diff options
| -rw-r--r-- | julequiz.mdwn | 41 |
1 files changed, 20 insertions, 21 deletions
diff --git a/julequiz.mdwn b/julequiz.mdwn index a599e0ae..767e7730 100644 --- a/julequiz.mdwn +++ b/julequiz.mdwn @@ -1,8 +1,8 @@ # Julequiz -I på den følgende side gemmer der sig nogle spørgsmål og svar, og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket. +I på den følgende side gemmer der sig nogle spørgsmål og svar, og svarene skal man folde ud ved at klikke på linket. Quizzen er udarbejdet af Susanne Jørgensen, der står bag vores julet tur "Rør blot ikke ved min gamle Jul", og Paul Hartvigson. -Quizzen er så snedigt indrettet at den IKKE tæller antallet af rigtige svar. Derfor er det bedst at lave den med en makker eller endda et par hold. For selvom jul betyder travlhed (og hjulene i gang), så giver den også mulighed for samvær. +Quizzen er så snedigt indrettet at den IKKE tæller antallet af rigtige svar. Derfor er det bedst at lave den med en kammerat eller endda et par hold. For selvom jul betyder travlhed (og hjulene i gang), så giver den også mulighed for samvær. ## 1) En sang til at starte quizzen med. @@ -19,15 +19,14 @@ Decembertravlheden er temaet for en af vore mest elskede julesange. Det er aller [[!toggleable id="faber" text=''' *Peter Faber* skrev Sikken Voldsom Trængsel og Alarm. -Han var telegrafbestyrer og lejlighedsdigter. +Han var telegrafbestyrer og lejlighedsdigter.* -HC Andersen skrev julehistorier -som den Lille Pige med Svovlstikkerne og Juletræet. +*HC Andersen skrev julehistorier som den Lille Pige med Svovlstikkerne og Juletræet.* -Trods navnet er Christian Winther mest kendt for Hjortens Flugt -med lyriske scener fra forår og sommer. +*Trods navnet er Christian Winther mest kendt for Hjortens Flugt +med lyriske scener fra forår og sommer.* -Peter Faber skrev en anden klassisk julesang - Højt fra Træets grønne Top", der er også er populær i dag 170 år efter, så selv om han skrev let, var det langt fra døgnfluer han fandt på.* +*Peter Faber skrev en anden klassisk julesang - Højt fra Træets grønne Top", der er også er populær i dag 170 år efter, så selv om han skrev let, var det langt fra døgnfluer han fandt på.* [[!img faberbuste.jpg size=500x caption="Busten fra Peter Fabers gravsted i den gamle afdeling på Assistens Kirkegård, taget november 2018."]] @@ -49,12 +48,12 @@ Det er et par solide juleklassikere han er ansvarlig for - blandt meget andet. O [[!toggleable id="sange" text=''' -Det var **Nøddebo Præstegårds sange**, Peter Faber skrev sangene til. Dialogen var ef Elith Reumert, baseret på en novelle af Frederik Scharling. +*Det var Nøddebo Præstegårds sange, Peter Faber skrev sangene til. Dialogen var ef Elith Reumert, baseret på en novelle af Frederik Scharling.* -Peter Faber elskede jul, men det var brødrene Carlo og Pietro Krohn -der digtede og tegnede juleklassikeren fra 1866. +*Peter Faber elskede jul, men det var brødrene Carlo og Pietro Krohn +der digtede og tegnede juleklassikeren fra 1866.* -Det første Julemærke var fra 1904, lang tid efter Peter Fabers tid. Det var postassistent Holbøll der fik idéen. Han blev senere postmester. +*Det første Julemærke var fra 1904, lang tid efter Peter Fabers tid. Det var postassistent Holbøll der fik idéen. Han blev senere postmester.* [[!img noddebo-praestegaard1934.jpg caption="Jul i Nøddebo Præstegård er blevet taget op og fornyet gang efter gang. I 1934 var det med Hans Kurt som den lystige og ikke særlig flittige student Nikolaj. Peter Faber havde hjem i Store Kannikestræde med god mulighed for at observere datidens studerende."]] @@ -79,11 +78,11 @@ C. 1914 [[!toggleable id="gran" text=''' -*Traditionen stammer tilbage fra 1914, hvor Henrik Cavling (1858-1933) fra Politikens avis i 1914 fik idéen om at opstille det store juletræ på Rådhuspladsen. Cavling var Danmarks første egentlige journalist og begyndte på Politikens avis i 1884. Senere blev han chefredaktør samme sted. +*Traditionen stammer tilbage fra 1914, hvor Henrik Cavling (1858-1933) fra Politikens avis i 1914 fik idéen om at opstille det store juletræ på Rådhuspladsen. Cavling var Danmarks første egentlige journalist og begyndte på Politikens avis i 1884. Senere blev han chefredaktør samme sted.* -I øvrigt kunne det ikke være før 1905, hvor Rådhuset faktisk blev indviet, så 1914 er det sikre gæt. +*I øvrigt kunne det ikke være før 1905, hvor Rådhuset faktisk blev indviet, så 1914 er det sikre gæt.* -Juletræet var ikke blot et juletræ, men også en måde at dele det elektriske lys med de københavnske borgere på, da det ikke var alle der havde elektrisk lys i deres hjem. Træet blev hentet og hentes stadig hjem fra Grib skov (hvor Nøddebo i øvrigt ligger) og højden varierer fra 17-20 meter.* +*Juletræet var ikke blot et juletræ, men også en måde at dele det elektriske lys med de københavnske borgere på, da det ikke var alle der havde elektrisk lys i deres hjem. Træet blev hentet og hentes stadig hjem fra Grib skov (hvor Nøddebo i øvrigt ligger) og højden varierer fra 17-20 meter.* [[!img raadhusjulegran.jpg size=500x caption="Allerede 15 år efter det første, var juletræet på Rådhuspladsen en tilstrækkelig hæderskronet tradition til at komme på Bing & Grøndahls juleplatte for 1930."]] @@ -127,9 +126,9 @@ Men de små runde brunede kartofler, dem får man stort set kun til julemad. Og [[!toggleable id="brun" text=''' -Siden middelalderen var den stegte gås blevet serveret med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer. Fattigfolk fandt mellem 1820 og 1850 på at lave sukkerbrunede kartofler i stedet for kastanjer. Den brunede kartoffel, en ganske uundværlig ingrediens i vor julemenu, er ret beset kun en billig erstatning for sukkerbrunede kastanjer. Derfor har de skrællede kartofler, som vi indkøber i glas til efterfølgende sukkerbruning, en størrelse som kastanjer. +*Siden middelalderen var den stegte gås blevet serveret med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer. Fattigfolk fandt mellem 1820 og 1850 på at lave sukkerbrunede kartofler i stedet for kastanjer. Den brunede kartoffel, en ganske uundværlig ingrediens i vor julemenu, er ret beset kun en billig erstatning for sukkerbrunede kastanjer. Derfor har de skrællede kartofler, som vi indkøber i glas til efterfølgende sukkerbruning, en størrelse som kastanjer.* -Du kan læse en opskrift på glaserede kastanier hos [Klidmoster](http://klidmoster.dk/2011/11/glaserede-kastanjer.html), hvis du vil fornye din julemeny i middelalderlig retning. +*Du kan læse en opskrift på glaserede kastanier hos [Klidmoster](http://klidmoster.dk/2011/11/glaserede-kastanjer.html), hvis du vil fornye din julemeny i middelalderlig retning.* [[!img kastanier.jpg caption="Sådan så de brunede kartoflers inspirationskilde ud. Kilde: Klidmoster."]] @@ -153,13 +152,13 @@ C. Kryddernellikke [[!toggleable id="nellike" text=''' -Svaret er Kryddernellikke (der ikke rigtig er i familie med den velkendte markblomt). De små s0rte pinde er tydeligt nok tørrede blomster. +*Svaret er Kryddernellikke (der ikke rigtig er i familie med den velkendte markblomt). De små s0rte pinde er tydeligt nok tørrede blomster.* -Det er dog rigtigt at man krydrede vinen med snart sagt alt på Christian IV tid, og ikke kun nelliker. Også kanel, kardemomme og peber. Netop denne krydrede vin er forgænger til vore dages glögg. +*Det er dog rigtigt at man krydrede vinen med snart sagt alt på Christian IV tid, og ikke kun nelliker. Også kanel, kardemomme og peber. Netop denne krydrede vin er forgænger til vore dages glögg.* -På mange måder er julen en ”gammel jul”, selvom julen også er fuld af nye påhit. +*På mange måder er julen en ”gammel jul”, selvom julen også er fuld af nye påhit.* -[[!img nellliker.jpg size=400x caption="Østens krydderier er en del af julen, selvom det ikke var Østens Vise Mænd der havde dem med sammen med guld, røgelse og myrrha. Så er de eksotiske krydderier fast bestanddel i den danske jul."]] +[[!img nelliker.jpg size=500x caption="Østens krydderier er en del af julen, selvom det ikke var Østens Vise Mænd der havde dem med sammen med guld, røgelse og myrrha. Så er de eksotiske krydderier fast bestanddel i den danske jul. Kilde Wikipedia."]] [[!toggle id="nellike" text="Skjul"]] |