diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/grundlovsoptog.mdwn | 62 |
1 files changed, 31 insertions, 31 deletions
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn index c582fc6f..8a50111b 100644 --- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn +++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn @@ -22,12 +22,12 @@ Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. --- -##1848: Martsdagene -###Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads +#1848: Martsdagene +##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads ###Baggrund Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor -folkene havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til +befolkningerne havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København. @@ -37,19 +37,18 @@ I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op under sine partifæller og under folkestemningen med møder på Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for frækhed mod Kongen – og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen -med oplysningen om oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne +med oplysningen om R oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste dag og kræve handling og folkestyre. -Meddelelsen om oprøret i Kiel var løgn. Lehmann havde ingen -oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde -mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt. +Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde +mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt! ###Forløb Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det -nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af at folkemassen var -ophidset, foregik turen i orden. Da man nåede Slottet var kongens +nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var +ophidset, så foregik turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget. @@ -59,7 +58,7 @@ Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København -nåede til Hertugdømmerne blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års +nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års borgerkrig blev konsekvensen. ###På Spil @@ -70,20 +69,22 @@ bluffnummer, var han ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte. ###Virkning Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen -blev uhyre populær som den første konstitutionelle monark i folkets brede lag. +blev uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark. Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig, -kunne han sove så længe om morgenen, som han gad. 2) Han kunne +kunne han sove så længe om morgenen, som han lystede. 2) Han kunne gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner). Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger forældrene: Nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre. -Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det virkelig +Og ved forældrenes respekt for, hvad det er at lyde, går det virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde en ulykke af sig.” +[[Læs flere af filosoffens udfald mod Folkestyret.|/vejviseren/sak_om_1848/]] + Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde. @@ -100,13 +101,13 @@ politiske optog og andre unoder fra pøblen. [[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]] -Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. +Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev knæsat som politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal. --- -##1915: Kvinderne viser flaget -###Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen +#1915: Kvinderne viser flaget +##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen [[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]] @@ -119,9 +120,9 @@ stemmeret til valgene. ###Forløb På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives -i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder +i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade -til Amalienborg Slotspladsen, hvor en delegation skulle møde kongen. +til Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen. Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere, @@ -130,8 +131,8 @@ at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet. ###Virkning Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. -Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationens, -hvor han ellers ønskede kvinderne tillykke. +Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationen, +hvor han ellers ønskede kvinderne tillykke: "På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til @@ -141,17 +142,17 @@ hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark." ###På Spil Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede -optog. Kongens svar viser dog også at den fulde lighed ikke var en given +optog. Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given ting endnu. Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af -Europa, der lå i krig med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker +Europa, der lå i krig - med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten. --- -##1920 – Mellem statskup og revolution -###Fra Københavns Rådhus til Amalienborg +#1920 – Mellem statskup og revolution +##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg [[!img strejke.jpg size=500x class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]] @@ -162,21 +163,20 @@ Verdenskrig måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især -Flensburg blev dansk. Statsminister Zahle nægtede, og henviste til +Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle, som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret. -Kongen krævede regerings afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede -derfor regeringen med et (spinkelt) folketingsflertal bag sig. -Fagbevægelsen og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke, det -kom til rasende demonstrationer med arbejdere, der råber på kongens afgang. +Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede +derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det +kom til rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang. Ville tidens uro give revolution i Danmark? ###Forløb -Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Det flertal +Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af Borgerrepræsentationen, der tog turen for at protestere over for kongen. Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre -socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarsler, men +socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en |