1 files changed, 8 insertions, 8 deletions
diff --git a/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md b/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md
index c6b7066d..02cfbebb 100644
--- a/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md
+++ b/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md
@@ -6,7 +6,7 @@ Et stort hjørne af København har rejst sig fra vandet siden ca. 1700.
 Tag turen over Christianas volde, Holmens velordnede verden og til
 Christianshavns nordligste øer.
 
-[[!img strandskilt.jpg class="blog" link="/vejviseren/havneoversigt_nordoest"]]
+{{ img(path="strandskilt.jpg" class="blog" link="/vejviseren/havneoversigt_nordoest") }}
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]]
 
@@ -21,7 +21,7 @@ fra verden. På Christianias skovbevoksede skråninger kan man drømme sig væk.
 Øerne ligger dog ”inden for voldene, og kilden til den særlige stemning
 ligger i områdets militære fortid, hvor landskabet her blev hævet fra havbunden.
 
-[[!img oversigtskort.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="oversigtskort.jpg" class="solo") }}
 
 Der er forskel på det anarkistiske Christiania og Holmens velordnede
 verden af læreanstalter og luksusboliger. Langt op i 1900-tallet var begge
@@ -40,7 +40,7 @@ Christian IV åbnede for indvindingen af vådområderne mod Amager da han anlagd
 Christianshavn i 1612, som en lille befæstet ø mellem Søndervoldstræde og Bådsmandsstræde.
 Svenskerne stormede bydelens volde uden held i 1658.
 
-[[!img koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg class="solo" caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie."]]
+{{ img(path="koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg" class="solo" caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie.") }}
 
 ## Defensionen: Hæren
 Derefter blev voldene fornyet og forstærket til land og til vands - i vores
@@ -55,7 +55,7 @@ Siden da har Christiania været har været en kulturel og politisk slagmark.
 Men det kan man godt komme til at glemme, når man udforsker de tilvoksede
 volde og ydre bastioner i Staden.
 
-[[!img voldsjov.jpg class="solo" caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér."]]
+{{ img(path="voldsjov.jpg" class="solo" caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér.") }}
 
 På den anden side af stadsgraven ligger Dyssen – det yderste Christiania.
 Det er den gamle enveloppe, som er et snævert forværk til Volden med murede
@@ -68,7 +68,7 @@ Hundrede års udvikling har udvisket voldenes karakter af fæstningsværk.
 
 Christiania og Refshaleøen bliver emner for fremtidige artikler.
 
-[[!img erdkehlgrav_2010.jpg class="solo" caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover."]]
+{{ img(path="erdkehlgrav_2010.jpg" class="solo" caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover.") }}
 
 ## Nyholm, Flådens leje og Orlogsværftet
 
@@ -80,7 +80,7 @@ Spanteloftsbygningen, Takkelagehusene og mastekranen indgik i bygningen
 og vedligeholdet af flåden. Senere bygninger er opført i takt med
 tidens behov, og gør Nyholm til noget af en rodebutik.
 
-[[!img flaadensleje1746.jpg class="solo" caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne."]]
+{{ img(path="flaadensleje1746.jpg" class="solo" caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne.") }}
 
 Molen Elefanten blev anlagt på skroget af et gammelt krigsskib der var
 fyldt med sten og sænket der. I fortiden gik en træbro over til Sjælland,
@@ -95,7 +95,7 @@ Operaen dominerer. På disse øer blev Orlogsværftet udbygget i 1800-tallet.
 Her blev der tømret kanonbåde i træ, sejlskibe blev ombygget til
 panserfregatter, og slagskibe og torpedobåde er blevet konstrueret.
 
-[[!img mastekran_torpedobaad.jpg class="solo" caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet)."]]
+{{ img(path="mastekran_torpedobaad.jpg" class="solo" caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet).") }}
 
 Fra Christianshavn kom der adgang til Orlogsværftet via Arsenaløen,
 men frem til enden af den Kolde Krig var her kun adgang for militærfolk
@@ -118,7 +118,7 @@ Arsenaløen fik sit navn, fordi arbejderne dér skulle forlade værkstederne
 klokken 11.30 for at nå til frokostmessen når middagsklokken lød.
 I dag er Halvtolv navnet på en bebyggelse med nye lejligheder.
 
-[[!img detaljekort.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="detaljekort.jpg" class="solo") }}
 
 Læs artikel om øerne mellem Christianshavn og Holmen, skrevet i Januar efter [[åbningen af to af de nye broer.|/vejviseren/broer-og-holme/]]. Det er det område der er dækket af kortet herunder.