diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/barokke_kbh.mdwn | 44 |
1 files changed, 25 insertions, 19 deletions
diff --git a/vejviseren/barokke_kbh.mdwn b/vejviseren/barokke_kbh.mdwn index 7c416918..26d91c7b 100644 --- a/vejviseren/barokke_kbh.mdwn +++ b/vejviseren/barokke_kbh.mdwn @@ -18,6 +18,11 @@ hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst. Det fejrer vi med en byvandring om det barokke København. +20.6. kl. 15.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844228). +12.7. klo. 16.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844234). + +##En Residensstad i den Høie Stiil + I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, og den barokke stil blev Enevældens tema. @@ -202,8 +207,7 @@ og bureaukratiet gjorde for alvor sit indtog i Danmark. Modsat sin far, blev Frederik født og opdraget til enevældig magt. Han blandede sig i små og store detaljer. -Viden betød noget. -Fx. blev astronomen, Ole Rømer, politimester i København, +Viden betød noget. Fx. blev astronomen, Ole Rømer, politimester i København, og skulle opmåle landeveje og fik mange andre opgaver, så han ikke fik tid til at studere stjernerne. @@ -222,31 +226,31 @@ der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier. ## Kontrast – Al landsens ulykker Mens Frederik IV regerede og festede, -ramte mange ulykker riget. +ramte mange ulykker riget, og farer lurede. -Store Nordiske Krig rasede, -men det var ikke svenskerne, der fik ram på Hovedstaden. -I 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. +Store Nordiske Krig rasede, men det var ikke svenskerne, der fik ram på Hovedstaden. Russerne fik ramponeret byen da Peter den Store kom med sin hær for at planlægge et fælles angreb på Sverige. Den danske flåde holdt svenskerne fra at kunne angribe riget, og en af kongens kæmpere af Tordenskjold. [[Læs denne artikel, hvor vi går i hans fodspor fra Christianshavn til Kongen Nytorv anno 1720|/vejviseren/tordenskjold/]]. + +Døden kunne komme alle vegne fra. I 1710 kom den med et skib til Helsingør, og trods byen blev afspærret, så undslap en pestramt dreng og søgte til tante i KøbenhavnI 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. Højesteretsdommer (mm.) Hans Rostgaard beskrev Københavnernes reaktion i et belærende digt. Gammel vane var med til at sprede sygdommen. Når de udpegede ligbærerere (studenter osv.) ikke mødte op, lavede folk ligbæring, som de plejede, med fatale konsekvenser, som når naboen døde af pesten, så... ->> Nej, siger du, der er min ven ->> Han bor på vores gade ->> Jeg ved han tjener mig igen ->> Jeg får vel ingen skade +>> Nej, siger du, der er min ven. +>> Han bor på vores gade. +>> Jeg ved han tjener mig igen. +>> Jeg får vel ingen skade. ->> Så bære de trohjertelig ->> Den ene på den anden ->> Og samles for at læske sig ->> til sveden står på panden +>> Så bære de trohjertelig. +>> Den ene på den anden. +>> Og samles for at læske sig. +>> til sveden står på panden. ->> Men mangen en fra liget gik ->> Og gjorde det ej længe ->> thi han i samme selskab fik ->> sin død til drikkepenge +>> Men mangen en fra liget gik. +>> Og gjorde det ej længe. +>> thi han i samme selskab fik. +>> sin død til drikkepenge Mens pesten hærgede i København, festede kongen på Koldinghus @@ -273,7 +277,7 @@ Efter branden besluttede Kongen også, at der skulle laves en direkte vej fra Vesterport og ind til Gammeltorv - Nytorv. Det er Frederiksberggade, altså begyndelsen af Strøget i dag. Man ser også, hvordan et stort område med vand lå inden for voldene, -hvor Holmen blev udbygget i 1799- og 1800-tallet. +hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem. ## Scene 5 – Arsenalet. Flåden. @@ -283,6 +287,8 @@ På porten til Arsenalet ved Christianshavn knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. Her blev flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger. +Udbygningen af Holmen er en stor bedrift i den barokke periode, hvor teknik og viden blev sat i værk, og pynt og omstændigheder ikke fik lov at tage overhånd, så her finder man overlevende eksempler op 1700-tallets praktiske arkitektur. + Han var den sidste konge i barokken. Hans efterfølgere havde ikke selvstændig indflydelse på verdens gang. Frederik V var fordrukken og i rokokostil. |