diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn | 8 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser-1930.mdwn | 22 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser-1993.mdwn | 8 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser_1845.mdwn | 12 | ||||
| -rw-r--r-- | vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn | 8 |
5 files changed, 29 insertions, 29 deletions
diff --git a/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn b/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn index f50cdcab..369982e8 100644 --- a/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn +++ b/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn @@ -1,7 +1,7 @@ [[!meta title="Valentines Day 2017 vindere"]] [[!if test="included()" then=""" -[[!img beerwalkvindere.jpg class=solo size=500x link=/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] +[[!img beerwalkvindere.jpg class=blog link=/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] Læs om vindernes favoritsted at mødes. @@ -12,7 +12,7 @@ else=""" #Vindere af Valentines Day 2017 konkurrence om mødesteder. -[[!img beerwalkvindere.jpg class=solo size=500x]] +[[!img beerwalkvindere.jpg class=solo]] I vores Valentines Day konkurrence for 2017 skulle man [[nominere et særligt godt mødested|/vejviseren/valentinsdag2017]]. @@ -28,7 +28,7 @@ Præmien var to Beerwalkpakker. [[Læs mere om beerwalk her|beerwalk]] -[[!img karrusellen.jpg class=solo size=500x]] +[[!img karrusellen.jpg class=solo]] ##En tur på Karusellen Karusellen i Ærigsgade er et særligt sted med god plads på den ene @@ -47,7 +47,7 @@ afhentningssted til en skovbørnehave, men har i fem år været et af kvarterets velkendte hemmeligheder. Her er hjemmeblandet hyldebærsaft, kager og til Jazz Festival er Røde Rose med til at arrangere flere koncerter. -[[!img roderose.jpg class=solo size=500x]] +[[!img roderose.jpg class=solo]] Selvom konkurrencen er ovre for denne omgang, modtager vi gerne anbefalinger af gode mødesteder rundt omkring i byen. diff --git a/vejviseren/vejviser-1930.mdwn b/vejviseren/vejviser-1930.mdwn index 3de527de..fa62ff7e 100644 --- a/vejviseren/vejviser-1930.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser-1930.mdwn @@ -2,14 +2,14 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" size=600x alt="Vesterbros Passage 1930" link=vejviser-1930]] +[[!img vbpassage1933.jpg class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link=/vejviseren/vejviser-1930]] Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i 1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette kendte gadestykke? -[[Læs mere...|vejviser-1930]] +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]] """ else=""" @@ -26,7 +26,7 @@ else=""" > og skelede. *-Tom Kristensen, Hærværk, 1930* -[[!img passagenu.jpg class="solo" size=600x alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014. +[[!img passagenu.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014. Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen, og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen."]] @@ -47,7 +47,7 @@ scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på knejsende skyskrabere og urbane afgrunde. -[[!img scalaplakat.jpg class="solo" size=600x alt="Scalaplakat"]] +[[!img scalaplakat.jpg class="tall" alt="Scalaplakat"]] Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega @@ -103,7 +103,7 @@ fremskridt og fristelser. Der lå allerede et forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig. -[[!img passagegl.jpg class="solo" size=600x alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]] +[[!img passagegl.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]] I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under @@ -118,7 +118,7 @@ af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var tidens vigtigste transportmiddel. -[[!img turck_passage.jpg class="solo" size=600x alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]] +[[!img turck_passage.jpg class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]] Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen - og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder @@ -152,7 +152,7 @@ her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret og genindviet i 2013. -[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" size=600x alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]] +[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]] Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort @@ -163,7 +163,7 @@ forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet, og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans. -[[!img nationalscala.jpg class="solo" size=600x alt="National Scala"]] +[[!img nationalscala.jpg class="solo" alt="National Scala"]] Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn. Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger. @@ -192,7 +192,7 @@ komplicerede København. > jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let > rus af giftige likører, storbyens forår. -[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" size=600x alt="Vesterbro Passage 1933"]] +[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933"]] Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården @@ -208,7 +208,7 @@ sortbørscentrum i København. Tom Kristensens København er kontrasternes by. -[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" size=600x alt="Vesterportbygningen under opførelse"]] +[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse"]] Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget. Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og @@ -272,4 +272,4 @@ Kraks Vejviser 1930 [[!tag blog vejviseren]] [[!tag artikel person tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]] -[[!meta date="2014-01-19"]]
\ No newline at end of file +[[!meta date="2014-01-19"]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1993.mdwn b/vejviseren/vejviser-1993.mdwn index 7689b1aa..a883739a 100644 --- a/vejviseren/vejviser-1993.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser-1993.mdwn @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img 130428skthanstorv.jpg class=solo]] +[[!img 130428skthanstorv.jpg class="blog" link=/vejviseren/vejviser-1993]] Skt. Hans Torv på Nørrebro tager sig smuk ud en forårsdag i 2013, udeservering foran et fornemt hus med tårnagtige fløje, og omkring den gamle telefonkiosk af træ. Midt på står et stykke kantet kunst, på en nydeligt brolagt plads. Brolægningens sten spillede en rolle i de største gadekampe i Danmark i nyere tid – 18. maj 1993. @@ -35,7 +35,7 @@ Nr. 32 |Kaffebar |Café Sebastopol |"]] <br><br> -[[!img 1993vejviserkort.jpg size=300x class=solo]] +[[!img 1993vejviserkort.jpg class=solo]] ## Fakta og fortælling Kvarteret har ændret sig. Den sidste forretning der hang ved var Trafikcafeen. Den havde et par håndskrevne skilte i vinduet – ”Her Ryges”. I dag dækker "café" over noget andet, så selvom det er en lille ændring at Café New Delhi er blevet restaurant Kashmir – så siger det også noget om tiden. Den gang var kaffen fra kaffemaskine, og måske på termokande. I dag har kvarterets caféer stålblanke espressomaskiner – flere steder maler og rister man selv sine bønner. @@ -48,14 +48,14 @@ Det blev ikke fortalt som nogen dramatisk historie, men bare en detalje fra en h De gamle konsultationslokaler er nu baglokale af Café Sebastopol, og der er udeservering på belægningen. Tyve år har betydet en del på Skt. Hans Torv. -[[!img 130428skthanstorvfelledvej.jpg size=400x class=solo]] +[[!img 130428skthanstorvfelledvej.jpg class=solo]] *Lige hvor Fælledvej løber ud i Skt. Hans Torv stod de største gadekampe i Danmark i nyere tid* Nogen kalder kvarteret ”Nørrebros latinerkvarter”, som er en betegnelse for et gammel studenterkvarter, som vi har i indre København, eller Quartier Latin i Paris. Måske har Latinerkvarteret i Århus inspireret til betegnelsen. Omkring 1990 var de gamle gader kendt for sine nye cafeer. Nogen urbane insidere synes det er sjovt at kalde denne del af Indre Nørrebro for Lille Århus og torvet for Thomas Helmigs Plads – så kan man på god københavnervis være nedlandende mod flere på én gang. Uanset hvilken uklar grund der er til navnet, så har ejendomsmæglerne gladeligt adopteret betegnelsen Latinerkvarteret. -LINKS +###Links [[byvandring.nu's begivenheder i maj 2013, ved 20 året for 18 maj.|norrebro-opror]] diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn index c7d52043..086b5556 100644 --- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn @@ -5,7 +5,7 @@ Kierkegaards København tilhørte en anden tid end vores. Her finder vi Søren og hans litterære rivaler. Byen var også beboet af en samling store ånder og andre fine folk, som det ikke var nogen simpel sag at tiltale korrekt. -[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="solo" size=400x link=/vejviseren/vejviser_1845/ ]] +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="blog" link=/vejviseren/vejviser_1845/ ]] [[læs mere|vejviseren/vejviser_1845]] @@ -24,7 +24,7 @@ Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Gul en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom. ## Byen på Bristepunktet -[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg size=400x]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class=tall]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man @@ -35,7 +35,7 @@ heksekedel på bristepunktet. Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen -bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]]. +bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|/vejviseren/waagensen/]]. Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri. @@ -48,7 +48,7 @@ Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaar genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare. -[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="solo" size=400x]] +[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="tall"]] *Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København. Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at @@ -100,7 +100,7 @@ Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørste På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **A.S. Ørsted** (der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*. -[[!img chr8karet.jpg class="solo" size=400x]] +[[!img chr8karet.jpg class="tall"]] *Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde ved Ridebanen på Christiansborg.* @@ -121,5 +121,5 @@ Kierkegaard karakteristik: [[gennem otte ord angående *"at gå"*|/vejviseren/ki """]] [[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel person sak tid guldalder]] +[[!tag artikel person sak tid guldalder 1800-tal]] [[!meta date="2014-08-11"]] diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn index 7b5df619..7b79096f 100644 --- a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn +++ b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -[[!img oel-gade.jpg class=solo size=500x]] +[[!img oel-gade.jpg class=blog link=/vejviseren/vesterbro-vejnavne]] Skyggen fra 1864 falder også over Vesterbros sidegader, hvor man finder navne fra ”det tabte land”. Men også middelalderen og landboreformerne er på spil. @@ -20,7 +20,7 @@ Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København og laver ture for b **NB: Nogle formuleringer i teksten stammer fra Hanne Fabricius, som også udbyder [foredrag og byvandringer om Vesterbro, via sin hjemmeside](http://www.tyra.dk) ** -##Vejnavne på Vesterbro. +##Vejnavne på Vesterbro Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en længere historisk baggrund end der var en gade med det navn: @@ -41,7 +41,7 @@ anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads. -[[!img abelcathrinesgade.jpg size=400x class=solo caption="Nogle gader har navne af helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, som flyttede hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning."]] +[[!img abelcathrinesgade.jpg class=solo caption="Nogle gader har navne af helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, som flyttede hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning."]] Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det @@ -58,7 +58,7 @@ men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale skikkelser som Absalon og Saxo. -[[!img ottokrabbesplads.jpg size=400x class=solo caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads her er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejlivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]] +[[!img ottokrabbesplads.jpg class=solo caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads her er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejlivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]] Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker, |