1 files changed, 246 insertions, 0 deletions
diff --git a/teaterquiz/index.md b/teaterquiz/index.md
new file mode 100644
index 00000000..a3f6479e
--- /dev/null
+++ b/teaterquiz/index.md
@@ -0,0 +1,246 @@
+[[!meta title="Teatertosset quiz - Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder"]]
+
+[[!if test="included() and (destpage(blog) or destpage(vejviseren))" then="""
+[[!img teaterteater.png class="blog" size="500x" link="/teaterquiz"]]
+
+En quiz om den danske teaterhistorie, med København som den vigtigste kulisse.
+
+[[Læs mere...|/teaterquiz]]
+
+"""]]
+
+[[!if test="included() and !(destpage(blog) or destpage(vejviseren))" then="""
+[[!img teaterteater.png class="overview" size="200x" link="/teaterquiz"]]
+
+En quiz om den danske teaterhistorie, med København som den vigtigste kulisse.
+
+[[Læs mere...|/teaterquiz]]
+
+"""]]
+
+[[!if test="!included()" then="""
+
+# Teatertosset quiz
+**Kampen om rampelyset og kærligheden til de skrå brædder**
+
+I det følgende gemmer sig nogle spørgsmål og svar,
+og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket.
+Quizzen udkommer som vi lancerer vores teatertur [[Den Danske Skueplads.|skueplads]]
+
+[[!img teaterteater.png class="solo" size="500x"  caption="Meget af quizzen drejer sig om teatret på Kongens Nytorv, men vi skal også andre steder hen."]]
+
+## Quiz om teatre i hovedstaden
+
+Quizzen er så snedigt indrettet, at den IKKE tæller antallet af rigtige svar.
+Derfor er det bedst at lave den med en kammerat eller endda et par hold.
+
+## 1) Første akt
+
+Dramaet startede ikke i København, men rundt omkring på markedspladser og torvedage.
+I de katolske tider var der mysteriespil og stykker om helgeners gerninger,
+og efter Reformationen kom der fromme skolestykker, der kunne lære tilskuerne moral.
+Vi skal et stykke op i historien for at finde det første rigtige danske skuespil med roller og skrevne replikker.
+
+### Hvad hed den første rigtige komedie i Danmark
+
+ 1. Fjælebod
+ 2. Karrig Nidding
+ 3. Den Politiske Kandestøber
+
+
+[[!toggle id="nidding" text="Fold ud for svar."]]
+
+[[!toggleable  id="nidding" text='''
+
+*Karrig Nidding er det korrekte svar.*
+
+En Fjælebod er en midlertidig markedsbod. Og fjælebodskomedie var udtryk for et lavkomisk teater med grove løjer.
+
+*Karrig Nidding* af Hieronimus Justesen Ranch foregår omkring Viborg og omhandler en meget nærig mand, der ender med at blive holdt for nar.
+Navnet på hovedpersonen kan oversættes ”Nærig Usling”.
+
+Mellemnavnet Hieronimus kan vi genkende hos Holberg som en tilbagevendende karakter Jeronimus,
+en gnaven olding, der synes alting var bedre i gamle dage. Og en gang imellem får han ret.
+Både personerne i Karrig Usling og i Holbergs stykker er ofte karikerede typer, som ikke er dybe.
+Situationen og løjerne opstår i mødet mellem forskellige dårskaber.
+
+Det første stykke af Holberg, der går på scenen, er Den Politiske Kandestøber, som blev sat op i teatret i Grønnegade i 1722.
+For her havde den franske teaterchef Capion fået kongelig tilladelse til at spille stykker på dansk,
+på Den Danske Skueplads, som det kom til at hedde.
+Det var dog et fransk stykke, der fik lov at åbne scenen - Den Gerrige af Molière.
+Men professor Ludvig Holberg forfattede 27 komedier i en periode på under ti år.
+
+[[!img marstrandholberg_jj.jpg caption="I Vilhelm Marstrands billede møder Holberg to af sine karikerede karakterer i Københavns gader.
+Det er lapsen Jean de France og Jacob von Thyboe, den stortalende soldat."]]
+
+[[!toggle id="nidding" text="Skjul"]]
+''']]
+
+## 2) Et højmodigt drama med forfærdeligt klimaks
+
+Komedien var ikke det eneste drama i tiden.
+Der var også storladne barokke dramaer med store følelser og armbevægelser,
+med klassiske helte, antikke guder, gudinder og dragter der smagte af den klassiske oltid.
+Disse udstyrsstykker egnede sig godt til hoflivet, selvom deres opstyltede stil senere virkede komisk.
+Et eksempel er ”Die Vereignigte Götterstreit”, der blev spillet i 1694 til Christian V's fødselsdag,
+hvor fire krigsguder skal formås til at lægge krigen til side og forenes.
+Det var en bragende succes, da den jagt- og krigsglade konge oplevede den,
+men genopførelsen endte rent galt, da teatret gik op i flammer og op mod 300 mennesker døde.
+
+### Hvor blev dramaet genopført med katastrofale følger?
+
+ 1. Det første Christiansborg, der var under opførelse.
+ 2. Det Ridderlige Akademi på Nytorv (hvor domhuset ligger nu).
+ 3. Sofie Amalienborg, forgængeren til det nuværende Amalienborg.
+
+[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Fold ud for svar."]]
+
+[[!toggleable  id="sofieamalienborg" text='''
+
+*Det var Sofie Amalienborg, der var ramme for teaterbranden.*
+Slottet, som havde tilhørt kongens mor, brændte helt ned under gentagelsen af festforestillingen.
+I klimaks stiger fire krigsguder ned fra himmelen i en kurv, mens der bliver fyret færværkeri af.
+Det antændte de dekoraktioner af grene, som var tørret ud i mellemtiden. Der var låst ind til slottet, og dørene ud af teaterbygningen åbnede udad.
+
+[[!img sophieamalienborgbrand.jpg caption="Sofie Amalienborgs Brand. Kontrasten mellem teatrets magi og grusom død er særligt slående."]]
+
+Det første Christiansborg blev først påbegyndt i 1734, og hovedbygningn brændte i 1794. Det Ridderlige Akademi forsvandt under branden i 1795.
+
+Hvis du vil høre om Københavns dramatiske brande, [[kan du efterspørge turen Flammernes Skrift.|/bybrand]]
+
+[[!toggle id="sofieamalienborg" text="Skjul"]]
+
+''']]
+
+## 3) Den Danske Skueplads og det Kongelige Teater
+
+Det krævede dygtighed og held at få lov til at spille teater.
+Capions fik et kongeligt privilegium til at spille i Grønnegade, under navnet ”Den Danske Skueplads”, og landsmanden René Magnon de Montaigu ledede kompagniet.
+Den festglade kong Frederik IV kom ikke selv på lokaliteten i Grønnegade, som Holberg skrev sine stykker til.
+Men skuespillerne opførte drama for kongen ved andre lejligheder, og han gav sin nådige tilladelse.
+
+Til gengæld lukkede teatrene igen under hans søn Christian VI, som var meget from, men overhovedet ikke festlig.
+Hans søn, til gengæld, var Frederik V, der var meget glad for teater og alkohol i store mængder,
+og han genoplivede teaterlivet i form af det Kongelige Teater, der nu kom til at hedde den Kongelige Danske Skueplads.
+
+Det nyopførte Kongelige Teater var altså arving til Capions teater i Grønnegade.
+Men nu med en respektabel placering og en kongeloge, hvor monarken kunne vise sig.
+
+### Hvor stod det første Kongelige Teater?
+
+ 1. På grunden for Gjethuset, støbehallen på Gammelholm, ud mod Kongens Nytorv.
+ 2. Ved Kongens Nytorv enden af Holmens Kanal, ved siden af den nuværende Gamle Scene.
+ 3. I Schimmelmanns Palæ i Bredgade, der senere er blev Odd Fellow Palæet.
+
+[[!toggle id="gamleteater" text="Fold ud for svar."]]
+
+[[!toggleable  id="gamleteater" text='''
+
+*Det første Kongelige Teater blev bygget ved Kongens Nytorv for enden af Holmens Kanal.*
+Nærmeste nabo var Admiralitetet og Gjethuset (støberiet), som først blev revet ned, da afløseren blev opført i 1874-76.
+
+Der var en koncertsal i Schimmelmanns Palæ i Bredgade. Den blev opført i 1880’erne og udbrændte i 1992.
+
+[[!img gl-kongelige-teater-kbh.jpg class="solo" size="500x" caption="Det oprindelige Kongelige Teater ved Kongens Nytorv. Det er Erichsens Palæ ved siden af, Danske Banks nuværende hovedsæde."]]
+
+[[!toggle id="gamleteater" text="Skjul"]]
+
+''']]
+
+## 4) Kongeligt priviligeret eller folkeligt tilgængelig.
+
+Frem til 1889 var der regler der begrænsede hvem der kunne spille ”rigtigt” teater i byen.
+Derfor var det mere gøgl der foregik uden for byens volde.
+Fx uden for Nørrebro, hvor der ikke var "rigtigt teater".
+Den Stærke Mand lavede opvisninger i 1720’erne i ”Den Stærke Mands Have.”
+Og på det gamle Blågårds Slot kom der 100 år senere teater, hvor italieneren Pettolotti drev teater.
+Men da respektabelt drama var forbudt, lavede han shows med fyrværkeri i den gamle og hårdt prøvede bygning, hvilket endte i en brandkatastrofe i 1833.
+
+Monopolet gik langsomt sin ende i møde.
+I 1800-tallet kom der teatre som Casino og Folketeatret, der stadig var nødt til at bringe de lettere stykker.
+Dilletantkomedie var også populært, og folk ville have mere og mere underholdning.
+Det Kongelige Teater blev ved med at være et af de absolutte omdrejningspunkter.
+Det var her H.C. Andersen aspirerede til at optræde (uden held), det var her Thorvaldsen døde i sin loge 1844,
+og her tidens fremmeste kritiker Johan Ludvig Heiberg blev direktør i 1849, hvor demokratiet stillede nye krav til Kongens Teater. 
+
+Byens volde holdt kun til 1851, men det var først med teaterloven i 1889 at der blev givet helt frit slag for,
+at alle slags skuespil kunne spilles alle steder, og der ikke mere var det Kongelige og ”sekunda-teatrene”.
+
+Dog har det Kongelige stadig visse privilegier.
+Der er stadig et par enkelte stykker, som KUN kan spilles på det Kongelige, og ikke af nogen andre Københavnske teatre.
+Blandet andet et stykke med sang, som blev opført til et oprindeligt kongeligt bryllup.
+
+ 1. Fiskerne af Ewald (med Kongesangen)
+ 2. Elverhøj af Johan Ludvis Heiberg (med musik af Kuhlau)
+ 3. Alladin af Oehlenschläger
+
+[[!toggle id="elvermonopol" text="Fold ud for svar."]]
+
+[[!toggleable  id="elvermonopol" text='''
+
+*Svaret er Elverhøj.*
+Stykket blev opført i forbindelse med den senere Frederik VII's Første bryllup. Stykket var en langt større succes end ægteskabet.
+
+Det var den unge jomfru Pätges som spillede den kvindelige hovedrolle.
+Senere blev hun fru Heiberg, og fru Teaterdirektør på 'Det Kongelige'.
+Men blandt eleverpigerne var Louise Rasmussen, der blev brudkommens TREDJE ægtefælle under navnet Grevinde Danner.
+Og der var ondt blod mellem primadonnaen og grevinden. Men det var et drama der rakte ud over scenen.
+
+Blandt andre stykker hvor det Kongelige har monopol på opførelse (i København og Frederiksberg) er Hostrups "Genboerne", Heibergs "Resensenten og Dyret" og Drachmans "Der var Engang".
+
+[[!img heibergplade.jpg class="solo" size="500x" caption="Johan Ludvig Heiberg havde skrevet Elverhøj, og hans senere kone Johanne Louise spillede den kvindelige hoverolle Agnete."]]
+
+[[!toggle id="elvermonopol" text="Skjul"]]
+
+''']]
+
+## 5) Skandinaviens drejescene
+
+Herr og fru Heibergs teater var romantikkens, med de store følelser.
+Men i slutningen af 1800-tallet var det tid til realismen, der brød igennem i 1870'erne og blev den dominerende stil op på den anden side af 1900.
+Men det var ikke de danske kræfter der var de mest markante.
+Der kom både nordmænd og svenskere til København, hvor det var nemmere at få kontroversielle stykker sat op end i hjemlandene.
+
+### Hvilken kendt skandinav satte BÅDE forestilling op OG lavede skandale i København samtidig?
+
+ 1. Henrik Ibsen
+ 2. August Strindberg
+ 3. Edvard Grieg
+
+[[!toggle id="skandale" text="Fold ud for svar."]]
+
+[[!toggleable  id="skandale" text='''
+
+*Det var svenskeren Strindberg, der selvfølgelig var den mest skandaløse.*
+
+I samme periode som han satte det provokerende Frøken Julie op med sin hustru i hovedrollen,
+rodede hans sig ud i en tvivlsom erotisk affære på et landsted i Holte, hvor han opholdt sig med hele familien.
+Skandalen indeholdt en teatertosset vært, og en muligvis mindreårig kvinde på gården.
+Hvad der står klart er, at Frøken Julie blev opført een gang, og derefter forbudt i København som usædelig.
+
+Den Norske dramatiker Henrik Ibsen kunne nok bruge store ord og vække forargelse i borgerskabet med stykker som "Et Dukkehjem" og "Hedda Gabler",
+men han opførte sig personligt ganske respektabelt.
+
+Den norske komponist Edvard Grieg var i flere omgange tilknyttet det Kongelige Teater, med der er aldeles ingen skandaler der knytter sig til hans navn.
+
+[[!img strindbergguitar.jpg class="solo" size="200x" caption="Den vidtløftige svenske kunstner og okkultist August Strindberg udfordrede omgivelserne i København à flere omgange."]]
+
+[[!toggle id="skandale" text="Skjul"]]
+
+''']]
+
+Men i teatrets verden i moderne tid kan skandale og succes være svære at skille ad.
+
+Der er masser af andre emner fra ekspressionismen til Solvognen. Men her slutter quizzen midlertidigt.
+
+---
+
+### Det var det sidste spørgsmål i Teaterquizzen.
+
+Tak for at prøve kræfter med Den Danske Skueplads, og velkommen på byvandring.
+
+### [[Flere opgaver og quizzer|/opgaver/liste]]
+"""]]
+
+[[!tag quiz quizzer vejviseren blog]]
+[[!meta date=2019-02-20]]