summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn133
1 files changed, 99 insertions, 34 deletions
diff --git a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
index 1bd950db..2cc882cf 100644
--- a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
+++ b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn
@@ -1,8 +1,10 @@
-[[!meta title="Sundby - Livet på kanten - opdag den ukendte fortid på Amager"]]
+[[!meta title="Sundby - Livet på kanten"]]
[[!if test="included()" then="""
-Find det forsvundne Amager på en byvandring i Sundbyerne, og læs mere om projektet Livet på Kanten med fotos og fortællinger fra de fattige Sundbyernes kommune 1896-1902.
+Find det forsvundne Amager på en byvandring i Sundbyerne
+og læs mere om projektet 'Livet på Kanten'
+med fotos og fortællinger fra den fattige Sundby Kommune 1896-1902.
[[!img sundbyheader800.jpg class=blog link=/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro]]
@@ -15,47 +17,110 @@ else="""
[[!img sundbyheader800.jpg]]
-Vi finder det glemte Amager 1896-1902, der en gang var Sundby Kommune, på udkanten af København med indvandring, fabrikker og store håb til fremtiden. I dag kan vi få øje på krogede veje, særlige bygninger og fremmedartede vejnavne. Undervejs ser vi hvor der var tømmerpladser, missionshuse og forlystelser. For det var også et område med billig leje og god plads til at more sig.
-Historien begynder før verden gik ad lave – og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade.
-En fjerdingsvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. de var del af Tårnby sogn med den gamle kirke midt på Amager. Men efter 1850 stod verden ikke stille og slet ikke København. Storbyen tiltrak nye indbyggere, voldene blev nedlagt og voldene, hvor brokvartererne opstod.
-
-På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård, herefter lå Tårnby Sogn. Alligevel var der mange tilvandrere der flyttede ind i de gamle landsbyer tæt på storbyen. Det var billigt, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden. Landsbyerne svulmede op til et slags slumkvarter. Efterhånden kom der bebyggelse med flere etager og butikker langs Amagerbrogade. Der var brug for skoler, posthus kirkegård og fattigvlres. Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd, hvor man ikke var gearet til at bestyre et stykke storby. Man var helst fri for alle de problemer – og også socialdemokrater – der var i Sundbyerne.
-
-Diskussionen foregik i årtier, mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet. I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere, flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia. Til sammenligning boede der kun ca 3800 i resten af sognet I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse til at gøre Sundby til en selvstændig kommune.
-
-[[!img sundbystrede.jpg class=high caption="Landsby idyl eller storbyslum? Sundrbyerne var et sted imellem de to. Her er det Ny Vestergade, der senere blev Islandsvej og i dag Lærdalsvej. Ingen af de små huse findes i dag."]]
-
-##Sundbyerne på egen hånd
-Så måtte de lokale tage sig af problemerne. De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det. Men der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige. Og det er ikke den slags storladen fortid man normalt går og taler om.
-
-Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København, ved flere lejligheder i 2023. Undervejs i 2023 udvikler vi både et audio-walk og undervisningsmaterialer til skoler.
-
-Det tegner billedet af et urbant randområde, med erhvervsliv, fattige, tømmerpladser og forlystelser. Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom der foregik i København. Det var stadigt et område med marker, og forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Røde Kro Teater. Andre steder på i det ubebyggede områder, der tilhørte København, såsom Vennelyst. fik også fik Københavns ældste kolonihaveforening opkaldt efter sig, og det var der, hvor revylegenden Oskar Stribolt engang kæmpede for at fortære 22 stykker smørrebrød.
-
-[[!img vennelyst_par.jpg class=high caption="Dette billede fra Vennelyst er fra efter indlemmelsen i København pr. 1.1. 1902. På vognen reklameres nemlig for Carlsberg Skattefri øl, der først blev lanceret i 1902. Læsere der ved noget om tøj og mode kunne måske tidsfæste billedet det nærmere."]]
-
-Der blev også kæmpet for en bedre fremtid for beboerne og kvarteret. der var også lokale kræfter der kæmpede for en bedre fremtid, fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby, og sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København. Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet.
-
-Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune, under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade. Det er over 120 år siden, og ganske glemt. Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager, med sine krogede gader.
-
-##Gadenavne
-Med optagelsen i København kom der styr på forholdene, og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed. Sundby Hospital stammer fra årene efter. Det gør Sundholm også. Det store kompleks for de fattige, der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælles.
-
-En anden virkning er gadenavnene i området. For der var allerede en Østergade, Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København. Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept. Kirkevej blev Englandsvej, Så skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole, Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev som sagt Pommernsgade.
+Vi finder det glemte Amager 1896-1902,
+der en gang var Sundby Kommune,
+i udkanten af København med indvandring,
+fabrikker og store håb for fremtiden.
+I dag kan vi få øje på krogede veje,
+særlige bygninger og fremmedartede vejnavne.
+Undervejs ser vi, hvor der var tømmerpladser,
+missionshuse og forlystelser.
+For det var også et område med billig leje
+og god plads til at more sig.
+
+Historien begynder, før verden gik af lave
+– og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade.
+
+En fjerdingvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster.
+De var del af Tårnby Sogn med den gamle kirke midt på Amager.
+Men efter 1850 stod verden ikke stille – og slet ikke København.
+Storbyen tiltrak nye indbyggere,
+voldene blev nedlagt, og brokvartererne opstod.
+
+På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård,
+herefter lå Tårnby Sogn.
+Alligevel var der mange tilflyttere i de gamle landsbyer tæt på storbyen.
+Der var billige boliger, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden.
+Landsbyerne svulmede op til et slags slumkvarter.
+Efterhånden kom der bebyggelser med flere etager og butikker langs Amagerbrogade.
+Der var brug for skoler, posthus, kirkegård og fattigvæsen.
+Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd,
+hvor man ikke var parat til at bestyre et stykke storby.
+Man var helst fri for alle de problemer
+– og også socialdemokrater – der var i Sundbyerne.
+
+Diskussionen foregik i årtier,
+mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet.
+I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere,
+flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia.
+Til sammenligning boede der kun ca. 3800 i resten af sognet.
+I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse
+til at gøre Sundby til en selvstændig kommune.
+
+[[!img sundbystrede.jpg class=high caption="Landsbyidyl eller storbyslum? Sundbyerne befandt sig et sted imellem de to. Her er det Ny Vestergade, der senere blev Islandsvej og i dag Lærdalsvej. Ingen af de små huse findes i dag."]]
+
+## Sundbyerne på egen hånd
+De lokale måtte selv tage sig af sagerne.
+De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det.
+Der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige.
+Det er ikke den slags storladen fortid, man normalt går og taler om.
+
+Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København
+ved flere lejligheder i 2023.
+Undervejs i 2023 udvikler vi både en audio-walk
+og undervisningsmateriale til skoler.
+
+Billedet af et urbant randområde med erhvervsliv,
+fattige, tømmerpladser og forlystelser tegner sig.
+Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom,
+der foregik i København.
+Det var stadig et område med marker,
+og med forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Røde Kro Teater.
+Andre steder i de ubebyggede områder, der tilhørte København, såsom Vennelyst,
+fik Københavns ældste kolonihaveforeninger opkaldt efter sig,
+og det var der, revylegenden Oskar Stribolt engang kæmpede
+for at fortære 22 stykker smørrebrød.
+
+[[!img vennelyst_par.jpg class=high caption="Dette billede fra Vennelyst er fra efter indlemmelsen i København pr. 1.1. 1902. På vognen reklameres nemlig for Carlsberg Skattefri Øl, der først blev lanceret i 1902. Læsere, der ved noget om tøj og mode, kunne måske tidsfæste billedet nærmere."]]
+
+Der var også lokale kræfter,
+der kæmpede for en bedre fremtid for kvarteret og dets beboere,
+fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby.
+Han sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København.
+Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet.
+Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune
+under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade.
+Det er over 120 år siden og ganske glemt.
+Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager med sine krogede gader.
+
+## Gadenavne
+Med optagelsen i København kom der styr på forholdene
+og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed.
+Sundby Hospital stammer fra årene efter.
+Det gør Sundholm også.
+Det store kompleks for de fattige,
+der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælled.
+
+En anden virkning er gadenavnene i området.
+For der var allerede en Østergade,
+Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København.
+Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept.
+Kirkevej blev Englandsvej,
+skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole,
+Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev, som sagt, Pommernsgade.
[[!img sundbysogn1899.jpg class=high caption="Sognekort for København og omegn 1899. De blå og røde områder er de to kirkesogne i Sundby Kommune. Ved at klikke på kortet kan man de fortidige gadenavne fra før indlemmelsen i København. Screenshot fra historiskatlas.dk"]]
-##Link
+## Link
[Projektets facebookgruppe](https://www.facebook.com/groups/1051839359553882)
-
-## Kilder
+## Kilder
Elsbøll, Lisa: Fra Sundby til Køæbenhavn S (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1998)
"""]]
-[[!tag blog]]
-[[!tag artikel]]
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel sundbyerne amager]]
[[!meta date="2023-04-10"]]