1 files changed, 178 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/kaffe-historie/index.md b/vejviseren/kaffe-historie/index.md
new file mode 100644
index 00000000..249a34ed
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/kaffe-historie/index.md
@@ -0,0 +1,178 @@
+[[!meta title="Kaffe-kultur i København"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+Kaffe og Café. Vi kigger på hvornår cafeerne kom til København, og hvad der
+ligger bag betegnelsen. Dernæst ser vi på hvornår selve kaffen kom til Staden,
+og hører hvad bl.a. Holberg havde at sige derom.
+
+[[!img holbergroast2.jpg class="blog" link="/vejviseren/kaffe-historie"]]
+
+[[Læs mere...|kaffe-historie]]
+
+"""
+else="""
+
+# Kaffe og cafékultur i København
+Hvad får man på café, hvad kommer man i kaffen, og hvornår er kaffen klar?
+
+[[!img holbergroast2.jpg class="solo"]]
+
+Café er et omskifteligt begreb. Der er generelt to slags caféer: Lysfyldte
+steder, hvor man serverer kaffe af mange slags og en håndfuld værtshuse, der
+også kalder sig café.
+
+[[Det kan man læse om i Maj 2013 udgaven af Vejviseren, der bl.a. tager
+temperaturen på kaffekulturen omkring Skt. Hans Torv i 1993 og nu|/vejviseren/vejviser-1993/]]
+
+Oprindelig var caféer eksklusive steder. Det galdt den første café fra 1831, der åbnede på
+Hotel d’Angleterre, og senere Café A Porta, Grand Café og Café Bernina. Nogle af
+de steder blev der også serveret spiritus – blandt andet Berninas Djævlebryg
+kunne have uforudsigelige konsekvenser. Efterhånden gnubbede betegnelsen café af
+fra de fine steder til de mere ydmyge. Fra omkring år 1900 og frem til 1970’erne
+blev café mere og mere synonymt med øl.
+
+Status i 1927 er sumpet, at dømme efter Ordbog over det Danske Sprog:  
+*”Kafé eller Café: Offentligt sted, hvor der serveres kaffe, te, øl olgn. drikke
+(med ell. uden tilhørende brød); nu ogs. i videre anv.: Offentligt sted, hvor
+der serveres spise- og drikkevarer af enhver art”*
+
+Det er først de sidste årtier, at kaffen igen er blevet omdrejningspunkt i
+caféerne igen. Der ligger mange værtshuse endnu, der går under navnet café. Men
+deres café-betegnelse er levn fra en fordums tid, hvor en mand var en mand, og
+han kunne vælge mellem to slags øl, og kaffen ikke var det der trak til caféerne.
+
+Man kunne selvfølgelig gå på kaffebar og spise sin madpakke, eller få smurt
+nogle rundenommer i ædruelige omgivelser.
+
+[[!img bastionskaffe2.jpg class="solo" caption="Byvandring.nu arrangerer
+gerne café og konditori-besøg under turene - eller kaffe, té og kage i det grønne.
+Her er der dækket op foran Carls Bastion bag Christianshavns Vold, tæt ved Christiania."]]
+
+## Caféer i et sort årti
+I 1976 åbnede Café Sommersko som den første moderne café, efterfulgt af Café Dan
+Turell, Café Viktor, Europa og Norden - og Krasnapolski, der står for nu at lukke.
+Nutidens fornemmelse for café stammer fra det. Betjeningen er muligvis blevet høfligere.
+
+Vejviseren modtager gerne førstehåndserindringer fra café-livet København fra da
+70'erne døde hen og 80'erne fandt sin stil. Når vi har gode historier nok,
+kan vi lave et cafe-crawl gennem tiden.
+
+## Kaffen kommer til Danmark
+(hvori en barok poët betakker sig)
+
+Kaffe stammer fra det Røde Havs kyster, og kom til Europa i slutningen af
+1500-tallet via det Ottomanske rige. Det hedder sig, at de føste caféer blev
+grundlagt i Wien efter de tyrkiske hære var slået tilbage, og nogle polakker
+fandt efterladte bønner i massevis. Historien kan jeg ikke verificere - men det
+er en god skrøne. Her sættes tyrkiske bønner, wienske caféer og polske
+iværksættere på kaffekortet. Men allerede da var kaffen nået til Danmark.
+
+[[!img tyrkiskkaffe.jpg class="solo" caption="Tyrkisk kaffestel fra 1700-årene - Davids Samling, København."]]
+
+> Ved dette Pass man først til disse Norden Lande  
+> Fornemmer noget Sært at føres over Strande,  
+> Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det:  
+> Men slig om Dansken tjen, kan jeg er vide ret.
+
+Det er en af de aktuelle tildragelser i Marts 1669, som er beskrevet i Danske
+Mercurius – den første dansksprogede avis. Reporter-poeten Anders Bording nævner
+det rygte de nye drikke har for at være godt mod mange sygdomme. Han forholder
+sig dog skeptisk.
+
+> Jeg priser Hummel-Øll og anden Landsens Drikke  
+> Fremt for slig anden Kram, hvis Kraft jeg kender ikke.  
+> Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig,  
+> Har jeg Øll, Vin og Miød, jeg noksom hielper mig.
+
+Anders Bording skal ikke risikere at brænde ganen. Hans mesterlige beherskelse
+af alexandrinernes versefødder hænger efter eget udsagn sammen med indtagelsen
+af især vin. Dén historie må vente til et andet nummer af Vejviseren, men lad
+det være sagt at Bording nok havde været reduceret til knækprosa, hvis han havde
+måttet nøjes med kaffe.
+
+## Salonfähig
+(hvori en oplyst skribent hylder sin stimulans)
+
+Midt i 1700-tallet var stilen en anden. Promillen faldt – i hvert tilfælde i de
+bedre kredse. Måske blev Ludvig Holberg beruset af blot det at skrive – måske
+gav kaffen ham den rette stimulans – alkohol bekom ham ikke. I sin Epistel 91
+roser han kaffen:
+
+> ”Hvis ingen anden Nytte var ved Thee og Café, var dog denne, at Drukkenskab,
+> som tilforn gik saa meget i Svang, derved temmelig er kommen af Brug. Nu kand
+> vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue
+> tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de
+> Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet,
+> hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted.”
+
+[[!img clemenskobber.jpg class="solo"]]  
+[[!template id=note text="""Jeg prøvede at finde en illustration, hvor Holberg - eller nogle af hans personer - drikker kaffe. På dette kobberstik fra Holbergs Peder Paars, ser man hvor galt det kan gå, når der bliver drukket alt muligt andet end kaffe og té. Kunstner: Johannes Wiedewelt."""]]
+
+Lige som kaffe egner Holberg sig både til sjov og alvor. Og han yndede at tale
+både pro et contra. I Barselsstuen lader han Corfitz klage over kaffens onder
+til nabo Jeronimus:
+
+> ”Det er allerede det 6te Pund Caffe, her er bleven fortæret i denne Barselstue;
+> Haarene maa reise sig paa Hovedet, naar man tænker paa det saa vel som andet.
+> Kedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffe, en anden grøn Thee, en anden
+> Thee de Bou, eller de Bok, hvad Fanden det er, de kalder det; saa at dersom det
+> varer længe, beholder jeg neppe saa mange Penge, at jeg kand kiøbe en Strikke
+> for, om jeg vilde henge mig selv.”
+
+Den arme Corfitz er blevet far i en fremskreden alder, og det kan virke stærkt
+på en ellers moden mand. Mens konen modtager visitter, så har han ikke ro eller
+rast. Han behøver ikke at drikke kaffe for at ryste og være nervøs. Han maler
+også fanden på væggen samtidig med han maler kaffebønner:
+
+> ”Jeg troer ingen anden er Author til denne Caffe-Drikken end Lucifer; thi den
+> er verre at komme i med, end Brændeviin. Min Kone begynder alt paa den store
+> Viis at klage sig ilde, førend hun faaer Caffe om Dagen. Jeg har merket, Naboe,
+> en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har seet mange Koner og
+> Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke,
+> men, saa snart de har faaet dette brændte Dievelskab i Livet, begynder Mundene
+> at løbe paa dem, som Peberqverne.”
+
+Til slut kommer Corfitz dog som genfødt ud af Barselsstuen – så mon ikke han
+også tager kaffen til sig?
+
+## Te og kaffe, stil og klasse, og den store verden
+Kaffe og té var omdrejningspunkt i en ny facon at omgås på i 1700-tallet. At
+indtage kaffe og té var en måde at vise overskud, stand og dannelse på. Det
+mindre fine mellemprodukt af sukker var sirup, som de knap så rige kom i kaffen.
+Hvis de da ikke holdt sig til øl og brændevin, der var fattigmands foretrukne
+drikke.
+
+Men nye stimulanser kommer ikke dumpende fra himlen efter vink fra tidsånden.
+Det krævede fremskridt i søfart, nationers kappestrid og årslange, livsfarlige
+sejladser syd om Kap det Gode Håb. Tørsten efter kaffe og té virkede ind på
+verden. De driftige hollændere fik fat i kaffebønner og sat gang i dyrkningen på
+de Ostindiske Øer, så det arabiske Mokka blev til Java. Teen blev købt fra Kina
+i dyre domme.
+
+Gennem 1700-tallet passerede sådanne varer i stigende grad gennem København,
+mens byen voksede til en stor handelsstad. Sukker skaffedes til veje fra
+Danmarks Vestindiske Øer, hvor sorte mennesker slavede under solen med at dyrke
+sukkerrør, eller raffinerede det til sukker i svedigere værksteder.
+
+[[!img pseudokinesisk.jpg class="solo"]]
+
+Her er et testel fra Davids Samling i Kronprinsessegade i en efterligning af
+kinesisk stil. I samlingen findes også et portræt af Christen Lintrup og
+genstande hjembragt af ham fra Kina. Han skabte sig en formue som supercargo på
+kinarejser – og han kunne forsyne eliten med grøn te og porcelæn fra Kina, og
+selv træde ind i adelen under navnet Lindencrone.
+
+[Se flere kaffe- og testel på Davids Samling - blandt mange andre skatte](http://www.davidmus.dk/samlingerne/aeldre_europaeisk)
+
+Dem der handlede med kaffe og té var kendte mennesker i København. Ved
+Trinitatis Kirke kan man se gravstenen for en af dem – som levede til en
+overmåde høj alder.
+
+[[Gravmæle over en kaffe- té- og porcelænshandlerfamilie|/vejviseren/epitafium-rosset]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel emne kaffe personer holberg tid 1700-tallet]]
+[[!meta date="2013-06-17"]]