summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/barokke_kbh/index.md
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'vejviseren/barokke_kbh/index.md')
-rw-r--r--vejviseren/barokke_kbh/index.md22
1 files changed, 11 insertions, 11 deletions
diff --git a/vejviseren/barokke_kbh/index.md b/vejviseren/barokke_kbh/index.md
index 699c8501..2b74e8d4 100644
--- a/vejviseren/barokke_kbh/index.md
+++ b/vejviseren/barokke_kbh/index.md
@@ -1,7 +1,7 @@
[[!meta title="Det Barokke Kongernes København"]]
[[!if test="included()" then="""
-[[!img chr5kgsny.jpg class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh"]]
+{{ img(path="chr5kgsny.jpg" class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh") }}
I forbindelse med udstillingen Barok på SMK ser vi på det København,
der opstod under periodens enevældige konger i den barokke periode 1660-1740.
@@ -45,7 +45,7 @@ der i lande som Frankrig og Danmark kom til udtryk i enevælden.
## 1. Scene – Slotspladsen. Arv.
-[[!img arvehyldning1660.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="arvehyldning1660.jpg" class="solo") }}
Wolfgang Heimbach var Frederiks III's døvstumme hofmaler,
og han er mesteren bag billedet af arvehyldningen i 1660.
@@ -94,7 +94,7 @@ men med en hovedstad der var klar til at vokse.
## Scene 2 – Kastellet. Magt.
-[[!img barok_fr3.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="barok_fr3.jpg" class="solo") }}
Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport,
ind mod København.
@@ -121,7 +121,7 @@ der er basis for udstillingen på SMK.
## Kontrast – Lys og mørke
-[[!img heimbach2maend.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="heimbach2maend.jpg" class="solo") }}
På dette billede bruger Wolfgang Heimbach
den barokke clairoscuro-teknik,
@@ -131,7 +131,7 @@ Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt.
## Scene 3 – Kongens Nytorv. Pragt.
-[[!img chr5kgsny.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="chr5kgsny.jpg" class="solo") }}
Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads
med en statue af den enevældige konge i midten
@@ -171,7 +171,7 @@ på sprog, de kunne forstå.
Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden.
Rangforordningen bestemte, hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd.
-[[!img begravelsesoptog.jpg size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste."]]
+{{ img(path="begravelsesoptog.jpg" size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste.") }}
## Kontrast – digtningen
@@ -194,7 +194,7 @@ Med salmebogen og Danske Lov får det danske sprog en ny form.
## Scene 4 – Den Røde Bygning
-[[!img barok_fr4.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="barok_fr4.jpg" class="solo") }}
Foran Børsen ser man Frederik IV
på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen.
@@ -221,7 +221,7 @@ Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami.
Han var en lystig og magtfuldkommen herre,
der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier.
-[[!img herkulespavillon.jpg class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne."]]
+{{ img(path="herkulespavillon.jpg" class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne.") }}
## Kontrast – Al landsens ulykker
@@ -260,7 +260,7 @@ mens dronningen endnu levede.
Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige,
skønt Danske Lov foreskrev, at straffen for bigami var døden.
-[[!img kobenhavn1728.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="kobenhavn1728.jpg" class="solo") }}
I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden,
hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab,
@@ -281,7 +281,7 @@ hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem.
## Scene 5 – Arsenalet. Flåden.
-[[!img arsenalport2_bynu.jpg class="solo"]]
+{{ img(path="arsenalport2_bynu.jpg" class="solo") }}
På porten til Arsenalet ved Christianshavn
knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle.
@@ -342,7 +342,7 @@ Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør.
Med stor følelse. Så trods parykker, palæer,
pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid.
-[[!img magsstrede.jpg class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København."]]
+{{ img(path="magsstrede.jpg" class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København.") }}
"""]]