1 files changed, 0 insertions, 125 deletions
diff --git a/andersbording.mdwn b/andersbording.mdwn
deleted file mode 100644
index 2cd584d3..00000000
--- a/andersbording.mdwn
+++ /dev/null
@@ -1,125 +0,0 @@
-[[!meta title="Anders Bording - Vejen til Mercurius"]]
-
-[[!if test="included()" then="""
-
-Anders Bordings vej til at udgive Danmarks første avis var både lang og kringlet,
-med hyrdinder, herregårde, kedelige ansættelser og pinlige episoder på værtshuse,
-før han fik Kongeligt Privilegium på at udgive Den Danske Mercurius.
-
-[[!img /mercurius/bording421pix.jpg  class=blog link=/andersbording]]
-
-[[Læs mere...|/andersbording]]
-
-"""
-else="""
-
-#Anders Bording - Vejen til Mercurius
-
-[[!img ribe1782.png class=high caption="Anders Bordings historie starter i Ribe.
-Som kortet fra 1782 antyder var byen ikke særlig stor, og tingene stod ret stille også 150 år tidligere, da Bording voksede op.
-Den store verden lokkede."]]
-
-Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for.
-Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist.
-Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og ovre sin storhedstid.
-Det var i den sidste del af Christian IV's regeringsår, hvor fjendtlige kejserlige tropper drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker.
-
-I 1637 lod Anders provinsen bag sig og tog afsted til Kongens By, København, for at studere.
-Modsat så mange andre borgerlige unge studerende endte han ikke som præst, læge eller embedsmand.
-Men som et lyst hoved og en dygtig digter blev han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og endte med at leve af at digte.
-
-[[!img /mercurius/bording421pix.jpg size=400x class=high caption="Frederiksborg Slot har dette portræt fra 1845 af Anders Bording,
-malet af hofmaler Karel van Mander den yngre. Det er den etablerede digter, med en trofast adelig læserskare, der ser os myndigt i øjnene."]]
-
-##1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø
-
-> Kom skønneste Hyrde Mø  
-> Kom sjæle-tvinger-inde  
-> Ved den fiskerige sø  
-> Og ved de grønne linde  
-> Som af naturen yndelig  
-> Er prydet alle steder  
-> Hvor og de skønne blomster sig  
-> Så herligen udbreder.
-
-De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø.
-Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening, der var den populære hyrdedigtning.
-
-Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella.
-Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen og trofastheden,
-og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og blå himmel med nysselige skyer eller gribende solnedgange.
-
-[[!img pastoral.jpg class=high size=400x caption="Den franske maler Claude Lorrain (1600-1682) malede *pastorale scener*,
-der svarer godt til genren og drømmene om det søde og simple liv, hvor man ken hellige sig den rene og den bittersøde kærlighed."]]
-
-Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der var for den romantiske kærlighed.
-Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst, der ikke kunne overvindes.
-I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser, der skaber afstanden mellem de elskende.
-Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber.
-De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald.
-
-[[!template id=note text="""Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under købmandsslægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg.
-De var hollændere og storhandelsfolk, og Frederik III havde taget store lån hos dem for at kunne finansiere krigen mod Sverige.
-Da han ikke havde penge at betale, måtte han spise sine kreditorer af med gods. Således gled også danske herregårde ud af den gamle adels hænder i forbindelse dem omvæltningerne."""]]
-
-## 1658 Vågenatten i Skåne - et håb er ude
-
-Natten mellem 13. og 14. februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly,
-og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver.
-Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol.
-Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig.
-Det var den vinter, den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden.
-Sønnerne blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede.
-
-[[!img eriksholm.jpg class=high size=400x caption="Eriksholms gods, som det ser ud i dag (efter en ombygning i 1868)
- Det et af mange herresæder der gik tabt, da Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge."]]
-
-Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor.
-Det blev kongen der samlede magten op og gjorde den til sin og sin alene.
-Det var Enevældens indførelse, der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet.
-Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at bestille.
-Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet, skulle nu skrive bønskrifter til de magtfulde, i håbet om at lande et magert embede i Kongens og statens tjeneste.
-I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge.
-
-[[!img stormen1659.jpg class=high size=400x caption="Krigene 1658 - 1660 medførte tabet af 40 % af Danmarks territorium,
-og adelen mistede magt til kongen. Det betød også enden på en sorgfri fase af Anders Bordings liv."]]
-
-## 1663 – Backarack – Krobesøg med pinlig udgang
-
-Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration.
-Og heri beretter han om i bønskriftet *Forhåbnings- og Forhandlings Griller*. Det er temmeligt langt, men her er en saftig stump.
-
-> Det digt har sjældent fynd og kraft  
-> som efter bækken smager.  
-> Nej, nej, den ælde drues kraft  
-> vort sind fra jorden drager  
-> Lad gåsen drikke bare Vand  
-> lad padden deri kvække.  
-> Den klare BACCHUS bedre kan  
-> poetens ånd opvække.  
-
-[[!img losborrachos.jpg class=high size=400x caption="Diego Velázques, Bacchus triumf fra 1628. Det er ret naturligt for Bording at påberåbe sig en klassisk gud for drukkenskab,
-når han falder i tønden. Spanierne havde allerede taget hul på barokken tidligt i århundredet."]]
-
-In vino veritas, som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat,
-og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe,
-men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København.
-Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme.
-Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling.
-
-[[!img vestervedsted.jpg class=high size=400x caption="Ikke bare skulle Bording undervise eleverne i Ribes latinskole.
-Flere gange om året skulle han også prædike i Vester Vedsted, hvad han åbenbart ikke kunne udholde tanken om."]]
-
-I 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius.
-
-[[Læs mere om Den Danske Mercurius, og Bording som Danmarks første journalist og publicist.|/vejviseren/dendanskemercurius]]
-
-##Kilder
-Carl Dumreicher, indledning og kommentar i *Anders Bording, udvalgte vers.* (1955).  
-Kalliope.  
-
-"""]]
-
-[[!tag blog vejviseren]]
-[[!tag artikel personer]]
-[[!meta date="2019-01-09"]]