1 files changed, 49 insertions, 41 deletions
diff --git a/tom-kristensen-i-kbh.mdwn b/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
index 8d408113..ca6510b3 100644
--- a/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
+++ b/tom-kristensen-i-kbh.mdwn
@@ -20,35 +20,35 @@ Han boede i København fra han var tre år og på kanten af sproget – og halvt
 
 Her følger vi cykelbuddets hastige ridt gennem gadens skilteskov i digtet Middag (1922):
 
-Skyggen var hastig og flimred på Baggrund
-Af spraglede skilte i gult og i blåt,
-Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund
-Skilte så røde som Kød, der er råt,
-Skilte i gult som en mat Citron
-Skilte i bladgrønt og skilte i okker,
-Skilte som ferskner og skilte som Lax
-Og skilte som bare pokker.
+*Skyggen var hastig og flimred på Baggrund  
+Af spraglede skilte i gult og i blåt,  
+Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund  
+Skilte så røde som Kød, der er råt,  
+Skilte i gult som en mat Citron  
+Skilte i bladgrønt og skilte i okker,  
+Skilte som ferskner og skilte som Lax  
+Og skilte som bare pokker.*  
 
 Byen har en hektisk rytme, farlige farver og momenter af usikkerhed og angst. Helt håndgribeligt er hans frygt, efter en hest havde væltet ham af cyklen i diget Vestergade 1924.
 
-Ud fra gadens mange porte
-rager lange hestemuler,
-gule brune, hvide sorte,
-som fra mørke dyrehuler
-Her er alle hestes gade
-Her er alles hestes stald
-Her er luften gennemknitret
-Af et evigt piskeknald.
+**Ud fra gadens mange porte  
+rager lange hestemuler,  
+gule brune, hvide sorte,  
+som fra mørke dyrehuler  
+Her er alle hestes gade  
+Her er alles hestes stald  
+Her er luften gennemknitret  
+Af et evigt piskeknald.*  
 
 Stemningen i de tidlige digte er anderledes end hos den fordrukne journalist Jastrau i Hærværk fra 1930. Han er lusket ind på arbejdspladsen efter fyraften. Dagbladet i romanen er modelleret over Politiken, hvor Tom Kristensen selv arbejdede.
 
-Men gennem ruderne som aftenregnen havde skraveret med lange, punkterede linjer, flimrede lysene fra det våde torv. De kastede et skær op under loftet, uroligt og bevægeligt som et nordlys blandet af sporvognenes farvede lygter og bilernes skarpe projektører.
+*Men gennem ruderne som aftenregnen havde skraveret med lange, punkterede linjer, flimrede lysene fra det våde torv. De kastede et skær op under loftet, uroligt og bevægeligt som et nordlys blandet af sporvognenes farvede lygter og bilernes skarpe projektører.*
 
 Den sidste sporvogn er kørt i remise, og der er ikke bilers trafik over Rådhuspladsen. København er blevet mere tam siden Tom Kristensen skrev ”Skøn som en sønderskudt Banegård” i Landet Atlantis. 
 
 I 1930 kunne Jastrau i romanen gå Bar des Artistes.
 
-Øjeblikkelig døvedes de af en stærk summen af stemmer og en fjern klynken fra en grammofon, en hawaiiansk guitar. Et rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem straks ind I en uvirkelig verden.
+*Øjeblikkelig døvedes de af en stærk summen af stemmer og en fjern klynken fra en grammofon, en hawaiiansk guitar. Et rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem straks ind I en uvirkelig verden.*
 
 Det bygger på baren i Hotel Kong Frederik i 1930’erne, men i dag er der en ædruelig lounge med en kaffeautomat for gæster i hjørnet. Og den mørke baggård med udsigt til nattehimlen – hvor stordrankeren den Evige Kjær flår en betændt kindtand ud med en knivtang? Det er et åbent område med væg-til-væg tæppe og stuepalmer der småfryser under ovenlysvinduerne.
 
@@ -61,29 +61,29 @@ Tom Kristensen var født i London, på Regent Park Road, hvor vejen skifter fra
 
 Første bopæl i København var Store Strandstræde ved Nyhavn. Et fattigt kvarter, hvor Tom lærte sproget og rytmen, og fik øre for den store verdens navne:
 
-Hotellet Dagmar Hansen og Caféen Mozambique
-Stod fjernt i Horizonten om min Barndoms Odyssé
-Og funklede med skiltene og dunkende musik
-Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken tre.
-
+*Hotellet Dagmar Hansen og Caféen Mozambique  
+Stod fjernt i Horizonten om min Barndoms Odyssé  
+Og funklede med skiltene og dunkende musik  
+Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken tre.*  
 (fra Nyhavns-Odysse, 1922).
 
 Gennem Toms barndom flyttede familien hele ti gange. Det gav ham både en social orienteringssans, men bidrog også til hans rastløshed – før rejsen endte i en funktionærbolig i Cikoriefabrikken i Valby.
 
 Tom var en begavet dreng, og fik støtte til at gå på præmieskolen på Vesterbro, og senere gymnasiet på Vodroffsvej, hvor han måtte finde sig i drilleri for sin jævne baggrund. Det var dog en skole han var glad for:
 
-Uden i byen sagde man at Henrik Madsens Skole var en antiklerikal jødeskole. A den var antiklerikal, vil jeg nu sætte et spørgsmålstegn ved. Der blev undervist efter Frederik den Stores princip, at her på hjørnet af Vodroffsvej og Phillipavej med et spiritisttempel som nabo, fik enhver lov til at blive salig i sin tro. Hver uge havde vi en time i religion; men den arme frimenighedspræst, der havde påtaget sig hvervet, må have følt sig hensat i helvede, for vi drenge var næsten alle antiklerikale. Og i den retning gjorde jeg hurtige fremskridt. Jeg egnede mig ypperligt til ugudelighed, da jeg var den af os, der kendte Bibelen bedst.
-
-(Fra erindringerne ”Aabenhjertige Fortielser”.)
-
+*Ude i byen sagde man at Henrik Madsens Skole var en antiklerikal jødeskole. A den var antiklerikal, vil jeg nu sætte et spørgsmålstegn ved. Der blev undervist efter Frederik den Stores princip, at her på hjørnet af Vodroffsvej og Phillipavej med et spiritisttempel som nabo, fik enhver lov til at blive salig i sin tro. Hver uge havde vi en time i religion; men den arme frimenighedspræst, der havde påtaget sig hvervet, må have følt sig hensat i helvede, for vi drenge var næsten alle antiklerikale. Og i den retning gjorde jeg hurtige fremskridt. Jeg egnede mig ypperligt til ugudelighed, da jeg var den af os, der kendte Bibelen bedst.*
+(Fra erindringerne *”Aabenhjertige Fortielser”*.)
 
-[billede af bygningen]
+[[!img madsensskole.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
 Vodroffsvej er også med i Hærværk, hvor hovedpersonen Ole Jastrau søger et opgør med kommunisten Sanders, der i sin nævenyttige idealisme har givet Jastraus ægteskab et sidste hjælpende skub mod opløsning:
 
 På hjørnet af Vodroffsvej lå en forvirring af lave huse, et frønnet lysthus, der lignede en forfalden musiktribune, nogle plankeværker og et stykke ujævn brolægning, der førte ind til en fireetagers bygning, der var uden mening eller sammenhæng med omgivelserne, blot rejst på højkant i en dunkel forudanelse, om at der engang måtte blive høj bebyggelse her. Bag huset lå en have på størrelse med en grøft, klemt nede mellem bygningen og Svineryggens skråning.
 
-I dette område ligger en i dag en flot bygning i 1930’ernes funkisstil. (billede)
+På denne grund ligger i dag en flot bygning i 1930’ernes funkisstil.
+
+[[!img vodroffsvigarkassehus.jpg align="right" size="" alt=""]]
+
 
 ##Åbenbaringer på Vesterbro
 
@@ -93,23 +93,23 @@ Indtrykket af den korte Stenosgade var forvirrende, indtil de stod ud for Jesu H
 
 Nu er vi på Vesterbro, et af byens mest travle kvarterer. Travlheden er begejstret beskrevet af Toms barndoms- og ungdomsven Emil Bønnelycke, her i et uddrag i digtet Vesterbrogade fra 1918:
 
-En virak af biler, blå røg og benzin,
-og cykler der kimer i bar symphonier.
-En dønning, en malmstrøm, åh dagen er min.
-Er dens frejdige elsker og frier.
-I dag synes alle bekymringer fjerne.
-I dag er der vokset et træ i min hjerne…
-Men manna og løv og mærkværdige farver
-Og sommerinsekter og majmyg og larver.
+*En virak af biler, blå røg og benzin,  
+og cykler der kimer i bar symphonier.  
+En dønning, en malmstrøm, åh dagen er min.  
+Er dens frejdige elsker og frier.  
+I dag synes alle bekymringer fjerne.  
+I dag er der vokset et træ i min hjerne…  
+Men manna og løv og mærkværdige farver  
+Og sommerinsekter og majmyg og larver.*  
 
 ”Bønne” havde let til begejstring og idealisme, havde tidlig succes og hjalp den mere komplekse Tom til anerkendelse som digter. Men Tom havde det ikke let med frelsen – og heller ikke i længden med sin gamle ven.
 
 Hr. Kistensens åbenbaringer komer ikke nemt, men er så meget desto mere nådegaver. Hør nu fra Hærværk.
 
-"Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken igen. "Istedgade er nu en dejlig gade."
-"Hvorfor det?”
-"Fordi den er lang."
-Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens fjerne, skinnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghave Plads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.
+*"Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken igen. "Istedgade er nu en dejlig gade."  
+"Hvorfor det?”  
+"Fordi den er lang."  
+Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens fjerne, skinnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghave Plads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.*  
 
 Fra Vesterbro kan man vandre med Tom Kristensen ad Vesterbros Passage – det var byens moderne hovedstrøg i 1930 [link til vejviser 1930-artikel] – og se om man når helskindet frem til Rådhuspladsen.
 
@@ -140,3 +140,11 @@ Uden han truende løfted sin Hånd.
 """]]
 
 [[!tag blog]]
+
+
+
+
+
+
+
+[[!img havenetre.jpg align="right" size="" alt=""]]