25 files changed, 576 insertions, 0 deletions
diff --git a/rundgang/10.mdwn b/rundgang/10.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..695fdbce
--- /dev/null
+++ b/rundgang/10.mdwn
@@ -0,0 +1,28 @@
+(9.12.)
+
+DAN TURÉLL
+Han kunne have levet et helt liv i Istedgade. Men han boede der kun godt et år, imod sammenlagt 21 år på Frederiksberg. I en periode boede han også på Østerbro (lige som Søren Kirkegaard), men det gik ikke så godt.
+
+DAN TURÉLL BYVANDRING
+Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade
+og somme tider synes jeg, jeg har gjort det
+og at det ikke var noget dårligt liv
+Istedgade har sin egen rytme
+en rytme som en lidt hæs lettere hærget lirekasse
+
+
+Vesterbro er ikke det samme sted, som da Dan Turéll færdedes her i de kolde 70’ere og sorte 80’ere. Men vi kan tænke over hvor kort og mærkeligt livet er. Og vi kan gå ad sidegaderne, der har deres historier, tage på bodega ved Vesterbros Torv, og måske et smut ind på Frederiksberg, hvor Dan på den ene side holdt af hverdagen, men hvor Gammel Kongevej også ville trække livet ud af ham.
+
+På Sidste Tur gennem byen går han over Hovedbanegården – hvor han krydser sit spor forbandet mange gange – over Rådhuspladsen, og fader ud et sted nede af strøget. Det skrev han i 1977, seksten år før sin død.
+
+Link til turen [https://byvandring.nu/danturell/]
+
+SPØRGSMÅL TIL 10. DECEMBER: HVOR ER DAN TURÉLL BEGRAVET?
+
+Nej siger jeg
+Nej
+Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
+Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
+Og hug ikke noget inde i nogen sten …
+
+Men der er en sten på en kirkegård. Hvilken kirkegård er Dan Turéll begravet på?
diff --git a/rundgang/11.mdwn b/rundgang/11.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..3af65e86
--- /dev/null
+++ b/rundgang/11.mdwn
@@ -0,0 +1,24 @@
+(10.12.)
+
+ONKEL DANNY HVILER UNDER ET ÆBLETRÆ PÅ ASSISTENS KIRKEGÅRD
+
+Dan Turéll kom fra Vangede, boede på Frederiksberg og skrev om Vesterbro, men hans grav ligger på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Folk efterlader kuglepenne, og en gang imellem andre gaver til graven. Der er plantet et æbletræ bag gravstenen for et par år siden, for det havde Dan skrevet i et digt, at han ønskede.
+
+[Gå baglæns til Dan Turéll på Vesterbro.]
+
+
+DIGTERNES DØDSRUTE
+
+Assistens blev Danmarks første romantiske kirkegård. Efterhånden begyndte de pæne borgere at lade sig begrave mellem træer og buske, og kun fuglesang til at bryde stilheden.
+
+I dag løber Nørrebrogade forbi den gamle kirkegård i et tæt bebygget område af København. Men der er stadig ro på kirkegården, hvor træerne er groet til, mens verden har forandret sig.
+
+Her finder man de unge døde som Natajsa og Michael Strunge. Og nogle af Guldalderens skribenter som H.C. Andersen, Søren Kirkegård og kogebogsforfatteringen Madam Mangor. Andre steder er det katolske søstre og medlemmer af hoffet omkring Tsarina Dagmars hof. Verdenshistorien og de små skæbner skriver deres digte på Assistens.
+
+Følg Digternes Dødsrute.[link og beskrivelse eksiterer ikke endnu.]
+
+Der er også videnskabsfolk. Niels Bohr, Rasmus Rask, og ”Store H.C.”, der var mentor for ”Lille H.C.” – H.C.  Andersen.
+
+SPØRGSMÅL TIL 11. DECEMBER: HVEM VAR ”STORE H.C.”?
+
+Denne fysiker gjorde sin mest kendte opdagelse i 1821. Udover at være en af sin tids store forskere, var han også et pædagogisk og sprogligt talent, der berigede det danske sprog med ord som ilt, brint, rumfang og massefylde. Han kom fra Rudkøbing og var lærer og vejleder for digteren H.C. Andersen.
diff --git a/rundgang/12.mdwn b/rundgang/12.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..b039122a
--- /dev/null
+++ b/rundgang/12.mdwn
@@ -0,0 +1,28 @@
+(11.12.)
+
+H.C. ØRSTED DEFINEREDE ELEKTROMAGNETISMEN, OG VAR OGSÅ LÆRER FOR H.C. ANDERSEN.
+
+I dag står der en mindeplade på Nørregade 21, hvor H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1821. I mange år var den nye bygning KTAS’s telefoncentral, og telefoni er bare én af de ting, der er muliggjort ved at beskrive opdagelsen.
+
+Gå tilbage til 10.12. til Assistens Kirkegård, hvor både H.C. Ørsted og H.C. Andersen ligger, blandt andre store ånder.
+
+VIDENSKABERNES HAVN
+
+Videnskabernes Havn følger naturvidenskaben i København fra Tycho Brahes Stella Nova og frem til Inge Lehmans konklusioner om jordens kerne. Turen foregår især i Latinerkvarteret med universitetet, kollegierne og Rundetårn med alle deres særheder og hemmeligheder. Her står busten af Tycho Brahe, selv om han var raget uklar med Christian IV og var død i Prag årtier før tårnet stod.
+
+Også Niels Steensen forlod Danmark, forfulgte karrieren som anatom og geolog, og endte som katolsk biskop. Som han sagde:
+
+”Skønt er det vi ser …
+skønnere er det vi ikke ser …
+men langt det skønneste er det vi ikke fatter” …
+
+En anden videnskabsmand, der forholdt sig til det ukendte, var Niels Bohr. Hans udregning af elektronets struktur er baseret på teori, men det indbragte en Nobelpris. På hans buste ved universitetet står symbolet for ying og yang, som også udtrykker kontrasten mellem det vi ved og det uvisse.
+
+Link til turen Videnskabens Havn. [https://byvandring.nu//videnskabshavn/]
+
+
+SPØRGSMÅL TIL 12. DECEMBER: HVOR HAVDE NIELS BOHR SIN ÆRESBOLIG?
+
+Niels Bohr endte med at flygte til USA via Sverige under besættelsen. Men i krigens første år residerede han en æresbolig, som tilhørte en af Danmarks største virksomheder. Denne virksomhed havde fra sin oprindelse markeret sig med en selvstændig forskning og vidensdeling, og for et par år siden fik den sig egen S-togsstation opkaldt efter sig. Her er opført et højhus opkaldt efter netop Niels Bohr.
+
+Hvor boede Niels Bohr i æresbolig?
diff --git a/rundgang/13.mdwn b/rundgang/13.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..2ae5ad79
--- /dev/null
+++ b/rundgang/13.mdwn
@@ -0,0 +1,25 @@
+(12.12.)
+
+NIELS BOHR BOEDE I CARLSBERGS ÆRESBOLIG
+
+Der var ikke mange, der boede på bryggeriets område, men grundlæggeren J.C. Jacobsens villa var gjort til æresbolig for forskere. Carlsbergs grundlægger var en af de første moderne industrimænd i Danmark, og resultaterne fra Carlsbergs laboratorier – ledet af Emil Christian Hansen – blev delt offentligt. I dag ville man måske kalde det Open Source. Det at dele sin viden har ikke forhindret Carlsberg i at blive et af verdens største bryggerier.
+
+Gå tilbage til Indre By og Videnskabernes Havn
+
+CARLSBERGBYEN
+
+”Mere København til Københavnerne” er sloganet i udviklingen af bryggeriområdet. Der skal i hvert tilfælde bygges tæt og højt, og ændringen foregår over de næste år, hvor flere skyskrabere rejser sig.
+
+Det bliver et anderledes Københavnsk landskab.
+
+Vi vil gerne gå kritisk til det nye byggeri. For selvom der skal blive plads til mange tusind flere beboere, så er der ikke blevet bygget en folkeskole i området. I stedet må bydelens børn benytte Kgs. Enghaves folkeskoler lidt derfra eller Vesterbros i forvejen overfyldte folkeskoler.
+
+Se udviklingen på Carlsberg tæt på. [https://byvandring.nu/carlsbergbyen/]
+
+Spørgsmål til 13. december om en berømt gave og en skandaløs skæbne.
+
+Den anden af bryggerne på Carlsberg var Carl Jacobsen, der hellere støttede kunst end videnskab, og som gav mange gaver til København i form af statuer, fik opført Glyptoteket og sat et spir på Nikolaj kirketårn. Den nok kendteste er den Lille Havfrue, inspireret af H.C. Andersens eventyr. Den blev opstillet ved Langelinje i 1913, og blev snart et af de kendteste turistmål i København og næsten et symbol på Danmark.
+
+Jeg vil ikke spørge om, hvorfor Havfruen blev så populær, for det er uvist.
+
+Men hvilken frygtelig skæbne overgik hende 25. April 1964? Og hvem var skyld i det?
diff --git a/rundgang/14.mdwn b/rundgang/14.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..5065f2cc
--- /dev/null
+++ b/rundgang/14.mdwn
@@ -0,0 +1,20 @@
+(13.12.)
+INGEN VED HVEM DER HALSHUGGEDE HAVFRUEN.
+
+Det var en af de mest omtalte forbrydelser i det 20. århundredes Danmark. Og selvom Jørgen Nash tog skylden i sin selvbiografi, kan man ikke sige med sikkerhed, om han stod bag. Men både ”Jørgen Nash”, ”Sørøver Jørgen” og ”ingen ved det rigtigt” er korrekte svar.
+
+[Gå baglæns i kalenderen til Vesterbro under besættelsen.]
+
+SØRØVER JØRGEN
+
+Det gik verden rundt i 1964, da den Lille Havfrue mistede sit hoved i 1964, og selve Politiets drabsafdeling var på sagen. En person der kom i søgelyset var avantgardekunstneren Jørgen Nash, som var centralt placeret i den situationistiske bevægelse.
+
+Det blev ikke opklaret før performancekunstneren afslørede sig selv i selvbiografien ”Havfruemorderen krydser sit Spor”, men den bog er fuld af gode historier og bemærkelsesværdige beskyldninger, og der er så meget digt i den, at man ikke kan vide sig sikker.
+
+Året efter – i 1998 – var hovedet væk igen. Nu var den ”hoved”-mistænkte freelancefotografen Michael Forsmark, der var først på pletten og var mistænkt indtil anklagen blev frafaldet. Men i en bog fra i år går han åbenbart til bekendelse for at stå bag havfruehalshugning nr. 2.
+
+Selvom den første attentatmand er ukendt, var Jørgen Sørøver kendt i området, hvis man skal tro hans erindringer. Under Anden Verdenskrig var han modstandsmand, men lavede også jobs for en af datidens store forbrydere, som ejede en antikvitetsforretning i Bredgade, men også opererede fra en baggård i Nyhavn. For Nyhavn er hvor vi skal hen, hvor der både er solsiden, smørrebrødssiden og de tidligere så berygtede baggårde.
+
+SPØRGSMÅL TIL 14.12. OM EN FORBRYDER AF EN ANDEN KALIBER END HAVFRUEMORDEREN.
+
+Hvad er dæknavnet på den mest berygtede sortbørskonge fra besættelsen og de første år efter befrielsen. En mand, som dog aldrig ville krumme håret på en havfrue.
diff --git a/rundgang/15.mdwn b/rundgang/15.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..91335bd0
--- /dev/null
+++ b/rundgang/15.mdwn
@@ -0,0 +1,24 @@
+(14.12.)
+EDDERKOPPENS TRÅDE RAKTE IND I NYHAVNS BAGGÅRDE.
+
+Blandt andet var en del af Besættelsens sortbørshandel organiseret fra et sømandspensionat i en baggård til Lille Strandstræde. Nyhavn var et godt gemmested, for det var et af de steder, hvor tyske soldater havde ordre til ikke at komme, når de havde orlov.
+
+OMKRING NYHAVN
+
+Kanalen med de kulørte huse er noget af det, København elsker at fremvise for verden. Men i starten af 1900-tallet var det ikke et pænt sted, selvom det var ganske velbesøgt. Nyhavn var ellers startet som den stolte kanal for de rige handelshuse, og bevares, her var både rig og fattig til stede, mens her blev arbejdet og handlet. Her har været råb fra kajen og dunst fra kogerier, hvor råvarerne fra plantagerne blev lavet til sukker. Den en gang så nye havn er i dag et ordentligt stykke bevaret by.
+
+Digteren Tom Kristensen boede i Nyhavn som barn omkring år 1900, og erindrer det brogede og farlige sted i sin Nyhavns Oddysé.
+
+Hotellet ”Dagmar Hansen” og ”Cafén Mozambique”
+Stod fjernt i Horizonten i min Barndoms Odyssé
+Og funklede med Skibene og dunkende Musik
+Og skreg i Sømandsdille til om natten klokken tre.
+
+Nyhavn var aktiv og spændende med sømandspensioner, værtshuse og baghuse med usunde lejligheder. Der var slagsmål, overfald, prostitution, smugleri, sortbørshandel og en hel del andre ulovlige aktiviteter Hvis der var noget der skulle ordnes, var der ingen der fik fat i politiet. Derfor var det også et oplagt sted for illegale aktiviteter under Besættelsen, hvad enten man var storsmugler som Edderkoppen eller var en modstandskæmper, der skulle skaffe skydevåben, falske papirer eller et sted at bo, hvor ingen stillede spørgsmål. 
+
+Men allerede i 1930’erne var Nyhavns skæbne beseglet med en fredning, og da bygningerne ikke var forfaldet eller brændt i 50’erne gik renoveringen fremad, og i vore dage er stedet velbevaret og en pryd for København, selvom det ikke er her man slår på tæven eller køber kærtegn og kønssygdomme længere.
+
+SPØRGSMÅL TIL 15. DECEMBER OM EN KENDT DIGTER DER ELSKEDE NYHAVN
+Det var her en meget kendt forfatter boede. Han levede på tre adresser ved Nyhavn i løbet af sin karriere, når han ikke rejste i den store verden. Han stiftede ikke familie, så han boede altid til leje. Til gengæld frekventerede han ikke de mere skumle værtshuse i Nyhavn, for det står der ikke noget om i hans udførlige dagbøger.
+
+Hvilken digter boede i Nyhavn i tre omgang fra 1830’erne til 1870’erne.
diff --git a/rundgang/16.mdwn b/rundgang/16.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..df941e54
--- /dev/null
+++ b/rundgang/16.mdwn
@@ -0,0 +1,18 @@
+(15.12.)
+H.C. ANDERSEN BOEDE I NYHAVN MELLEM 1835 OG 1875.
+
+Den første adresse var et hus med to gavle. I dag er det rødt og har en mindeplade, hvor H.C. Andersen boede. Restauranten Havfruen ligger nærmest lige over for, og andetsteds i Nyhavn ligger Fyrtøjet. Jo, også her har han sat sit præg.
+
+ANDERSEN ANKOMMER – H.C. ANDERSEN PRØVEDE MANGE VEJE
+
+I dag er han kendt som eventyrdigteren, men H.C. Andersen var et multitalent der prøvede mange åbninger ind i det kreative liv.
+
+I ”Andersen Ankommer” kan man høre om de unge år, fra han trådte ind af Vesterport. Det var kunsten der trak ham til det Kongelige Teater, hvor han prøvede at komme ind ved balletten og til operaen. Han havde dog ikke større succes på scenen end at nå at blive Trold nr. 3 ved en ballet på det Kongelige. Som forfatter stræbte han især efter at skrive store romaner i det 19. århundredes stil med knudrede handlinger og store persongallerier.
+
+Det er ikke nemt med kritikken. Søren Kierkegaard fyrede en del krudt af på at kritisere ”Kun en Spillemand”, så den følsomme Andersen blev sønderknust. Men hans mentor H.C. Ørsted gav det taktfulde råd ”Deres roman vil gøre dem berømt, Andersen, men deres eventyr vil gøre dem udødelig.”
+
+Andersens talent kunne ikke holdes inde, som man også ser på hans papirklip, så selvom dét ikke var noget der blev udbredt i hans livstid, så havde det kreative menneske nok før eller siden fundet en vej frem i livet.
+
+SPØRGSMÅL TIL 16.12. OM REJSENS MÅL I H.C. ANDERSENS DEBUTBOG
+
+H.C. Andersens debutbog har årene 1828 – 1829 i titlen, og er en fabulerende beretning om et rejse til et sted, som de fleste på datidens københavnske parnas ikke havde besøgt. Men hvor gik rejsen hen?
diff --git a/rundgang/17.mdwn b/rundgang/17.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..8de627be
--- /dev/null
+++ b/rundgang/17.mdwn
@@ -0,0 +1,25 @@
+(16.12.)
+AMAGERS ØSTPYNT VAR DET FJERNE MÅL FOR H.C. ANDERSENS FØRSTE ROMAN.
+
+”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829” er den fulde titel på debutværket. Men såvel titlens som rejsens længde er drillerier, for rejsen foregår over en enkelt nytårsnat, deraf de to årstal. Og det er vist kun Andersens fantasi der forlader skriveværelset, selvom romanens fortæller møder både Datteren fra Druknehuset, Skt. Peter og Kong Neptun.
+
+PROSAISKE AMAGER
+
+H.C. Andersen skrev Fodreise, vistnok uden at sætte fødderne på den flade ø. Men efter H.C. Andersen bliver det flade Amager et litterært område i egen ret. Johanne Louise Heiberg gik undercover som Amagerkone i dragt da hun researchede til sin vaudeville ”En Søndag på Amager” (1848).
+
+Prosaiske Amager har også digt og sange med. Turen går over nogle kendte klassikere og nye værker og ruten går fra Italiensvej (også titlen på Anna Grues roman), til Sundbyøsters eventyrverden og ind gennem Klaus Rifbjergs barndomsland, som han fremkalder i sine Amagerdigte.
+
+På Sundby Hospital løb 1943
+Mænd i hvide natskjorter
+Rundt og viftede med mørklægningsgardiner
+For at få den forbudte tobaksrøg ud
+Før sygeplejersken kom.
+
+Andre romaner som ”Fodboldenglen” og ”Planen” fortæller om opvækst, ungdomsliv og sociale skel på øen mellem villaveje og boligblokke. Turen er et tværsnit gennem en sydlig breddegrad af København med charme og store forskelle.
+
+
+SPØRGSMÅL TIL 17.12. OM ET FJERNT VEJNAVN, DER IKKE LIGGER PÅ AMAGER
+
+Fra Hollænderdybet og Vermlandsvej, over Venedigvej og Sorrentovej, Elbagade, Cypernsvej og Oxford Allé, Hindustanvej og Utrecht Allé til Ugandavej. Det er eksotiske navne i det så hjemlige Amar’kanske landskab, fra nordenden og til Dragør. Man skulle tro at det også var her man fandt Amerikavej, men det ligger et andet sted i byen.
+
+Hvor ligger Amerikavej, (og hvad er forklaringen på dette vejnavn).
diff --git a/rundgang/18.mdwn b/rundgang/18.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..0e05ce53
--- /dev/null
+++ b/rundgang/18.mdwn
@@ -0,0 +1,18 @@
+(17.12.)
+
+AMERIKAVEJ LIGGER PÅ YDRE VESTERBRO.
+
+Her lå Amerikamøllen, som var et pragteksemplar med to møllehuse, og ejeren var konsul for Amerikas Forenede Stater, og derfor kom stikvejen fra Vesterbrogade til at hedde Amerikavej.
+
+OMKRING SORTE HEST
+
+I denne ydre del af Vesterbro er det ellers navne fra Sønderjylland der præger byen. Sundevedsgade, Tøndergade og Møgeltøndergade og Hedebygade, som var Tove Ditlevsen barndomsgade. (Selvom gaden i romanen Barndommens Gade var Istedgade).
+
+Fortælling om kvarteret starter ved den gamle kro og rejsestald Sorte Hest, ved det der var landevejen til Roskilde. Frem til 1860’erne var byen stadig på afstand herude. Vi tager turen fra sidste plovfure og frem til arbejderkvarteret, og gennem byfornyelse, nedrivninger og opførsel af dyre boliger, langt fra hestegræsning, kålmarker og slagtehuse.
+
+
+HVEM LÅ DØD TIL SKUE HER?
+
+I dag kender vi ham som oplysningsmand, men i datiden blev han dømt for landsforræderi og majestætsfornærmelse. Han krop blev skilt ad ved bødlens økse, og hans parterede legeme lå i flere år til skue på en opsats ved siden af retterstedet ved Sorte Hest, indtil resterne faldt ned af sig selv. Efter sigende var det Enkedronningen, der ville have det sådan.
+
+Hvilken reformator blev lagt på hjul og stejle, hvor Amerikavej ligger i dag?
diff --git a/rundgang/19.mdwn b/rundgang/19.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..a95c549a
--- /dev/null
+++ b/rundgang/19.mdwn
@@ -0,0 +1,32 @@
+(18.12.)
+DET VAR JOHAN FRIEDERICH STRUENSEE DER BLEV LAGT PÅ HJUL OG STEJLE PÅ YDRE VESTERBRO.
+
+… eller som det var – på Vester Fælled. Og sammen med grev Enevold Brandt, som han havde samarbejdet med. De var begge dømt for lèse majesté , altså krænkelse af majestæten. Bogstaveligt talt ”at krænke majestætens legeme”.
+
+
+EN KONGELIG AFFÆRE – BYVANDRING
+
+Turen om trekanthistorien i 1770’erne går mellem Højbro Plads og Nytorv, og gennem Christiansborg og omgivelser, som var scenen for dramaet.
+
+Johan Friederich Struensee var en mægtig mand i Danmark 1770-72. Han regerede på vegne af den enevældige Christian d. 7. med al kongens magt. For kongen interesserede sig ikke i for så meget mere end teater. Struensee var Maitre de Requetes (Forespørgselsmester), hvilket vil sige at al kontakt til kongen gik gennem ham. Han havde gradvist manøvreret sig fra stillingen som kongens rejselæge ind i den centrale position over et par år, og han gennemførte vigtige reformer sammen med kongen. Og så alene da kongen tabte interessen. Men nogle var forargede.
+
+Enevoldt Brand var Maitre de Plaisir (Nydelsesmester). Han stod altså for al underholdning på hoffet – med en nyere udtryk kunne man sige at han styrede kongens playlist. Og også styrede hvem kongen mødte i hoflivet. Når Brandt blev henrettet sammen med Struensee, var det fordi han faktisk HAVDE såret kongens krop. Under et slagsmål havde kongen prøvet at trykke et af Brandts øjne ud, og Brandt havde bidt kongen i fingeren. Det var nok ikke smart for Struensee at have en mand på den post, som kongen ikke kunne fordrage. Men på nogle område var Struensee forbavsende tankeløs. Nogle var forargede, og rygterne gik.
+
+Struensees ”krænkelse af majestætens krop” var mere symbolsk. Han var blevet Dronningens elsker. Det var ikke noget der generede Christian d. 7., men på sigt ændrede det dynamikken i magtens kerne. Det har nok været et tungt og utaknemmeligt arbejde at have med den lunefulde og psykisk syge Christian at gøre. Både fordi kongen elskede dans og teater mere end samfundsreformer, men også fordi Struensees oplyste metoder ikke hjalp på kongens underliggende tilstand.
+
+Forholdet til Caroline Mathilde har været langt mere tilfredsstillende for dem begge, og kongen fik lov til at vansmægte og skeje ud, som et tredje hjul. Men nogle var forargede, og rygterne gik, og andre følte deres magt truet.
+
+Den 17. januar 1772 gik det galt, og Struensee og hans nærmeste blev arresteret i en paladsrevolution. Og efter forhøringer og tortur blev der gravet nogle mugne paragraffer frem, hvorved reformatoren kunne idømmes en grusom straf. For ifølge en ældgammel overbevisning, kunne det at krænke kongen bringe forbandelser over hele landet.
+
+Gå turen og hør om Oplysning og Formørkelse, hofliv, juridiske finesser og en dronning, der satte sig i sadlen på forargelig vis omkring 1770.
+
+[[www.byvandring.nu/royalaffair]
+
+
+SPØRGSMÅL TIL 19.12. OM HVOR BØDLEN VENTEDE PÅ DR. STRUENSEE.
+
+Vi ved at Struensees rester blev udstillet på VESTRE fælled. Men hvor foregik selve henrettelsen og parteringen?
+
+    • På Nørre Fælled?
+    • På Østre Fælled?
+    • På Amager Fælled?
diff --git a/rundgang/2.mdwn b/rundgang/2.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..d838cda8
--- /dev/null
+++ b/rundgang/2.mdwn
@@ -0,0 +1,20 @@
+(1.12.)
+DER ER INGEN ”NEDENGADEN” PÅ CHRISTIANSHAVN
+
+”Oven” i Ovengaden kommer af Hollandsk Ufer, altså strand eller bred. Når man tager over Langebro og kommer til kanalen er man på Ovengaden neden Vandet (ulige husnumre). Når man krydser over kanalen er man på Ovengaden oven Vandet (lige husnumre).
+
+Tidligere spørgsmål: Gå tilbage til starten på julekalenderen.
+
+LANGS CHRISTIANSHAVNS KANALER
+
+Vores tur på Christianshavn får flere sider af bydelen med, men også livet langs kanalerne. Man boede tæt på Christianshavn, og man boede også mange. Det var altid en bydel, hvor mange sprog blev talt. Den oprindelige byplan var lavet at hollændere, og Christianskirken var oprindeligt tysk. I Strandgade lå Vestindisk-gueneisk og Asiatisk Compagnie og den norske Tordenskjold skød med kanoner til sine abefester under Store Nordiske Krig. Bydelen er stadig international og tæt befolket og har altså eksisteret i hele 400 år.
+
+På Ovengaden neden Vandet 51 B fortæller en mindeplade, at her blev modstandsgruppen Holger Danske dannet i august 1943 under Anden Verdenskrig. Faktisk havde gruppen Holger Danske allerede foretaget flere sabotageaktioner siden foråret ’43. Men først efter en spektakulær redningsaktion, hvor gruppen befriede en kammerat fra Vestre Fængsel, blev gruppen reorganiseret og tog navnet Holger Danske.
+
+Det var i Hans Keiser-Nielsens lejlighed på Christianshavn, at gruppen mødtes efter redningsaktionen. Keiser-Nielsen (med dæknavnet ’Doc’) ønskede ikke selv at være en del af gruppen, da han mente, det var for farligt at være flere sammen om aktionerne. Han fortsatte derfor på egen hånd – kendt som Enmandshæren – og lavede alene flere bombeaktioner svømmende alene i Københavns havn. Resten af Holger Danske fortsatte sabotageaktionerne mod tyskerne og blev optrevlet og reorganiseret flere gange inden befrielsen. Det er blandt historierne i vores Cykeltur om Christianshavn under Besættelsen.
+
+[Se vores ture på Christianshavn. [www.byvandring.nu/christianshavn]
+
+SPØRGSMÅL TIL 2. DECEMBER
+
+Spørgsmål: Hvilken anden bydel tager også æren for, at modstandsgruppen Holger Danske stiftet der?
diff --git a/rundgang/20.mdwn b/rundgang/20.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..0600a7ec
--- /dev/null
+++ b/rundgang/20.mdwn
@@ -0,0 +1,21 @@
+(19.12.)
+STRUENSEE MØDTE SIN SKÆBNE PÅ ØSTER FÆLLED.
+
+Den 28. april banede vognen med de to grevelige fanger sig gennem menneskemængden omkring skafottet på Øster Fælled. Det halve af hovedstadens indbyggere var mødt op for at se den blodige forestilling – eller muligvis bevidne en benådelse.
+
+ØSTERBROS ATTRAKTIONER
+
+Fælledparken er ganske rummelig. På en solrig Første Maj kan deltagerantallet runde 100.000 mennesker, og på stadion er der plads til 38.065. Parken er resten af de store åbne arealer der omgav det gamle København, og hvor man kunne have sit kvæg gående. Ud over Struensee og Brandts henrettelse i 1772 (og de blev halshugget og parteret, bevidnet af ca. 30.000 personer,) har den østre fælled været ramme for Borgervæbningens manøvrer i 1800-tallet, grundlovstaler, Arbejdernes Kampdag, Karneval i København, DHL Stafetten og talløse solrige sommerdage med fodbold og frisbee.
+
+Østerbro har altid trukket med sine grønne områder. Pæne borgere byggede villaer i Rosenvænget i 1800-tallet. Idealistiske læger byggede Brumleby til arbejdere i 1853, og boulevarderne er lidt bredere herude.
+
+[www.byvandring.nu/osterbro-attraktion]
+
+
+SPØRGSMÅL TIL 20.12., HVOR VI KOMMER VIA TRIANGLEN OG OP PÅ BJERGET.
+
+Trafikknudepunktet på Østerbro er Trianglen, med en oval bygning i gule mursten og med buet tag. Arkitekten var højskolemanden P.V. Jensen Klint, som inspirerede en generation af arkitekter i starten af det 20. århundrede, mens han selv kun realiserede et par håndfulde bygninger. 
+
+Den største af disse bygninger er en kirke – også af gule mursten – der er markant placeret og opkaldt efter en lige så monumental personlighed.
+
+Hvad hedder kirken og hvilke bydel ligger den i?
diff --git a/rundgang/21.mdwn b/rundgang/21.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..971a6751
--- /dev/null
+++ b/rundgang/21.mdwn
@@ -0,0 +1,22 @@
+(20.12.)
+P.V. JENSEN KLINT BYGGEDE GRUNDTVIGSKIRKEN PÅ BISPEBJERG BAKKE
+
+Kirken var arkitektens hovedværk, og blev opført mellem 1919 og 1940. Da Jensen Klint døde i 1930, gjorde hans søn Kaare Klint bygningen færdig, og barnebarnet Le Klint designede lamperne. Der blev brugt 6 millioner gule mursten til Grundtvigskirken.
+
+BISPEBJERGS VISIONER
+
+Området var marker, bakkedrag til græsning, krat og mose omkring Utterslev Landsby med udliggende gårde indtil København indlemmede området i 1901, for her skulle storbyen kunne vokse med ordentlig plads til mennesker. Der blev anlagt kirkegård og Martin Nyrops hospital med lys og luft. I 1920’erne og frem blev der opført boligbyggeri af de fremmeste moderne arkitekter i Danmark.
+
+Bispebjerg er i dag et område med sociale problemer og gennemkørende traffik. Men det er også en bydel med inspiration og fornyelse. Det gamle krematorium og kapel er blevet til Dansekapellet. Og ved Bispebjerg Hospital ligger Bjørn Nørgaards særegne Slangehus, en boligejendom inspireret af kvarterets boliger.
+[www.byvandring.nu/bispebjergs_visioner]
+
+
+SPØRGSMÅL TIL 21.12. OM OLD SCHOOL BANDEMEDLEMMER I NORDVEST
+
+Bispebjerg Hospital vender front ud mod Lersøparken. Før i tiden var Lersøen et sumpet kratområde mellem Brønshøj Sogn og København. Det var tilholdssted for de berygtede Lersøbøller som holdt til i de vilde områder om sommeren. De havde navne som Spiritus, Gloøjet, Charles 5’øre, Delle Frederik, Valdemar Skrupskider og Karen Spidsmus.
+
+Om vinteren havde banden tilholdssted i en af de usleste dele af det gamle København, som de også tog deres navn fra. Men hvad hed dette farlige område?
+
+    • Brøndstræderne
+    • Minefeltet
+    • Pisserenden
diff --git a/rundgang/22.mdwn b/rundgang/22.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..3b71ae38
--- /dev/null
+++ b/rundgang/22.mdwn
@@ -0,0 +1,23 @@
+(21.12.)
+LERSØBØLLERNE VAR OGSÅ KENDT SOM BRØNDSTRÆDEBANDEN
+
+Ferdinand og Karen Spidsmus og deres undersåtter huserede i krattet omkring Lersøen om sommeren, men deres faste vinterkvarter var i Brøndstræderne. Og hvis du ikke ved, hvor det er, så er det fordi hele området er saneret væk.
+
+BRØNDSTRÆDERNE – FREMMEDE, FATTIGE OG FORBRYDERE I DET GAMLE KØBENHAVN
+
+På denne tur går vi bag om Rundetårn og tilbage i en forsvunden fortid, med armod, usle værtshuse og skumle personager. Hvor meget af det gamle København er bevaret, blev der revet ned i denne ende af byen. Navne som Peder Madsens Gang og Lille og Store Brøndstræde finde kun på gamle kort. Nu ligger der Egmonts trykkerier, Cinemateket og andre bredskuldrede domiciler langs Vognmagergade.
+
+Ved slutningen af 1800-tallet var den østlige kant af middelalderbyen endt som hjemsted for samfundets bundskrab. Her gik politiet – de hærdebrede Panserbasser - kun ind to og to. Og det kunne komme til kampe mellem den lokale Brøndstrædebande og politiet. Når det blev varmt nok trak banden uden for byens grænser, som beskrevet i gårsdagens opslag.
+
+For 110 år siden fik politiet et tip om at rovmorderen Bulotti gemte sig i Lille Brøndstræde. Han var en russer, der havde dræbt en gårdmand for øjnene af dennes kone og havde brændt gården ned. Arrestationen i Lille Brøndstræde udviklede sig dramatisk da Bulotti gjorde hårdnakket modstand, bevæbnet med to revolvere, og fire betjente måtte holde den vilde mand nede, da han blev kørt bort.
+
+I forhold til det var Brøndstrædebanden ganske fredsommelig. Brøndstrædebanden var genkendelig i deres velmagtsdage på at mændene have store overskæg, hvide bukser, vest og træsko, og så bowlerhatte.
+
+[[www.byvandring.nu/brondstrede/]
+
+
+ET SPØRGSMÅL TIL 22.12. OM FORBRYDERISK HOVEDBEKLÆDNING
+
+En anden kendt forbryder havde også bowlerhatten som kendemærke. Han havde et hidsigt temperament, men opførte sig ikke voldeligt når han (ganske ofte) blev pågrebet af myndighederne. Når han ikke var i spjældet holdt han især til hos et af medlemmerne af sin bande i hyggelige, men beskedne omgivelser.
+
+Hvad hed forbryderen med bowlerhatten og de store planer. Og hvor i København havde han tilholdssted?
diff --git a/rundgang/23.mdwn b/rundgang/23.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..7c28b1ed
--- /dev/null
+++ b/rundgang/23.mdwn
@@ -0,0 +1,26 @@
+(22.12.)
+EGON OLSEN OPEREREDE FRA KELD OG YVONNES LEJLIGHED I VALBY
+
+Når man går ad Valbys smågyder, kan man genkende flere steder hvor Olsenbanden huserede. I første film holdt banden til på Nørrebro, så blev Valby deres base i de følgende film, frem til 1981.
+
+OLSENBANDEN PÅ HJEMMEBANE – I HJERTET AF VALBY
+
+Keld og Yvonne boede på første sal i en baggård i Valby. Det var også her Benny kunne lave nogle hurtige numre for at få kolde øl og ditto håndører til at sætte gang i Egons store planer, når Egon var hentet hjem fra fængslet.
+
+Valby er en landsby i storbyen. Valby Langgade var en gammel landevej og landsbyens bønder bragte høns og æg, kød, flæsk, smør og grøntsager til marked København. Da Valby blev indlemmet i København i 1901 var det allerede en stationsby med industrier som Henkel, F.L. Smidt og Sukkerraffinaderierne. Senere kom Grønttorvet, der er ved at blive et boligområde i dag.
+
+En af de gamle industrier, der lå lige op ad landsbyen, var Nordisk Film. Trods det at det er Danmarks største filmselskab, bærer hovedsædet på Mosedalsvej stadig præg af pionerdagene under Ole Olsen. Han var så vidt vides ikke forfar til Egon Olsen, men han var heller ikke bleg for at lave kreative numre på kanten af det tilladte. Det var Erik Balling der etablerede Olsenbanden i Valby, tæt på studierne, hvor han fungerede som instruktør og direktør. 
+
+Byvandring.nu har allieret sig med Olsenbandeentusiasten Jesper ten Bergen Jørgensen om en tur i Bandens fodspor i Valby. På turen udpeger han steder, scener og situationer fra filmene, og fortæller om nogle af de smarte løsninger. Både Olsen Banden, Balling og Bahs havde sans for at udnytte muligheder og tænke kreativt.
+
+[https://byvandring.nu/olsenbande/]
+
+I det hyggelige område omkring Tingstedet føler man sig både inde i byen, og på en måde også ude af det store København. 
+
+Se alle vore ture i Valby her. [https:/byvandring.nu/valby/]
+
+SPØRGSMÅL TIL 23.12. OM ET STED HVOR BANDEN LAVEDE ET KUP FOR FULD MUSIK 
+
+Ved et af Egons Olsens største kup viser det sig at han både kan læse noder, og har en enestående sans for timing. Der benyttes boremaskiner, sprængstoffer og stor list for at nå målet.
+
+I hvilken central bygning i København foregår kuppet?
diff --git a/rundgang/24.mdwn b/rundgang/24.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..c73e79d8
--- /dev/null
+++ b/rundgang/24.mdwn
@@ -0,0 +1,28 @@
+(23.12)
+OLSENBANDEN SNEG SIG GENNEM DET KONGELIGE TEATER TIL TONERNE AF ELVERHØJ.
+
+Det sker i filmen ”Olsen Banden ser Rødt” fra 1976, hvor de går gennem gange og omklædningsrum i den gamle bygning, mens orkesteret spiller Frederik Kuhlaus ouverture.
+
+
+DEN KONGELIGE SKUEPLADS – MAGT OG TEATER I KØBENHAVN
+
+Det Kongelige teater har ligget på Kongens Nytorv siden 1747. Det er er byens fornemste torv, der kommer til syne i år, efter ni års metroarbejde. Men det er ikke noget nyt at pladsen ligner en byggeplads.
+
+Vores nye tur handler om magt og teater, og går mellem Christiansborgs Hofteater og Amalienborg med udsigt til Operaen. Her er historier om teatre, skuespil og royale rytterstatuer, og politiske omvæltninger der udspiller sig på byens pladser.
+https://byvandring.nu/teatertur/
+
+I middelalderen var det et strandområde uden for den gamle Østerport. Meget af 1600-tallet var det en byggeplads, og der rejste sig et bjerg af jord og affald fra de gamle volde og udgravningen af Nyhavn, Jordbunken gik under navnet Hallandsåsen og var et populært sted at duellere. Først omkring år 1700 opstod den fornemme plads, med rytterstatuen og Krinsen.
+
+Flådens skibsværfter på Gammelholm rakte ind, hvor teateret ligger i dag. Her lå støberiet Gjethuset, hvor der blev fremstillet kanoner. I 1768 fik J.F.J. Saly støbt rytterstatuen af Frederik d. 5. her. Derefter brugte 200 matroser 2 dage til at trække den op til Amailenborg Slotsplads.  
+
+Den festglade (og evigt berusede) Frederik d. 5. fik også opført det første Kongelige Teater, som den gang lå for enden af Holmens Kanal. Det var i den bygning Holbergs så sine stykker genopført, det var herfra den liderlige grev Danneskiold-Laurvig bortførte den unge jomfru Rose, her Støvlet Kathrine festede, i en loge her at Thorvaldsen drog sit sidste suk, og her hvor Søren Kierkegaard skred efter ouverturen og Johanne Louise Heiberg regerede.
+
+Det nye Kongelige Teater (i dag Gamle Scene) blev opført i 1874-76 med inspiration fra Operaen i Paris, og først derefter blev det gamle teater revet ned. Andre bygninger ved det fine torv minder også om Byernes By: Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre og den franske ambassade. På den måde er torvet også en kulisse for Københavns selvforståelse som Nordens Paris.
+
+SPØRGSMÅL TIL 24.12. OM EN FORFATTERINDE MED STYR PÅ BÅDE REPLIKKEN OG ETIKETTEN.
+
+I årtierne omkring år 1900 var der en meget aktiv kvinde, der skrev stykker til det Kongelige Teater, gav gode råd om social omgang i avisspalterne, og startede fagforening for kvinder. Hun er særligt husket for en bog fra 1918, hvor hun blandt meget andet giver dette råd til teatergængere:
+
+”Vær klar over, at De er uhøflig, naar De kommer for sent i Teatret, især hvis De skal sidde midt paa en Bænk. Det skal indrømmes, at det er svært at naa det i rette Tid Kl. 7, men det maa helst naas.” Eller dette: ”Gaa altid ind paa Deres Række med Ansigtet vendt imod de der Siddende, som altsaa har den Ulejlighed at rejse sig for Deres Skyld.”
+
+Hvad hedder forfatterinden og hendes bog, som fejrer 100 år i 2018?
diff --git a/rundgang/25.mdwn b/rundgang/25.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..3246087f
--- /dev/null
+++ b/rundgang/25.mdwn
@@ -0,0 +1,25 @@
+24.12.
+
+EMMA GAD VAR KENDT FOR MANGE TING, MEN HUSKES ISÆR FOR TAKT OG TONE
+
+Det er i år 100 år siden Admiralinde Gad sendte sin lille bog på markedet med gode råd til hvordan man omgikkes andre. Med vanlig sans for timing kom den i tid til julehandelen.
+
+EMMA GAD BYVANDRING MED TAKT OG TONE
+
+Vi går turen fra Kongens Nytorv og ind i det fornemme kvarter, hvor Emma Gad havde sin gang blandt kendte og kongelige. Men forfatterinden havde evnen til at omgås høj som lav og skrive råd til alle, både til ”gullaschbaronerne” datidens nyrige, og til husmødre med stram økonomi.
+
+Blandt de nyttige og afslørende emner er omgangsform med fraskilte venner, cykelkultur og brug af telefoner. Alt sammen noget som moderne mennesker kan have brug for at vide.
+
+Det er meget passende at minde om et af hendes juleråd.
+
+”At lade gaver, man ikke bryder sig om, gå videre, er behageligt og besparende, men farligt. Hvem kan i juleundersøgelsen af skabe og skuffer huske, af hvem man har fået en tegnebog eller krukke i fjor? Men giveren kan så glimrende huske det … Når de derfor lagrer en genstand med denne brug for øje, bør De udstyre den med en oplysende seddel.”
+
+https://byvandring.nu/taktogtone/
+
+DET ALLERSIDSTE SPØRGSMÅL OM ADFÆRDSREGLER GÆLDENDE FOR SELVE MONARKEN, HVOR SVAR GIVES 25.12.
+
+Emma Gad oplyser også om regler ved omgang med Kongehuset. Fx at man ikke bekræfter en indbydelse, men blot møder op ”hvis ikke man her er forhindret ved sygdom, sorg eller fraværelse, da alle andre forpligtelser bortfalder…”
+
+Men der er også regler der gælder for de kongelige, fx at monarken skal være af den Augsburgske Konfession, skal deltage i Folketingets åbning og mange andre pligter.
+
+Og når Dronningen fx skal have de smykker, som er del af de kongelige skatte. Hvor skal hun så henvende sig i København og til hvem?
diff --git a/rundgang/26.mdwn b/rundgang/26.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..8eeba049
--- /dev/null
+++ b/rundgang/26.mdwn
@@ -0,0 +1,15 @@
+25.12.
+
+DRONNINGEN FÅR SINE SMYKKER VED HENVENDELSE TIL ROSENBORGS KOMMANDANT.
+
+Det kongelige guld er også statens, og det ligger i skatkammeret i Rosenborgs kælder. Rosenborg var Christian d. 4.’s lystslot i Kongens Have, som først lå uden for voldene, men blev inkluderet i byen, da samme konge udvidede helt til det nuværende Nyboder. Det var ramme for kongelige forlystelser, fornøjelser, elskov, intriger og mange interessante historier.
+
+Kongens Have blev folkelig på en speciel måde. J.F. Struensee  åbnede haven for offentligheden i 1771. Kongefamilien brugte den ikke, og folk havde godt af grønne omgivelser, mente Doktor Diktator. Livgarden havde ikke fået ordre om at holde orden, og byens vægtere skulle ikke nyde noget af at komme ind på deres enemærker. Derfor blev 1771 en kærlighedssommer i Kongens Have, uden myndighedernes opsyn, men med brændevin, spil, hornmusik og brunst i bosquetterne.
+
+Året efter var der meget mere styr over den offentlige moral i Danmark, da Struenssee blev ekspederet (se 18.-19. december). Det var faktisk et af anklagepunkterne mod ham, at han havde stjålet nogle af smykkerne i skatkammeret. Historien bag anklagen var at han og Caroline Mathilde ville indstifte en orden, og så skulle have noget guld til formålet. Men forbudt var det under alle omstændigheder.
+
+Alt i alt var 1771 den vildeste sommer i København før 1945 – eller måske før 1970’erne.
+
+https://byvandring.nu/kongenshave/
+
+Vi siger tak for at I fulgte med
diff --git a/rundgang/3.mdwn b/rundgang/3.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..e9dfce19
--- /dev/null
+++ b/rundgang/3.mdwn
@@ -0,0 +1,18 @@
+(2.12.)
+HOLGER DANSKE UDSPRANG AF STJERNE RADIO I ISTEDGADE
+
+Det var hos Stjerne Radio i Istedgade, at modstandsgruppen Holger Danske først blev formet. I går fortalte vi om Christianshavn, hvor gruppen blev reorganiseret august 1943.
+
+Gå tilbage til 1. december og historien fra Christianshavn.
+
+VESTERBRO GØR MODSTAND
+
+Vesterbro var fra starten af besættelsen på kant med tyskerne. Det var en bydel, hvor socialdemokrater og kommunister stod stærkt. Det gav sig udtryk i sloganet ”Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig.” Den formulering endte på løbesedler i kvarteret under Folkestrejken i 1944.
+
+[Læs mere om turen [https://byvandring.nu/vesterbromodstand/]
+
+SPØRGSMÅL TIL  3. DECEMBER
+
+Folkestrejken brød ud i den varme sommer 1944, hvor besættelsesmagten bl.a. havde indført udgangsforbud. Inden da var stemningen mod tyskerne allerede vendt blandt københavnerne efter krigens største sabotageaktion på dansk jord - mod Riffelsyndikatet. Her havde modstandsbevægelsen sikret sig mange våben til kampen mod tyskerne. 
+
+I hvilken del af byen lå Riffelsyndikatet? Det var et område præget af både handel og industri. Der var ikke boliger dengang, selvom der er kommet boliger i dag.
diff --git a/rundgang/4.mdwn b/rundgang/4.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..6b0d5306
--- /dev/null
+++ b/rundgang/4.mdwn
@@ -0,0 +1,20 @@
+(3.12.)
+RIFFELSYNDIKATET I NORDHAVNEN
+
+Nordhavn var scenen for Danmarks største sabotageaktion i juni 1944. I dag kan man finde resterne af det berygtede Riffelsyndikat inde i det nye Århusgadekvarter.
+
+[Gå baglæns i kalenderen til Vesterbro under besættelsen.]
+
+NORDHAVNEN PÅ CYKEL
+
+Man kan finde flere af Riffelsyndikatets gamle bygninger i Århusgadekvarteret i Nordhavn, som er det seneste nye boligkvarter. I dag er skydebanen Menu supermarked, hvor en række fotostater fortæller om aktionen. Men der bygges, og metroen åbner om nogle år med en foreløbig endestation ved Orientkaj.
+
+Resten af Nordhavnens område er under gradvis udvikling, og der er stadig containerpladser, lagerbygninger, skure og vildnis, hvor en hel ny del af København vokser frem. Det er store områder, og man kan ikke klare dem til fods. Oplev resterne af Skudehavnen, Oceankaj med de kæmpe krydstogtskibe og det skæve miljø i Skudehavnen. Man kan få smørrebrød eller kaffe på Havnelyst.
+
+Det er de store planer, der er fremme, og knudrede transportproblemer i vente. Men på cykel kommer man altid frem.
+
+Læs mere om cykelturen i det fortidens, nutidens og fremtidens Nordhavn. [https://byvandring.nu/nordhavn-cykel/]
+
+SPØRGSMÅL TIL  4. DECEMBER OM EN ANDEN EKSPLOSION PÅ EN FABRIK
+
+Riffelsyndikatet i Nordhavnen blev sprængt i 1944. Mange år senere var der en atter stor eksplosion hos en anden kontroversiel Københavns virksomhed. Blandt folket havde fabrikken navn efter et biprodukt fra produktion af planteolie. Hvad hed den lugtende virksomhed, hvor eksplosionen skete 15.7. 1980, og i hvilken bydel lå den i?
diff --git a/rundgang/5.mdwn b/rundgang/5.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..0b7c3f5b
--- /dev/null
+++ b/rundgang/5.mdwn
@@ -0,0 +1,25 @@
+(4.12.)
+SOJAKAGEN PÅ BRYGGEN
+
+I 1980 ramte Islands Brygge lavpunktet, da ekstraktionsanlægget i Sojakagefabrikken eksploderede 15.7.
+
+Gå til 3. december og læs om sabotagesprængningen af Riffelsyndikatet i Nordhavn i 1944.
+
+
+BYGGET PÅ VAND
+
+Kvarteret på Amagers østside stammede kun tilbage fra 1890’erne og var ikke et sted der tiltrak folk udefra. Men aktive beboere har omformet kvarteret, som i dag er et af Københavns kendte udflugtsmål og oaser, med havnebad, sommerkoncerter og storskærm på græsplænen, hvor der en gang lå Københavns Kul og Koks Kompagni (4K).
+
+I det gamle industriområde er der både bygget nyt og siloerne i Sojakagefabrikkerne er blevet ikoniske højhuse. Helt sydpå ligger den kunstige havnevig omgivet af dyre rækkehuse. Helt mod syd bliver asfalt til grusveje, og man kommer til den irregulære kolonihaveby Nokken.
+
+Rundt omkring på Bryggen er gamle industribygninger bevaret, så som Zeppelinerhallen, Mogens Dahls koncertsal i det gamle autoværksted eller det imponerende kompleks, der var Brugsforeningernes pakhuse ved Njalsgade.
+
+Mod landsiden ligger Amager Fælled og de røde barakker i Ballonparken. I dag er det et fællesejet boligområde, der danner prototypen for den måde Christiania er organiseret på. Men oprindelig var det hjemsted for det militære Ballonkorps.
+
+Ballonerne skulle bruges til overvågning af Københavns befæstning, der stod færdig i 1894.
+
+Se mere om turen Bygget på Vand om Islands Brygge [https://byvandring.nu/bryggen_cykel/]
+
+SPØRGSMÅL TIL  5. DECEMBER OM KØBENHAVNS BEFÆSTNING
+
+Hvad hedder den del af Københavns befæstning, der er en lang forsvarslinje med voldgrav og betonforter med faste intervaller?
diff --git a/rundgang/6.mdwn b/rundgang/6.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..acb0a038
--- /dev/null
+++ b/rundgang/6.mdwn
@@ -0,0 +1,21 @@
+(5.12.)
+VESTVOLDEN
+
+En gang var opførslen og finansieringen af Københavns Befæstning politisk sprængstof i årene hvor konseilspræsident Estrup styrede dansk politik. Ud over 14 kilometer Vestvold var der forter og oversvømmelsesområder, søbefæstning og fx et ballonkorps til observation.
+
+Gå baglæns til 4.12. og Ballonparken på Islands Brygge.
+
+
+CYKELPATRULJE LANGS VESTVOLDEN
+
+Det var et topmoderne anlæg. På fagsprog var voldanlægget ”Vestenceinten”, og de store betonfæstninger Caponeirer og andre franske termer går igen fra Tracéet til Kontreescarpen. Fæstningssproget var fransk, og anlægget var bygget for at gøre indtryk på tyskerne. Men Københavns befæstning blev aldrig angrebet. Enten var det skønne spildte kræfter, eller også gjorde positionerne et indtryk på tyskerne. Med første verdenskrig var anlægget forældet, og i mange år var det nærmest glemt.
+
+I dag ligger det imponerende forsvarsværk gemt under store træer, og vandet i den tolv kilometer lange voldgrav er et fristed for dyreliv og friluftsmennesker. Tag vores cykeltur ad strækningen og få historien om det store forsvarsværk, der skulle sikre lille Danmark i stormagtsspillet før Første Verdenskrig. Brænd kalorier af og oplev et stykke skjult Danmarkshistorie midt i forstæderne.
+
+Se mere om turen langs Vestvolden på cykel. [https://byvandring.nu/vestvold/]
+
+SPØRGSMÅL TIL 6. DECEMBER OM MILITÆRE HEMMELIGHEDER
+
+Området spillede også en rolle i forsvaret helt frem til 1980’erne, da Ejbybunkeren i Vestvolden var observationsstation under den kolde krig. Bunkeren lå yderst diskret i det forældede og delvis glemte anlæg.
+
+Inden for voldene i det gamle København lå der er et aflukket militært område fra den Kolde Krigs tid, hvor der ikke var offentlig adgang før 1991. Hvad hedder dette område, hvor man også finder adressen Elefanten?
diff --git a/rundgang/7.mdwn b/rundgang/7.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..a36a05f1
--- /dev/null
+++ b/rundgang/7.mdwn
@@ -0,0 +1,21 @@
+(6.12.)
+
+FLÅDESTATION HOLMEN
+
+Nyholm – eller senere Marinestation Holmen – var den danske flådes base i mange år, fra 1692 til 1993, hvor Flådestationen blev nedlagt efter afslutningen af den kolde krig.
+
+Gå tilbage til 5.12. og Vestvolden med Ejbybunkeren.
+
+HOLMEN UNDER DEN KOLDE KRIG
+
+På vores tur til Holmen ’Under den Kolde Krig’ kan man høre om de sidste intense årtier i Flådestationens historie og spillet om Danmark i den kolde krig. Der er både anekdoter, ukendte detaljer og myter om vores forsvar, der tages op til overvejelse. Helt enestående kan man se nogle af den type fartøjer, der var i NATO’s frontlinje mod Warszawa-pagten – Sælen, Sehested og Peter Skram.
+
+Det ligger sammen med tre århundreders flådebygninger med minder fra sejlskibenes og dampskibenes tid.
+
+En af de spændende bygninger er Under Kronen, som er hovedvagtsbygningen. Det var ganske bestemt kongens flåde der blev bygget herude.
+
+Gå til turen Den Kolde Krig på Holmen. [https://byvandring.nu/holmenkoldkrig/]
+
+SPØRGSMÅL TIL 7. DECEMBER OM KONGENS KRIGSHAVN
+
+Nyholm kunne indvies i 1692. Men hvor i det gamle København havde den navnkundige Christian IV sin flådehavn i starten af 1600-tallet?
diff --git a/rundgang/8.mdwn b/rundgang/8.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..fbb95529
--- /dev/null
+++ b/rundgang/8.mdwn
@@ -0,0 +1,24 @@
+(7.12.)
+KONGENS KRIGSHAVN BLEV EN OASE I MAGTENS CENTRUM
+
+Bibliotekshaven på Slotsholmen er en oase i København, men det har en oprindelse som Christian IVs gamle krigshavn med udsejling der, hvor det Kongelige Bibliotek blev bygget i 1903. Haven er flankeret af Tøjhuset og Provianthuset, hvor skibene kunne rustes på kort tid.
+
+Senere rykkede flåden ud på Holmen. Læs historien fra 7.12.
+
+SLOTSHOLMEN – MAGTENS LABYRINT
+
+Det politiske liv i Danmark er centreret på en lille ø midt i København, hvor busser, biler og cykler suser forbi. Omkring og under Borgen er der spor af århundreders historie, fra ruinerne af Absalons borg under porten, og til den Sorte Diamant.
+
+Nye funktioner rykker ind i gamle bygninger på Slotsholmen. Statsministeriet var indrettet til at være kongelig lejlighed. Det gamle Rustkammer blev til Hofteater, som blev glemt i næsten hundrede år, og er nu museum.
+
+Der kunne være 9.000 tønder øl i Christian IV’s Bryghus, så hver matros kunne få ca. 10 liter dagligt til sig selv og familien (”det fulgte med som det tynde øl”). I dag er der slidte statuer og nye gipsmodeller i den kælderkolde bygning.
+
+Historie og politik griber ind i hinanden på denne spændende tur på magtens ø, hvor der er ministerier, museer, folketingsmedlemmer og kongelige heste.
+
+Se ture på Slotsholmen [https://byvandring.nu/slotsholmen/]
+
+SPØRGSMÅL TIL 8.12. HVEM SIDDER ALTID OG SKRIVER I HAVEN?
+
+I bibliotekshaven sidder en statue af en skrivende mand, helt opslugt af sine bøger. Manden er i dag verdensberømt, og var også muligvis en af de meste besværlige kærester i dansk litteratur, hvis man altså skal tro hans tekst Forførerens Dagbog. Den er udgivet under en af skribentens ca. sytten pseudonymer, så vi ved ikke præcis hvor meget der er digt, og hvor meget der er virkelighed.
+
+Hvad hedder forfatteren der er portrætteret på statuen i Bibliotekshaven?
diff --git a/rundgang/9.mdwn b/rundgang/9.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..f4ef602a
--- /dev/null
+++ b/rundgang/9.mdwn
@@ -0,0 +1,25 @@
+(8.12.)
+
+SØREN KIERKEGAARD
+
+Statuen i Bibliotekshaven fanger forfatteren og filosoffen som opslugt af sit skriveri (skabt af Statuen er af Louis Hasselriis). Han vender mod det sted på Slotsholmen, hvor hans kæreste Regine Olsen boede. 
+
+Gå tilbage til 10.12. og læs mere om Slotsholmens hemmeligheder.
+
+MED KIERKEGAARD PÅ VANDRING
+
+”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”
+”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”
+(Søren Kierkegaard)
+
+Søren Kierkegaard trak sin inspiration fra byen som han levede i, og som han altid genopdagede til fods, og Guldalderens København spejler sig i hans værk med de mange facetter og emner. Hvis du har svært ved at vide, hvor du skal starte, så kan du begynde med at tage
+
+Med Kierkegaard på Vandring.[https://byvandring.nu/kierkegaardvandring/]
+
+Søren Kierkegaard var en velkendt skikkelse for sin tid, og endte også med at blive karikeret. En senere forfatter blev endda mere ikonisk i 1980’erne. Han skrev også et digt om at vandre.
+
+SPØRGSMÅL TIL 9.12. DECEMBER OM EN DIGTER I BEVÆGELSE
+
+”Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang, det skal være mit sidste beskedne ønske, jeg vil gå på mine fødder igennem min by, igennem København.” Digtet er fra 1977, men udkom på CD i forfatterens dødsår 1993.
+
+Hvad hed forfatteren til disse ord? Hvor boede han i storbyen efter han flyttede ind fra Vangede i 1975?