summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--vejviseren/vestvold-historie.mdwn51
1 files changed, 50 insertions, 1 deletions
diff --git a/vejviseren/vestvold-historie.mdwn b/vejviseren/vestvold-historie.mdwn
index cefe1500..bd78328d 100644
--- a/vejviseren/vestvold-historie.mdwn
+++ b/vejviseren/vestvold-historie.mdwn
@@ -24,7 +24,56 @@ else="""
#Den Skjulte Fæstning
-Tekst
+Den glemte fæstning.
+
+Vandet løber stille og snorlige mellem træklædte skråninger. Længere fremme - hvor åen bøjer - kan man skimte en betonfacade bag løvet. Svære jernluger lukker af til den fremskudte stilling. Bag ved lugerne gemte sig maskingeværer, der kunne sprede død 625 meter ned den snorlige voldgrav, frem til næste fæstningspunkt.
+
+Vestvolden i Københavns befæstning er en nerve af natur gennem forstæderne, mellem Avedøre og Husum. Engang var de 14 kilometers befæstning bygget til at beskytte København mod fjenden, den gang der lå gårde flade marker. I dag ligger anlægget gemt mellem villaveje, sportspladser, kolonihaver og omfartsvej og udfletninger. I de sidste 10 år er Vestvoldens stillinger og batterier bragt frem fra glemslen. Langs volden og på volden løber gangstier og cykelrute, der åbner op for en ret ukendt historie.
+
+
+Franske fagudtryk og forfatningskamp.
+
+Byvandring.nu udbyder en cykeltur langs Vestvolden og . Her bestiger vi voldene, og kommer ud til de fremskudte fæstninger i selve volden. De hed caponierer – og det er fransk for ”kapunbure”. Fransk var fæstningssproget, man finder escarper og banketter og batterier herude. De franske udtryk var suppleret med danske udtryk som voldgang, brystværn og bærme.
+
+Vestvolden er del af Københavns befæstning , et kæmpe system af vold, landforter og søforter, stillinger og dæmninger, opbygget mellem 1885 og 1895. Den store befæstning har aldrig spillet en rolle under en krig – for den blev aldrig angrebet af en fjende. Når den huskes, er det især på grund af de politiske kampe der rasede omkring bygningen af den.
+
+Danmark var i en kompliceret strategisk stilling efter 1864. Landet var eftertrykkeligt besejret, og det ny forenede Tyskland oprustede hær og flåde, så det danske militær ikke kunne følge med. Var det muligt at forsvare hele landet, eller skulle man satse på en befæstning af København? For København var ubeskyttet. Byens gamle volde var blevet opgivet og nedrevet uden noget nyt forsvar var på plads.
+
+Læs om de gamle volde der faldt – og København der bredte sig i denne periode.
+
+Det var ikke et enigt Danmark der stod bag færstningsplanerne. I sidste tredjedel af 1900-tallet foregik forfatningskampen mellem Højre og Venstre. De fleste der boede uden for København ønskede ikke at betale, for de ville være prisgivet en invaderende fjende. Venstre var imod, lige som Socialdemokraterne der ikke ønske militær – ligegyldigt hvor de boede.
+
+Viljen bag gennemførelsen var konseillespræsident Estrup fra Højre. Han var nok den danske statsminister nogensinde der var mest ligeglad med sin popularitet. Det kunne han også roligt være, for Kongen udnævnte den regering han ville. Når Folketinget stemte finansloven ned, så ventede Estrup bare at der blev gennemført en provisorisk finanslov. Provisorietiden kaldes perioden. Estrup var lige så uimodtagelig som voldens bastioner, og selv ikke et attentatforsøg i i 1885 gjorde indtryk på ham.
+
+Det er en mærkelig periode, hvor samfundet ændrer sig med stormskridt, men politikken var underdrejet i ”Forfatningskampen” mellem Højre og Venstre. I enden blev Venstre styrket, og det løst sammentømrede højre blev slidt op. I 1894 måtte Estrup gå af, og i 1901 kom Systemskiftet, hvor efter en regering ikke kunne med Folketingets flertal var imod den.
+
+
+Lad os beundre befæstningen.
+
+Bygningen af befæstningen var den største enteprise i Danmark før Storebæltsbroen blev bygget i 1990’erne. Den mere end 100 år gammel beton er fint bevaret, og det er ikke mindre imponerende da anlægget primært er bygget ved håndkraft af 1000-2000 arbejdere med skovle, trillebøre og tipvogne. Der var arbejdsdage på op til 13 timer.
+
+Den forkætrede befæstning skabte store spændinger gennem dansk politik. Og i eftermælet er den ofte blevet fremhævet som nytteløs, og forældet da Første Verdenskrig endelig brød ud.
+
+Befæstningen var bemandet af 55.000 mand under Første Verdenskirg, mens den store krig udspillede sig syd for grænsen med brutal konsekvens. I Belgien blev forsvarsanlæg af denne type pulveriseret af en ny generation kanoner. Også derfor er Vestvolden og forterne på Nordfronten og i Øresund et sjældent stykke bevaret fæstningskunst.
+
+Måske gjorde Vestvolden sin virkning alligevel. Da befæstningen var topmoderne i 1890’erne. Den tyske hærledelse mente at København ville blive en for hård nød at knække i en kommende krig. Så en invasion af Danmark faldt ud af de tyske krigsplaner – også selvom befæstningen nærmest ikke blev moderniseret efter 1894. Måske var det Befæstningens renomé – kombineret kejserlige tysk stædighed i generalstaben - der reddede Danmark fra deltagelse i Første Verdenskrig.
+
+Vestvolden fortsatte som militært område indtil 1960’erne, hvor forstæderne erobrede anlægget indefra. Vestvoldens yngste anlæg er den tophemmelige Ejby-bunker, som blev indrettet hovedkvarter for Københavns luftforsvar i 1950’erne under den Kolde Krig. En tur langs Vestfolden kan indeholde et besøg i her.
+
+
+Vestvolden og Forterne med Byvandring.nu
+
+Turen langs volden er en opdagelse af en spændende landskab, hvor naturen skjuler de gamle befæstninger. Militær taktik, sikkerhedspolitik og forfatningskamp vil blive forklaret på undervejs. Turen kan indeholde quiz, opmålingsopgaver, bunkerbesøg og kaffe og kage på de grønne volde. Befæstningen kan bruges til afslapning og til teambuildning.
+
+
+
+
+
+Kilde:
+Københavns Befæstning – til Fædrelandets Forsvar.
+Jens Ole Christensen o.a.
+Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012
+
"""]]