diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn | 18 |
1 files changed, 9 insertions, 9 deletions
diff --git a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn index 87d50474..f933a7aa 100644 --- a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn +++ b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn @@ -2,7 +2,7 @@ [[!if test="included()" then=""" -Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere har gennem tiden blandet sig i byudvikingen. I starten af 1800-tallet blev Frederiksberg omtalt med Oehlenschlægers natur og romantik. I slutningen af 1900-tallet er det nu Turèlls socialrealisme, der indfanger stemningen et stenkast længere ind mod byens centrum. De to byer udviklede sig vidt forskelligt – side om side. Nu har vi med Frederiksberg og Vesterbro fået to meget forskellige kvarterer med meget forskellige mennesker. Kun adskilt af en usynlig kommunegrænse på et kort. +Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere har haft en finger med i spillet når Vesterbro og Frederiksberg er blevet tå forskellige steder- Og digterne beskriver forskellen. [[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog link=til-sig-selv]] @@ -21,16 +21,22 @@ At undgaae Solens alt for stærke Varme. Han veed, at du vil skienke Ham Hvile paa de perlematte Bænke.’ +[[!img amicisvej.jpg class=high caption="Det landlige Frederiksberg viser sig stadig på Amicisvej en sidegade til Frederiksberg Allé, opkaldt efter en fyrværkerimester. Frederiksberg er både fredelig og festlig."]] + Vi er i landlige omgivelser. Vi er i Frederiksbergs Have. Oehlenschlæger var i det romantiske hjørne, da han skrev digtet ’Frederiksberg’ i 1817. Guldalderen bruser mellem Frederiksbergs spredte landsteder. Vi mærker det ubekymrede menneske i naturen og vi fornemmer straks, at Oehlenschlæger var hjemmevant på den del af Frederiksberg. Hans far var organist ved Frederiksberg Kirke og havde derfor nøgle til Jernporten, som fra 1785 havde adskilt Frederiksbergs Alle fra København. Frederiksbergs Allé bliver anlagt i 1700 som kongens og hoffets egen vej til det nye Frederiksberg Slot. I slutningen af 1700-tallet dukker flere lystejendomme op langs alleens nordlige side. Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci, Alléenberg, Allenlyst og St. Thomas. I dag står kun navnene tilbage. Fra 1870’erne udstykkes landejendommene til mindre jorde – stadig med god plads til stor villa og stor have. +[[!img sanssoucifrb.jpg class=high caption="Sans Souci (Sorgenfri på fransk) er et typisk herskabeligt byggeri ved Frederiksberg Allé."]] + I 1857 åbnede forlystelseshaven Alhambra på alleen. Georg Carstensen var raget uklar med sin egen ledelse i Tivoli og prøvede nu igen at skabe et forlystelsessted ved indgangen til København. Det nye sted stod først klar efter hans død og blev ikke nogen større succes. Ideen med forlystelsesetablissementer på denne del af Frederiksberg hang dog fast og i dag er Frederiksbergs Allé hjemsted for flere teatre. Ved St. Thomas Plads fejrer Frederiksberg sin historie og selvstændighed fra 1857. Noget andet end resten af København. På monumentet mindes vi om byens andre vigtige begivenheder og årstal, der har været med til at forme byen. Fra 1901 blev byen helt omkranset af Københavns Kommune. Naboerne på Vesterbro dukker først for alvor op i sidste halvdel af 1800-tallet. Her bygger spekulanter boliger til den eksplosivt voksende arbejderbefolkning i København. Der blev bygget dårligt, tæt og hurtigt. Lys og luft mellem boligkarrerne var der sjældent råd til. +[[!img oehschlaegersgade2019.jpg class=high caption="Oehlenschläger voksede op i landlige omgivelser, men gaden der er opkaldt efter ham er typisk for arbejderkvarteret Vesterbro. Han voksede op i et hus for enden af den nuværende gade, lige over for Jernportender førte ind til det kongelige Frederiksberg."]] + Livet tog sig vidt forskelligt ud i København og på Frederiksberg. Der kom til at gå en usynlig linje imellem dem. Linje går lige gennem Det ny teater. Da teatret åbnede i 1908 havde det derfor to facader. Den fine side mod borgerskabet på Frederiksberg og den mere løsslupne mod det folkelige Vesterbro. Lidt derfra fanger Dan Turèll stemningen i Storby-Blues fra 1977: @@ -62,21 +68,15 @@ På samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat Det er vel det de er Øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat +[[!img nyteatervbro.jpg class=high caption="Teatre og underholdningsetabilssementer har bydelene til fælles. De noget afklædte damer er de tre gratier der kroner det Ny Teaters kuppel ud mod Vesterbro Torv. Passerer man gennem bygningen er man på Frederiksbergsiden, hvor bygningen smykkes af en krone, ud med den mere royale bydel."]] Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere har gennem tiden blandet sig i byudvikingen. I starten af 1800-tallet blev Frederiksberg omtalt med Oehlenschlægers natur og romantik. I slutningen af 1900-tallet er det nu Turèlls socialrealisme, der indfanger stemningen et stenkast længere ind mod byens centrum. De to byer udviklede sig vidt forskelligt – side om side. Nu har vi med Frederiksberg og Vesterbro fået to meget forskellige kvarterer med meget forskellige mennesker. Kun adskilt af en usynlig kommunegrænse på et kort. -[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]] - -[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]] - -[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]] - -##Kilder """]] [[!tag blog vejviseren]] [[!tag artikel]] -[[!meta date="2015-01-21"]] +[[!meta date="2019-05-15"]] |