diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn | 12 |
1 files changed, 6 insertions, 6 deletions
diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn index 929411f0..2811626c 100644 --- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn +++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn @@ -14,24 +14,24 @@ else=""" #På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger -[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882]] +[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class=solo size=500x caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]] -Anledningen er at Stadsarkivet går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde om Bispebjerg og Vestre. +Anledningen er at Stadsarkivet går i gang med at indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. Det er en periode med stor vækst, hvor København firedoblede sin befolkning og mere en fordoblede sit areal. Til de eksisterende kirkegårde blev nye oprettes, som Vestre Kirkegård, Syndby og Bispebjerg. Allerede før år 1700 kunne man se at der ville blive pladsmangel til begravelser inden for voldene. I 1680 blev jøderne beordret til at flytte deres begrvaelser ud til Nørrebro til Møllegade. Pesten i 1711 førte at der blev lavet pestkirkegårde, og en af dem blev siden Holmens Kirkegård. Men ordenlige borgere kunne ikke forestille sig at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende Garnisons kirkegård. I 1801blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her. -[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo size=500x caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801".]] - +[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class=solo size=500x caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]] +##Skiftende omgivelser omkring Assistens, Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal intastes i projektes næste etape. Så når arbejdet er færdigt har vi adgang i alle begravelse mellem Slaget på Reden og Besættelsen. Det var samme historie med Assistens Kirkegård, der i mange år bare var fattigkirkegård. Men fra 1780'erne begynder man at se flotte og moderne gravmæler her. Her var god plads til en grav med et ordentligt monument, og så lå det ikke lige mit i byen. Det var populært at tage til begravelse - også for folk man ikke kendte så tæt - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge og drikke brændevin bagefter. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen folk lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider. Nørrebro var et fattigkvarter. Der er et hjørne af kirkegården der er blevet overtaget af Metrobyggeriet. Under de arkæologiske undersøgelser dér fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn omkring et stort træ. Det var tid med stor børnedødelighed, og de fattige mennesker der vandrede til for at få arbejde havde måske ikke et gravsted. Altså har træet højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte eller døde som spæde. Det er en tankevækkende påmindelse om de meget hårde livsforhold der var i slutningen af 1800-tallet. -[[!img engelassistens.jpg class=solo caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården.]] +[[!img engelassistens.jpg class=solo caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården."]] -#Dødsårsager +###Dødsårsager Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme. Det fortæller om det hårde liv i København. I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne. Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive den første til at blive begravet allehelgensdag 2 november 1870, |