diff options
Diffstat (limited to 'julequiz.mdwn')
| -rw-r--r-- | julequiz.mdwn | 147 |
1 files changed, 108 insertions, 39 deletions
diff --git a/julequiz.mdwn b/julequiz.mdwn index 0ce4b467..2b70a184 100644 --- a/julequiz.mdwn +++ b/julequiz.mdwn @@ -1,20 +1,13 @@ -[[!meta title="Julequiz"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img kringle.jpg class=overview link=/julequiz]] +# Julequiz -En hyggelig udfordring med julerelateret litteratur. +I på den følgende side gemmer der sig nogle spørgsmål og svar, og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket. -[[Læs mere...|julequiz]] +Quizzen er så snedigt indrettet at den IKKE tæller antallet af rigtige svar. Derfor er det bedst at lave den med en makker eller endda et par hold. For selvom jul betyder travlhed (og hjulene i gang), så giver den også mulighed for samvær. -""" -else=""" -# Julequiz +Decembertravlheden er temaet for en af vore mest elskede julesange. Det er allerede i 1848 at vi får sangen Sikken Voldsom Trængsel og Alarm, som vi i den grad kan genkende fra vor nuværende tilværelse. -Decembertravlheden er temaet for en af vore mest elskede julesange. -Det er allerede i 1848 at vi får Sikken Voldsom Trængsel og Alarm. -Men hvem er forfatter til sangen? +###Men hvilken kendt forfatter til sangen? 1. HC Andersen 2. Peter Faber @@ -33,52 +26,128 @@ som den Lille Pige med Svovlstikkerne og Juletræet. Trods navnet er Christian Winther mest kendt for Hjortens Flugt med lyriske scener fra forår og sommer. +Peter Faber skrev en anden klassisk julesang - Højt fra Træets grønne Top", der er også er populær i dag 170 år efter, så selv om han skrev let, var det langt fra døgnfluer han fandt på. + +[[!img faberbuste.jpg size=500x caption="Busten fra Peter Fabers gravsted i den gamle afdeling på Assistens Kirkegård, taget november 2018."]] + + [[!toggle id="faber" text="Skjul"]] ''']] -Hans andet superhit til julen er Højt fra Træets Grønne Top, -som han skrev til broderens familie. -Derfor er nogle af børnene hans egne nevøer og niecer. +Det er et par solide juleklassikere han er ansvarlig for - blandt meget andet. Og det er netop igennem 1800-tallet af den traditionelle danske familiejul henter de fleste af sine traditioner fra, og et par af sine klassikere. -Men hvilket af børnene er IKKE et rigtigt familiemedlem? +###Samme forfatter var en alsidig mand, og er også ansvarlig m ed et bidrag til denne stykke julekultur: - 1. Peter, der har den gren så kær hvorpå trommen hænger? - 2. Anna, der får fire alen merino til en vinterfrakke? - 3. eller er det Henrik, som får en fane, for… “det er en ære Dannebrog at Bære”? + 1. Peters Jul (hvor hans bror Carl tegnede de kendte tegninger) + 2. Sangene til stykket Jul i Nøddebo Præstegård (i samarbejde med forfatteren Elith Reumert) + 3. Idéen til det første julemærke (gennemført af Postmester Einar Holbøll). -[[!toggle id="henrik" text="Klik og få svaret."]] +[[!toggle id="sange" text="Fold ud for svar."]] -[[!toggleable id="henrik" text=''' -Det er **Henrik**, som ikke er medlem af familien. +[[!toggleable id="sange" text=''' -Julesangen blev skrevet under treårskrigen. -Peter Faber havde allerede skrevet “Den Gang jeg drog afsted". -Da sangen blev udgivet i en offentlig udgave -blev verset om den flagsvingende dreng sat ind. +Det var **Nøddebo Præstegårds sange**, Peter Faber skrev sangene til. Dialogen var ef Elith Reumert, baseret på en novelle af Frederik Scharling. -Det er også fra denne periode, traditionen med flagguirlander på juletræet stammer. +Peter Faber elskede jul, men det var brødrene Carlo og Pietro Krohn +der digtede og tegnede juleklassikeren fra 1866. + +Det første Julemærke var fra 1904, lang tid efter Peter Fabers tid. Det var postassistent Holbøll der fik idéen. Han blev senere postmester. + +[[!img noddebo-praestegaard1934.jpg caption="Jul i Nøddebo Præstegård er blevet taget op og fornyet gang efter gang. I 1934 var det med Hans Kurt som den lystige og ikke særlig flittige student Nikolaj. Peter Faber havde hjem i Store Kannikestræde med god mulighed for at observere datidens studerende."]] + + +[[!toggle id="sange" text="Skjul"]] -[[!toggle id="henrik" text="Skjul"]] ''']] -Han var en alsidig mand, og er også ansvarlig for at bidrage til denne juleklassiker: +Det havde vakt stor sensation da juletræet rykkede ind i de private hjem i starten af 1800-tallet. Vi skal mange år frem, før træet rykker ud i det offentlige rum, og på et tidspunkt indtager træet selve byens største plads. - 1. Peters Jul - 2. Sangene til stykket Jul i Nødebo Præstegård - 3. Idéen til det første julemærke +Hvornår stod blev der for første gang opstillet et juletræ på Rådhuspladsen? -[[!toggle id="sange" text="Fold ud for svar."]] +A. 1898 +B. 1905 +C. 1914 -[[!toggleable id="sange" text=''' +Bonusspørgsmål: Hvilken kendt pressemand tog initiativet til det? -Det var **Nødebo Præstegårds sange**, Peter Faber skrev. +[[!toggle id="gran" text="Fold ud for svar."]] -Peter Faber elskede jul, men det var brødrene Carlo og Pietro Krohn -der digtede og tegnede juleklassikeren fra 1866. +[[!toggleable id="gran" text=''' -Det første Julemærke var fra 1904. +Traditionen stammer tilbage fra 1914, hvor Henrik Cavling (1858-1933) fra Politikens avis i 1914 fik idéen om at opstille det store juletræ på Rådhuspladsen. Cavling var Danmarks første egentlige journalist og begyndte på Politikens avis i 1884. Senere blev han chefredaktør samme sted. + +I øvrigt kunne det ikke være før 1905, hvor Rådhuset faktisk blev indviet, så 1914 er det sikre gæt. + +Juletræet var ikke blot et juletræ, men også en måde at dele det elektriske lys med de københavnske borgere på, da det ikke var alle der havde elektrisk lys i deres hjem. Træet blev hentet og hentes stadig hjem fra Grib skov (hvor Nøddebo i øvrigt ligger) og højden varierer fra 17-20 meter. + +[[!img raadhusjulegran.jpg size=500x caption="Allerede 15 år efter det første, var juletræet på Rådhuspladsen en tilstrækkelig hæderskronet tradition til at komme på Bing & Grøndahls juleplatte for 1930."]] + +[[!toggle id="gran" text="Skjul"]] + + +''']] + + +Lidt længere ude af Vesterbros Passage ligger Tivoli. Det lå uden for voldene da Georg Carstens åbnede det i 1843, men i dag er det næsten en del Det Gamle København. Tivoli flytter dig dog altid med tiden, og det er en nyere udvikling at den Gamle Have åbner op til jul. Så hvilket år åbnede Tivoli ført op i julen? + +A. 1994 +B. 1997 +C. 2001 + + +[[!toggle id="tivoli" text="Fold ud for svar."]] + +[[!toggleable id="tivoli" text=''' + +A/S Kjøbehavns Sommer-Tivoli var det officielle navn på aktieselskabet, vi i dag kalder Tivoli A/S. Tivoli var en ren sommerfornøjelse frem til 1994, hvor Jul i Tivoli åbnede for første gang. I de første år var der kun Jul i Tivoli i en lille del af Haven, men siden 1997 har hele Tivoli været i brug i julesæsonen. + +[[!img russiskjul.jpg size=500x caption="Tivolis julesæson har fået tema på. Her er det Russisk Jul fra 2011, dengang vi turde invitere Fader Frost til København."]] + +[[!toggle id="tivoli" text="Skjul"]] + +''']] + +Til sidst har vi et par kulinariske spørgsmål, for julemaden er et kapitel for sig. Vi ved bedre end at spørge om det er rigtigere med and, gås eller flæskesteg. Så lad os holde os til kartoflerne. Dem er der også mange variationer af. +Men de små runde brunede kartofler, dem får man stort set kun til julemad. Og de er erstatning fra en anden spise der hørte årstiden til. Men hvilken spise er de brunede kartofler en erstatning for? + + +[[!toggle id="brun" text="Fold ud for svar."]] + +[[!toggleable id="brun" text=''' + +Siden middelalderen var den stegte gås blevet serveret med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer. Fattigfolk fandt mellem 1820 og 1850 på at lave sukkerbrunede kartofler i stedet for kastanjer. Den brunede kartoffel, en ganske uundværlig ingrediens i vor julemenu, er ret beset kun en billig erstatning for sukkerbrunede kastanjer. Derfor har de skrællede kartofler, som vi indkøber i glas til efterfølgende sukkerbruning, en størrelse som kastanjer. + +Du kan læse en opskrift på glaserede kastanier hos [Klidmoster](http://klidmoster.dk/2011/11/glaserede-kastanjer.html), hvis du vil fornye din julemeny i middelalderlig retning. + +[[!img kastanier.jpg caption="Sådan så de brunede kartoflers inspirationskilde ud. Kilde: Klidmoster."]] + +[[!toggle id="brun" text="Skjul"]] + +''']] + + + +Dette julekrydderi har en karakteristisk form og smag. Det stammer fra en blomst, der engang kun vokses på den ostindiske øgruppe Molukkerne. Krydderiet kom til Europa i 1600-tallet hvor den var meget værdsat, og bl.a. blev brugt til at krydre vin med. + +A. Kanel +B. Kardemomme +C. Krydderjnellikke + + +[[!toggle id="nellike" text="Fold ud for svar."]] + +[[!toggleable id="nellike" text=''' + +Svaret er nellikke, altså kryddernellike og ikke den velkendte høstblomt. De små sprte pinde er tydeligt nok tørrede blomster. + +Det er dog rigtigt at man krydrede vinen med snart sagt alt på Christian IV tid, og ikke kun nelliker. Også kanel, kardemomme og peber. Netop denne krydrede vin er forgænger til vore dages glögg. + +På mange måder er julen en ”gammel jul”, selvom julen også er fuld af nye påhit. + +[[!img billednavn.jpg size=400x caption="Østens krydderier er en del af julen, selvom det ikke var Østens Vise Mænd der havde dem med sammen med guld, røgelse og myrrha. Så er de eksotiske krydderier fast bestanddel i den danske jul."]] + +[[!toggle id="nellike" text="Skjul"]] -[[!toggle id="sange" text="Skjul"]] ''']] [[Se videoen om vores juletur her.|/vejviseren/julevideo]] |