diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/dendanskemercurius.mdwn | 31 |
1 files changed, 22 insertions, 9 deletions
diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn index 7bfa40d7..f65b3a69 100644 --- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn +++ b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn @@ -17,7 +17,11 @@ Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. De er på vers Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III besluttede gav Anders Bording til opgave at udgive en avis med statens nyheder, og historier fra den vide verden. Eller det var Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter. -Men for at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Marcurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter, på steder hvor konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i slibrige historier. Og her altså ganske respektabelt i titlen på en avis. +Bladet blev udgiver i elleve årgange med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder i gotiske bogstave. Og de "krøllede bogstaver" og den gammeldags stavemåde er et par af forhindringerne for bare at læse disse gamle aviser. + +[[!img mercuriusside.jpg class=high caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]] + +For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden, og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig hedder avisen efter Marcurius; den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter, på steder hvor konger, kirkefædre eller helgerne ikke ville være passende - fx. som halvnøgne statuer og i slibrige historier. Og her altså ganske respektabelt i titlen på en avis. @@ -59,7 +63,7 @@ Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle menneske ##Internationale nyheder. -Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet, eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666. +Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet, eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666, der ødelagde de centrale dele af en af Europas største og rigeste byer. Som Fønix vokser op af egen brand og aske, Så vil og London nu begynde frem at braske. @@ -68,6 +72,8 @@ Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart. I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byen blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i. +[[!img londonbrand.png class=high caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]] + England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius nyheder. Og I polen er de nærmest altid noget galt. Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver aldelsmand lige, og Polens konge skulle evig og altid forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx Lubomirsky) . Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne. Det ganske ridderskal til Lubomirsky falder @@ -75,6 +81,8 @@ En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder. JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved, Der så genstridig står imod sin øvrighed. +[[!imgsejmen1622.jpg class=high caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]] + De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast ,som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge. Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning, @@ -91,7 +99,10 @@ Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Lud > Thi kongen selv har det for dem optaget så > Hvad kongen gør, det straks på Moden være må. -Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598. +Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598. + +[[!img kavaler1678.jpg class=high caption="Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. Det var svært at få mændende til at lægge kården, men spadserestokken blev en slags erstatning, og de adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne efterhånden blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær."]] + Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. >Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe @@ -105,20 +116,22 @@ I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre > Fornemmer noget sært der føres over strande, > Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: > Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret. -> Man ellers fiver for og meget derom skriver -> at det en lægdom er og mangt en sygdom driver -> Dog jeg indbilder mig, det er at større navn -> En det i gerningen kan gøre gavn +> Man ellers fiver for og meget derom skriver, +> at det en lægdom er og mangt en sygdom driver. +> Dog jeg indbilder mig, det er at større navn +> end det i gerningen kan gøre gavn. > Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke -> Fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke. +> fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke. > Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, > Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig. +[[!img heimbackhro.jpg class=high caption="Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden."]] + [[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]] [[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]] -[[Læs mere om manden bag mercurius. Hyrdinder, herregårde og på druk uden penge.|/vejviseren/andersbording]] + |