summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/corsaren
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/corsaren')
-rw-r--r--vejviseren/corsaren/index.md10
1 files changed, 5 insertions, 5 deletions
diff --git a/vejviseren/corsaren/index.md b/vejviseren/corsaren/index.md
index e052a8c7..ac7a1056 100644
--- a/vejviseren/corsaren/index.md
+++ b/vejviseren/corsaren/index.md
@@ -22,7 +22,7 @@ Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte
identiteter, ære, sygelig nærtagenhed, skæve bukseben og en strid
mellem klassiske dyder og moderne manerer.
-[[Læs mere...|/vejviseren/corsaren]]
+[Læs mere...](@/vejviseren/corsaren/index.md)
"""
else="""
@@ -71,7 +71,7 @@ Danmarkshistoriens første shitstorm, og fik sit offentlige image smadret
i datidens sociale medier. Det er også en alt for let måde at berette om
omdømme og offentlig mening, dæknavne og drilleri i 1840’erne.
-[[Læs mere om P.C. Klæstrup, manden der spiddede Kierkegaard og Danmarks første bladtegner.|/vejviseren/klaestrup/]]
+[Læs mere om P.C. Klæstrup, manden der spiddede Kierkegaard og Danmarks første bladtegner.](@/vejviseren/klaestrup/index.md)
---
@@ -92,7 +92,7 @@ skulle deltage.
{{ img(path="dagensorden.jpg" class="solo" caption="Den konservative avis Dagen var ofte målet for Corsarens spot. Her er det spidsborgeren, der håber på orden og avancement. Bemærk Vor Frues tårn og Rundetårn til højre i billedet.") }}
-[[Læs i Vejviseren for 1845 om de komplicerede regler for rang, tiltaleformer og offentligt liv i perioden.|/vejviseren/vejviser_1845/]]
+[Læs i Vejviseren for 1845 om de komplicerede regler for rang, tiltaleformer og offentligt liv i perioden.](@/vejviseren/vejviser_1845/index.md)
Datidens Europa blev regeret af konger, adel og bureaukrater, og magten
krævede respekt. Nogle håbede på en fremtid med mere frihed. Andre
@@ -221,7 +221,7 @@ der selv søgte begejstringens, skandalens og eksilets vej.
I første omgang forbandt Kierkegaard ikke Goldschmidt med Corsaren,
muligvis ud af sympati for den yngre forfatter. Kierkegaard var kongetro
-og konservativ og [[meget skeptisk over for demokrati og folkestyre|/vejviseren/sak_om_1848/]],
+og konservativ og [meget skeptisk over for demokrati og folkestyre](@/vejviseren/sak_om_1848/index.md),
og havde kun foragt over for Corsarens holdninger. Af en eller anden
grund valgte han alligevel at 1) rode Corsaren ind i sit opgør med
Møller og 2) holde Goldscmidt ude af opgøret.
@@ -377,7 +377,7 @@ Anden litteratur
---
-[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
+[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet](@/vejviseren/guldalderoversigt/index.md)
"""]]