diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren/corsaren/index.md')
| -rw-r--r-- | vejviseren/corsaren/index.md | 40 |
1 files changed, 20 insertions, 20 deletions
diff --git a/vejviseren/corsaren/index.md b/vejviseren/corsaren/index.md index 2f086396..01ce4e23 100644 --- a/vejviseren/corsaren/index.md +++ b/vejviseren/corsaren/index.md @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img sakstamp.jpg class="solo" link="/vejviseren/corsaren"]] +{{ img(path="sakstamp.jpg" class="solo" link="/vejviseren/corsaren") }} Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte @@ -22,7 +22,7 @@ endnu stod. [[!toc levels=1 startlevel=2]] -[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] +{{ img(path="guldalderkamp.jpg" class="solo") }} Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte @@ -33,7 +33,7 @@ mellem klassiske dyder og moderne manerer. --- -[[!img redlind.jpg class="solo" caption="Mellem afsnittene: Nogle af de forskellige ansvarshavende redaktører - stråmænd som idealister - der figurerede på Corsarens titelblad over årene."]] +{{ img(path="redlind.jpg" class="solo" caption="Mellem afsnittene: Nogle af de forskellige ansvarshavende redaktører - stråmænd som idealister - der figurerede på Corsarens titelblad over årene.") }} --- @@ -47,7 +47,7 @@ til filosoffens verdensberømte skrifter. Da der kun eksisterer få portrætter af Kierkegaard, er P.C. Klæstrups satire-skitser fra 1846 blevet ikoniske for Kierkegaards eftermæle. -[[!img sakcorsar.jpg class="solo"]] +{{ img(path="sakcorsar.jpg" class="solo") }} Var Søren Kierkegaard sygeligt nærtagende? Var han offer for en regulær smædekampagne? Hvad var på spil i det opgør, der udspillede sig i @@ -62,7 +62,7 @@ omdømme og offentlig mening, dæknavne og drilleri i 1840’erne. --- -[[!img redhansen.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redhansen.jpg" class="solo") }} --- @@ -77,7 +77,7 @@ Guldalderens elite gik op i titler, ordner og privilegier, og der var nøje ritualer for hvordan en præst, en oberst eller en kongelig minister skulle deltage. -[[!img dagensorden.jpg class="solo" caption="Den konservative avis Dagen var ofte målet for Corsarens spot. Her er det spidsborgeren, der håber på orden og avancement. Bemærk Vor Frues tårn og Rundetårn til højre i billedet."]] +{{ img(path="dagensorden.jpg" class="solo" caption="Den konservative avis Dagen var ofte målet for Corsarens spot. Her er det spidsborgeren, der håber på orden og avancement. Bemærk Vor Frues tårn og Rundetårn til højre i billedet.") }} [[Læs i Vejviseren for 1845 om de komplicerede regler for rang, tiltaleformer og offentligt liv i perioden.|/vejviseren/vejviser_1845/]] @@ -95,7 +95,7 @@ Endelig var det en tid med langt mellem nyheder og impulser, og hvor man kunne få meget tid til at gå med rygter, litterære intriger og tilbagevendende samtaler om det samme. -[[!img kedsomhed.jpg class="solo" caption="Perioden efter 1814 er blevet kaldt Guldalderen. Men det har været kedeligt at vente på fremtiden, uden meget adgang til nyheder. Så der har været tid til at gå op i småtterier, spekulationer og den blotte antydning af en skandale. Og på det punkt er perioden meget langt fra vores hyperstimulerede samtid."]] +{{ img(path="kedsomhed.jpg" class="solo" caption="Perioden efter 1814 er blevet kaldt Guldalderen. Men det har været kedeligt at vente på fremtiden, uden meget adgang til nyheder. Så der har været tid til at gå op i småtterier, spekulationer og den blotte antydning af en skandale. Og på det punkt er perioden meget langt fra vores hyperstimulerede samtid.") }} Lykkeligvis var det almindeligt i datiden at udgive sine skrifter under pseudomymer – dæknavne. Så kunne man sandelig spekulere om, hvem der @@ -110,7 +110,7 @@ værkernes budskab. --- -[[!img redbuch.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redbuch.jpg" class="solo") }} --- @@ -134,7 +134,7 @@ politiinspektør Reirsen læste Corsaren for at se om det skulle censureres, men endda at den dannede Christian d. 7. fik det til gennemsyn. -[[!img goldschmidt.jpg class="solo" caption="Meir Aaron Goldschmidt som 30-årig, hvor han havde lagt Corsaren bag sig."]] +{{ img(path="goldschmidt.jpg" class="solo" caption="Meir Aaron Goldschmidt som 30-årig, hvor han havde lagt Corsaren bag sig.") }} Den drivende kraft bag Corsaren var den unge forfatter Aron Meir Goldschmidt. Han var tidligere blevet frakendt retten til at udgive, @@ -152,11 +152,11 @@ P.L. Møller var med på den æstetiske linje – bl.a. kritiserede han Johan Ludvig Heiberg – men han delte ikke Corsarens republikanske overbevisning. -[[!img heibergkritik.jpg class="solo" caption="Heiberg og hans mange kritikere. Søren Kierkegaard var bestemt ikke den eneste, der blev hængt til skue på Corsarens sider. Johan Ludvig Heiberg var smagsdommer og satirker med en skarp tunge, men han afholdt sig klogeligt fra at komme i klammeri med kritikerne."]] +{{ img(path="heibergkritik.jpg" class="solo" caption="Heiberg og hans mange kritikere. Søren Kierkegaard var bestemt ikke den eneste, der blev hængt til skue på Corsarens sider. Johan Ludvig Heiberg var smagsdommer og satirker med en skarp tunge, men han afholdt sig klogeligt fra at komme i klammeri med kritikerne.") }} --- -[[!img redmorthensen.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redmorthensen.jpg" class="solo") }} --- @@ -196,7 +196,7 @@ Det skal dog siges, at virkelighedens Regine Olsen (senere gift Schlegel) ikke lod til at have taget skade af forlovelsen med den mærkværdige magister Kierkegaard. -[[!img trainering.jpg class="solo" caption="Da fejden var i gang skrev Corsaren om at Frater Taciturnus (Kierkegaard) giver instruktioner i *hvordan man trainerer sin pige*, her illustreret af Klæstrup. I tekst og tegning fremstår fortælleren, der vil udvikle og opdrage den unge pige, mildest talt ikke som noget stort eller skønt menneske."]] +{{ img(path="trainering.jpg" class="solo" caption="Da fejden var i gang skrev Corsaren om at Frater Taciturnus (Kierkegaard) giver instruktioner i *hvordan man trainerer sin pige*, her illustreret af Klæstrup. I tekst og tegning fremstår fortælleren, der vil udvikle og opdrage den unge pige, mildest talt ikke som noget stort eller skønt menneske.") }} Det gik værre for P.L. Møller. Frater Taciturnus (Kierkegaard) gennemhegler ham i Fædrelandet, og hans håb om en akademisk karriere. @@ -218,7 +218,7 @@ Kierkegaard sammenblande Corsaren og en midlertidig skribent. --- -[[!img redkragh.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redkragh.jpg" class="solo") }} --- @@ -249,7 +249,7 @@ nogle liv" og Kierkegaard blev en mere og mere bitter mand derefter. I løbet af striden blev hans talrige pseudonymer officielt identificeret som hans. Han blev med andre ord hevet af sin piedestal og ned i gadesnavset. -[[!img sjover.jpg class="solo" caption="Er denne unge herre - fra en vignet i Corsaren - måske en af de *sjauere* som Kierkegaard beklager sig over kunne gøre sig lystige over hans person."]] +{{ img(path="sjover.jpg" class="solo" caption="Er denne unge herre - fra en vignet i Corsaren - måske en af de *sjauere* som Kierkegaard beklager sig over kunne gøre sig lystige over hans person.") }} Latterliggørelsen nåede ud i alle hjørner af samfundet. Fx huskede Georg Brandes - der var fire-fem år gammel mens fejden stod på - at @@ -260,7 +260,7 @@ Brandes værdsatte. --- -[[!img redhofman.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redhofman.jpg" class="solo") }} --- @@ -287,7 +287,7 @@ stod ret konsekvent på de undertryktes side. Det kritiserede social uretfærdighed og gjorde grin med godsejere, der talte for retten til at prygle husmænd. -[[!img brostene.jpg class="solo" caption="Corsaren gik op i praktiske forhold. Her er vignetten til en klagesang om dårlig gadebelægning på grund af stjålne brostene."]] +{{ img(path="brostene.jpg" class="solo" caption="Corsaren gik op i praktiske forhold. Her er vignetten til en klagesang om dårlig gadebelægning på grund af stjålne brostene.") }} Corsaren udstråler også at være en sindstilstand og en mani. Hver fredag skulle der ligge et blad, der kommenterede alt væsentligt, omtalte @@ -307,7 +307,7 @@ som vi lever med i dag. --- -[[!img redpetersen.jpg class="solo"]] +{{ img(path="redpetersen.jpg" class="solo") }} --- @@ -335,7 +335,7 @@ Det er et dunkelt punkt, om Corsaren bare karikerede Kierkegaard, eller om dens tegner Klæstrup gjorde nar ad en faktisk fysisk skavank ved Kierkegaard, når den konsekvent tegnede ham med uligt lange bukseben. -[[!img sakmundus.jpg class="solo" caption="Til tider rammer Corsaren plet. Her er Kierkegaard i Klæstrups streg, som geniet om hvem hele verden drejer."]] +{{ img(path="sakmundus.jpg" class="solo" caption="Til tider rammer Corsaren plet. Her er Kierkegaard i Klæstrups streg, som geniet om hvem hele verden drejer.") }} Goldschmidt skilte sig i 1846 af med Corsaren og snart derefter med sine ungdommelige republikanske holdninger. Begge dele var blevet en hæmsko @@ -355,12 +355,12 @@ af egoisme eller forfængelighed, og at han med rette pådrog sig skarpe angreb, som igen på deres side gik over den rette grænse, mens folk nu tror at de var værre end de i virkeligheden nu vise sig.” -[[!template id=note text="""Illustrationerne er fra genoptrykket af Corsaren +{{ note(text="""Illustrationerne er fra genoptrykket af Corsaren fra 1977-79. På det tidspunkt blev der udgivet atter et satirisk/kritisk tidskrift på et forlag af samme navn. Anden litteratur *Elias Bredsdorff:* Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard (Corsarens Forlag 1977). -*Peter Tudvad:* Kierkegaards København (Politikens forlag 2004)."""]] +*Peter Tudvad:* Kierkegaards København (Politikens forlag 2004).""") }} --- |