diff options
| -rw-r--r-- | vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn | 10 |
1 files changed, 5 insertions, 5 deletions
diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn index 1be7ff2b..eb794015 100644 --- a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn +++ b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn @@ -38,7 +38,7 @@ Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset. -I 1898 kom den unge arkitekt Anton Rosen med et visionært +I 1898 kom den fremtrædende arkitekt Anton Rosen med et visionært forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en @@ -49,12 +49,12 @@ Architekten – man kan se et par tegninger her. Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet, og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet -havde holdt til at blive flyttet. Frem til 1972 gik +havde holdt til at blive flyttet. Vi skal heler ikke have onde af Anton Rosen, der er arkitekten bag Palace Hotel på Rådhuspladsen. + +Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet. Det år blev Købmagergade gågade, og i dag er det mest musikanter og sælgere der -bruger buegangen. Med mindre det regner. - -I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over +bruger buegangen. Med mindre det regner. I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader, ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade. Det gamle København er et område, hvor vi tit er ude med med byvandring.nu. |