diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/flyttedag_hca.mdwn | 4 |
1 files changed, 2 insertions, 2 deletions
diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn b/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn index 32e348e0..57da0753 100644 --- a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn +++ b/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn @@ -15,9 +15,9 @@ else=""" Flyttedagene lå tredje tirsdag i November og April. I et år, hvor påsken lagde sig midt i April (som den fx gør i 2019), var flyttedagen så tirsdagen efter. I slutningen af 1900-tallet blev Flyttedagen flyttet til 1.5. og 1.11. -[[!img flyttedag.jpg class=high]] +[[!img flyttedag.jpg class=high class=solo]] -I romanen "DE To Baronesser" bruger H. C. Andersen netop flyttedagen som ramme, når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, i en omtumlet periode i hendes eget liv. +I romanen "De to Baronesser" bruger H. C. Andersen netop flyttedagen som ramme, når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, i en omtumlet periode i hendes eget liv. *”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. I andre Lande kjender man ikke denne Dag, der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. Hvilket Billed paa Forgængelighed! der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* |