diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/grundlovsoptog.mdwn | 5 |
1 files changed, 4 insertions, 1 deletions
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn index 8f9a202c..57fe1a50 100644 --- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn +++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn @@ -15,6 +15,7 @@ else=""" Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabet eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. +--- #1848: Martsdagene ##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads. @@ -54,6 +55,7 @@ Grundloven var genstand for ændringer strid og mange optog i slutningen af 1800 Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal. +--- #1915: Kvinderne viser flaget. ##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen. @@ -76,7 +78,7 @@ Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Køben Kontrasten var også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa i 1915, der lå i krig med mændene i skyttegravene, og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten. - +--- #1920 – Mellem statskup og revolution ##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg. @@ -97,6 +99,7 @@ Kongen krævede regerings afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede derf Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter Margrethe også tronarving. +--- ##Byvandring som historiske bevægelse. To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde en stor symbolsk betydning. |