4 files changed, 91 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/flyttedag.jpg b/vejviseren/flyttedag_hca/flyttedag.jpg
new file mode 100644
index 00000000..7a2f017f
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/flyttedag_hca/flyttedag.jpg
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/index.md b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md
new file mode 100644
index 00000000..58556c17
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md
@@ -0,0 +1,91 @@
++++
+date=2019-03-21
+title="Flyttedag i 1800-tallet"
+
+[taxonomies]
+tags=[
+  "blog",
+  "vejviseren",
+  "artikel",
+  "guldalder",
+]
++++
+[[!if test="included()" then="""
+{{ img(path="flyttedag.jpg" class="blog" link="/vejviseren/flyttedag_hca") }}
+
+To gange om året blev København sat på den anden ende.
+Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration.
+
+
+[Læs mere ...](@/vejviseren/flyttedag_hca/index.md)
+
+"""
+else="""
+
+# Flyttedag i 1800-tallet
+
+Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april.
+I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019),
+var flyttedagen så tirsdagen efter.
+Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig,
+men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen.
+I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11.,
+så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere.
+Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant.
+
+{{ img(path="flyttedag.jpg" class="high" class="solo") }}
+
+I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme,
+når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by,
+i en omtumlet periode i hendes eget liv.
+
+> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning,
+> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker,
+> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden,
+> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider;
+> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn,
+> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.
+> I andre Lande kjender man ikke denne Dag,
+> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret,
+> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have,
+> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem.
+> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere,
+> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt.
+> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag,
+> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade,
+> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor,
+> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse.
+> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt,
+> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding.
+> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat,
+> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved;
+> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag.
+> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst.
+> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af;
+> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken,
+> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.*
+
+{{ img(path="slippen2.png" class="high" caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra.") }}
+
+### København og H.C. Andersen
+[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.](@/vejviseren/hca_og_byen/index.md).
+
+## Klæstrup beskriver København i tegninger
+Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882).
+Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger.
+Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen),
+med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden.
+
+Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [Guldalderens Gadesnavs.](@/vejviseren/klaestrup/index.md) 
+
+Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren.
+[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.](@/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md)
+
+Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget,
+hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [Vejviseren fra 1845](@/vejviseren/vejviser_1845/index.md)
+
+[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet](@/vejviseren/guldalderoversigt/index.md)
+
+"""]]
+
+
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/slippen.png b/vejviseren/flyttedag_hca/slippen.png
new file mode 100644
index 00000000..efb03e31
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/flyttedag_hca/slippen.png
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/slippen2.png b/vejviseren/flyttedag_hca/slippen2.png
new file mode 100644
index 00000000..a962a23f
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/flyttedag_hca/slippen2.png