summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/cfhansenaltona
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/cfhansenaltona')
-rw-r--r--vejviseren/cfhansenaltona/index.md94
1 files changed, 94 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/cfhansenaltona/index.md b/vejviseren/cfhansenaltona/index.md
new file mode 100644
index 00000000..00cbdb71
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/cfhansenaltona/index.md
@@ -0,0 +1,94 @@
+[[!meta title="C.F. Hansen i Altona"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+[[!img JC_Godeffroy.jpg class="blog" link="/vejviseren/cfhansenaltona"]]
+
+Før C.F. Hansen opførte sine monumentale bygninger i København, satte han
+sit præg på Altona ved Hamburg.
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/cfhansenaltona]]
+
+"""
+else="""
+
+# C.F. Hansen i Altona
+*Tekst og og billeder af Paul Hartvigson*
+
+Da Danmark var en fremgangsrig handelsnation, byggede den unge arkitekt
+C.F. Hansen fornemme residenser omkring Altona i Holsten.
+
+[[!img JC_Godeffroy.jpg class="solo" caption="Storkøbmanden J.C. Godeffroy fik kongens bygningsinspektør for Slesvig-Holsten til at tegne sin pragtvilla med udsigt over Elben."]]
+
+De store klassiske bygninger i København er en del af byens stemning.
+Det mægtige domhus, den lyse domkirke, og de dele der er tilbage af det
+Andet Christiansborg Slot peger tilbage på antikken - Rom og Grækenland
+- som et urokkeligt ideal. De udstråler seriøsitet og evige værdier,
+til trods for at de blev opført, mens Danmark blev rodet ind i storkrig,
+bombardement, bankerot osv.
+
+Historien om de klassiske idealer og den tumultariske tid er emnet for
+vores byvandring [[Det Klassiske København|klassiskkbh]]. C.F. Hansens
+indflydelse fortsatte på tværs af alle disse omvæltninger, frem til
+hans død som 89-årig i 1845.
+
+[[!img fchansen.jpg class="solo" caption="C.F. Hansen i sine velmagtsdage som Kongelig Hofbygmester og direktør for Kunstakademiet, malet af C.F. Gröger."]]
+
+## Den unge Hansen i det velstående Altona
+Før den verden gik af lave, og C.F. Hansen selv blev en enerådende
+smagsdommer, havde han to produktive årtier som
+**Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten** fra 1785 - 1804, hvor han
+fremmede den nye stil i arkitekturen. Den stilling tiltrædte han som
+29-årig efter 2 et halvt års studierejse i Italien. Her havde han
+opbygget en så stor indsigt i romernes arkitektur, at han aldrig senere
+fik brug for at søge andre inspirationskilder.
+
+Holsten var et hertugdømme under den danske konge. Selvom det ikke var
+en del af Danmark, var det styret fra København, og mange gjorde
+karriere i den rige provins, der var så tæt på Europa og de nye strømninger.
+
+Altona var den andenstørste og andenvigtigste by i Kongeriget med
+ca. 22.000 indbyggere, da C.F. Hansen blev inspektør. Altona var en
+udpræget handelsby, og mange af C.F. Hansens byhuse lå langs Altonas
+fornemmeste gade Palmalie.
+
+[[!img palmaliehuse.jpg class="solo" caption="Palmalie har navnet fra en forgænger til croquet, som var populært blandt eliten i 16-1700-tallet, hvor midterrabatten faktisk var spillebane."]]
+
+Alléen er bygget op om det, der engang var en art croquetbane, og var
+hjemsted for eliten i en by, hvor de danske konger gav udstrakte
+rettigheder til handlende, i direkte konkurrence med Hansestaden Hamburg.
+Den historiske grænse gik lige gennem Skt Pauli, kendt fra Reperbahn.
+Nok var Christian VII's Danmark enevældigt, men regler og forhold var
+mere lempelige end i Hansestaden Hamburg - man taler stadig om
+Dänischer Freiheit.
+
+[[!img cfhansenport.jpg class="high" caption="C.F. Hansens arkitektur kendes på sine detaljer."]]
+
+Nogle af de mennesker, der blev tiltrukket af de liberale betingelser
+for handelen, var storkøbmænd som J.C. Goddefroy og englænderen
+John Blacker, der lod C.F. Hansen opføre pragvillaer på Elbens
+skråninger eller landsbyen Blankenese, hvor mange søfolk boede.
+
+[[!img blacker.jpg class="solo" caption="John Blackers hus på sin bakke i Blankenese. Det er i dag et velhavende villakvarter, hvor den Hansenske klassiske indflydelse ses på mange af de senere villaer i området."]]
+
+I 1804 vendte C.F. Hansen tilbage til København, hvor han de følgende
+41 år lagde stemningen på byen. En afmålt klassicistisk stil med vægt
+på detaljerne. Til sidst brød arkitekterne ud af klassiscismen, lige
+som København brød ud af sine volde.
+
+Altona var til gengæld den friske udfordrer til Hamburg, og ikke den
+konservative hovedstad. Efter 1864 mistede Danmark Holsten, der først
+kom under Prøjsen, og siden blev Altona en del af Hamburg - i dag med
+270.000 indbyggere. Den lokale egenart bliver stadig dyrket, og
+C.F. Hansens bygninger og detaljer er del af den arv.
+
+[[En anden dominerende skikkelse i periodens kunst var Bertel Thorvaldsen. Som billedhugger dyrkede også han den klassiske stil til perfektion.|/vejviseren/bertelthorvaldsen]]
+
+[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel personer guldalder cfhansen]]
+[[!meta date="2018-03-02"]]
+[[!meta name="Paul Hartvigson"]]