diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/vejviser-1066.mdwn | 83 |
1 files changed, 54 insertions, 29 deletions
diff --git a/vejviseren/vejviser-1066.mdwn b/vejviseren/vejviser-1066.mdwn index 6e638e8a..7fef7c6d 100644 --- a/vejviseren/vejviser-1066.mdwn +++ b/vejviseren/vejviser-1066.mdwn @@ -1,6 +1,7 @@ -Vejviser år 1066 +# Vejviser år 1066 -Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på det. Havn, blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladen ligger i dag. +Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på det. +I Havn, blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladen ligger i dag. [[!template id=note text=""" Hvordan så der ud i året 1066? Det var året da Normannerne besejrede Harald af England ved Hastings, @@ -23,34 +24,58 @@ byens lugte blander sig med morgendisen. Røg fra træ, lugten af saltet sild, l og skidekuler. Flere hunde gør. Det er atter dag i Havn. """]] -ET KNUDEPUNKT -Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført, lå Københavns Halmtorv lige indenfor Vesterport. Et trafikknudepunkt, men ikke område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon grundlagede Havn i 1167. - -Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion. - -Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk er , for hele området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom. - -Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov. - -Det har foregået i skyggen af Skt Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker har hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker fx Århus Domkirke, Skt Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle t være fra 1050’erne, og deres opførelse knytter sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt 1/3 af Kongens By. - -Klemenskirken har ikke været den eneste kirke, Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige del af udgravningen ved HC Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby. - - -Hvor bredte byen sig ellers? -Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads, og langs hele længden af strøget. Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs strøget og ud mod kysten Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu. - -Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver vi om det. - -Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. - -Den gård må have ligget ved vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå Havfruegrunden og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere. - -Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker længere tilbage i fortiden. +## Et knudepunkt +Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne +afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført, lå Københavns Halmtorv lige indenfor +Vesterport. Et trafikknudepunkt, men et område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset +blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon +grundlagede Havn i 1167. + +Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og +spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum +på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade +fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, +og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion. + +Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk her, for hele +området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center +for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle +bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom. + +Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med +er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige +Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov. + +Det har foregået i skyggen af Skt. Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker +er hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker, fx Århus Domkirke, Skt. +Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle at være fra 1050’erne, og deres +opførelse knyttes sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt +under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt en tredjedel af Kongens By. + +Klemenskirken har ikke været den eneste kirke. Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige +del af udgravningen ved H.C. Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden +fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby. + +## Hvor bredte byen sig ellers? +Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads og langs hele længden af strøget. +Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs +Strøget og ud mod kysten. Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu. + +Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved +ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens +København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver +vi om det. + +Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder +på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. +Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. Den gård må have ligget ved +vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv +og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå Havfruegrunden +og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere. + +Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og +historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker endnu længere tilbage i fortiden. Fortiden ligger under vore fødder – og den er fuld af overraskelser. - [[omtale af Bymuseets nye udstilling ”Fortiden under os”]] - - |