diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/grundlovsoptog.mdwn | 19 |
1 files changed, 8 insertions, 11 deletions
diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn index 1c90c0aa..3802b920 100644 --- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn +++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn @@ -13,13 +13,11 @@ else=""" #Grundlovsoptog der gik ind i historien -Byvandringer der gav genlyd i grundloven. - Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabet eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. ##1848 21.3 -#Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads. +###Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads. **Baggrund:** Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor folkene havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København. @@ -62,7 +60,7 @@ Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. Hereft ##1915: Kvinderne viser flaget. -#Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen. +###Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen. [[!img kvindeoptog4.jpg size=500x]] @@ -83,11 +81,13 @@ Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne s Kontrasten var også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa i 1915, der lå i krig med mændene i skyttegravene, og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten. -[[!img strejke.jpg size=500x]] -I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution. + ##1920 – Mellem statskup og revolution -#Fra Københavns Rådhus til Amalienborg. +###Fra Københavns Rådhus til Amalienborg. + +[[!img strejke.jpg size=500x]] +I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution. **Baggrund:** Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte det slesvigske spørgsmål sætter skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå land, og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vores dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede at Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især Flensburg blev dansk. Statsminister Zahle nægtede, med og henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret. @@ -95,8 +95,7 @@ Kongen krævede regerings afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede derf **Forløb:** Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Det flertal af Borgerrepræsentationen der tog turen for at protestere over for kongen. Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog i mod advarsler, men afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. Kongen fyrede det ministerium han havde udpeget 5 dage før, og en upolitisk overgangsregering blev udpeget. -[[!img 1920optog.jpg size=500x]] -Delegationen ankommer til Amalienborg 3.4 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame - den radikale Elna Munch der sammen med Stauning satte sig for at lave henvendelsen til kongen på denne markante måde. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. +[[!img 1920optog.jpg size=500x caption="Delegationen ankommer til Amalienborg 3.4 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame - den radikale Elna Munch der sammen med Stauning satte sig for at lave henvendelsen til kongen på denne markante måde. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham."]] **På Spil:** Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud og i udlandet var der utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning der hersklede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede konge, og over for de vrede demonstranter der gerne havde set større omvæltninger. @@ -117,8 +116,6 @@ Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. Både i by - - [[!template id=note text="""tekst"""]] """]] |