diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/flyttedag_hca/index.md')
| -rw-r--r-- | vejviseren/flyttedag_hca/index.md | 91 |
1 files changed, 91 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/index.md b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md new file mode 100644 index 00000000..58556c17 --- /dev/null +++ b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md @@ -0,0 +1,91 @@ ++++ +date=2019-03-21 +title="Flyttedag i 1800-tallet" + +[taxonomies] +tags=[ + "blog", + "vejviseren", + "artikel", + "guldalder", +] ++++ +[[!if test="included()" then=""" +{{ img(path="flyttedag.jpg" class="blog" link="/vejviseren/flyttedag_hca") }} + +To gange om året blev København sat på den anden ende. +Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration. + + +[Læs mere ...](@/vejviseren/flyttedag_hca/index.md) + +""" +else=""" + +# Flyttedag i 1800-tallet + +Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april. +I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019), +var flyttedagen så tirsdagen efter. +Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig, +men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen. +I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11., +så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere. +Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant. + +{{ img(path="flyttedag.jpg" class="high" class="solo") }} + +I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme, +når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, +i en omtumlet periode i hendes eget liv. + +> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, +> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, +> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, +> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; +> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, +> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. +> I andre Lande kjender man ikke denne Dag, +> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, +> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, +> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. +> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, +> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. +> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, +> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, +> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, +> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. +> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, +> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. +> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, +> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; +> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. +> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. +> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; +> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, +> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* + +{{ img(path="slippen2.png" class="high" caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra.") }} + +### København og H.C. Andersen +[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.](@/vejviseren/hca_og_byen/index.md). + +## Klæstrup beskriver København i tegninger +Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882). +Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger. +Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen), +med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden. + +Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [Guldalderens Gadesnavs.](@/vejviseren/klaestrup/index.md) + +Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren. +[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.](@/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md) + +Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget, +hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [Vejviseren fra 1845](@/vejviseren/vejviser_1845/index.md) + +[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet](@/vejviseren/guldalderoversigt/index.md) + +"""]] + + |