diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/klaestrup/index.md')
| -rw-r--r-- | vejviseren/klaestrup/index.md | 102 |
1 files changed, 102 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/klaestrup/index.md b/vejviseren/klaestrup/index.md new file mode 100644 index 00000000..1150614a --- /dev/null +++ b/vejviseren/klaestrup/index.md @@ -0,0 +1,102 @@ ++++ +date=2013-03-28 +title="Guldalderens gadesnavs" + +[taxonomies] +tags=[ + "blog", + "vejviseren", + "artikel", + "artikel", + "personer", + "klaestrup", + "tid", + "guldalder", + "1800-tallet", +] ++++ +[[!if test="included()" then=""" + +{{ img(path="klaestrup_hoekerloge.jpg" link="/vejviseren/klaestrup/" class="blog") }} + +P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid. +Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. + +[Læs mere...](@/vejviseren/klaestrup/index.md) + +""" +else=""" + +# Guldalderens gadesnavs + +P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard [i satirebladet Corsaren i 1846.](@/vejviseren/corsaren/index.md), men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid. +Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. + +{{ img(path="mindepladeklaetrup.jpg" class="solo" caption="Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard.") }} +Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi. +Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, +udført mens han levede. + +Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. +Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt +svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk +i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden. + +Lad os tage en tur med tegneren. + +{{ img(path="klaestrup_kobbersmede.jpg" class="solo") }} + +Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden. +København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke +deres høje tanker. + +{{ img(path="klaestrup_dansebod.jpg" class="solo") }} + +En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato. + +{{ img(path="klaestrup_hoekerloge.jpg" class="solo") }} + +En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater. +Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra +1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere, +altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden. + +{{ img(path="klaestrup_pmadsensgang.jpg" class="solo") }} + +Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet +for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne. +Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen. + +{{ img(path="klaestrup_pjaltenborg.jpg" class="solo") }} + +De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen +blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens +bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene). + +{{ img(path="klaestrup_brand.jpg" class="solo") }} + +Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en +anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke +nogen storbrand efter 1795. + +{{ img(path="klaestrup_studkorps.jpg" class="solo") }} + +Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer. +Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på +universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret. + +## Læs også +Kierkegaard gik også i København. [Læs mere](@/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md) +[Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845](@/vejviseren/vejviser_1845/index.md) + +Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967. +(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt) + +[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20160314014839/http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn). +Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog. + +[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet](@/vejviseren/guldalderoversigt/index.md) + +"""]] + + |