i Ædedolkenes Klub. +Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage, +men – typisk nok – finder han ikke lykken. + +Mellerup måtte finde sig i at være Thummelumsen, +og det var ikke værst for forretningen. +Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, +for han tog livet af sig med cyankalium i 1914. +Den djævel, der fik ham til at skrive så skarpt, havde lange kløer. + +Ædedolkenes Klub fra Wied er kalkeret over en af Roskildes foreninger. +Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære +deres festligheder ved haverestauranten Trægården +og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. + +[[!img roskildetraegaarden.jpg class="high" caption="Restauranten Trægaarden var ramme for bla. fester for Ædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]] + +Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador +faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. +Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), +der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. +Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, +ikke langt fra Lises første barndomshjem. + +I 1899 hørte Gustav Wied fra Antikvitetshandler Mellerup +at Fernando Møller ville leje sin førstesal ud, +og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. +Det var en anden kvinde, der overskred grænserne for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise. + +I slutningen af 1920’erne blev Lise og hendes søster +til tider sendt på visit hos enkefruen, +der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste. +Et minde om den passion ser man på den målskive, han fik lavet, +da han var blevet Fulglekonge år 1900, +hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn. + +Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, +hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. +Og det er den verden, hun har givet videre. + +[[!img fernando1900.jpg class="high" caption=""]] + +[[Fortsæt til beskrivelsen af byvandringen Madador på Algade – Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] + +## Kilder +Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind) +Volmer – Portræt af en Samfundsstøtte (1970) +Matador (TV-serie, 1978-82) + +Brian Christensen: Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller. (2011) +Eva Tønnesen: Gæve og grumme mænd i Roskilde, Årbog for Historisk Selskab, Roskilde (2018) + +[Gustav Wied Selskabet](https://www.gustavwiedselskabet.dk) +[Roskilde Fulgeskydningsselskab om Fernando Møller](https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/fuglekonger/index/140) + +Lotte Fang: Agnes Henningsen i Roskilde (1905) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel roskilde personer]] +[[!meta date="2023-01-09"]] |