summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2016-05-03 00:34:15 +0200
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2016-05-03 00:34:15 +0200
commited219a520e0624ab2cc9afa300c8560c460b125e (patch)
treef37e87a4f9ab8faad824778c42d01d249a9fa5c2 /vejviseren
parentea4c23a50aa6ab862d980a9d1c0924d8ef7b20a0 (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/nilen_til_norden.mdwn12
1 files changed, 6 insertions, 6 deletions
diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
index 453a5899..effddec8 100644
--- a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
+++ b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn
@@ -15,7 +15,7 @@ else="""
Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne der rejste Frihedsstøttens obelisk.
-RUNDETÅRNS HIEROGLYF
+##Rudetårns Hieroglyf
Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn. Tårnet hænger sammen del af universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden. Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden (universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn).
@@ -24,7 +24,7 @@ Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder Christians IV
På tårnet står den rebussen med guldbogstaver og sære tegn. Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd da rebussen blev skrevet. Bangius blev første bibliotekar på det Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III, hvordan inskriptionen v ar en art hieroglyf. Ud over det indeholder rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver.
-MUMIER OG SARKOFAGER VED VOR FRUE PLADS
+##Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret
I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater. Det af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømteste forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg.
@@ -36,14 +36,14 @@ Mumien der blev udviklet i 1781 var en af de utallige genstande som Carsten Nie
I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer Francisco de Miranda professor . Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte, antiloper og salamandre), er det mumierne der stjæler opmærksomheden.
-”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den. Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad., og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.”
+”*Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den. Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad., og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.*”
Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning.
Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]].
I 1788 kunne man se en sarkofaglåg i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet. Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg. I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet. Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring Fra Nilen til Norden.
-[[!img brolokkegods.jpg class=solo caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv. samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Reventlow th. ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015."]]
+[[!img brolokkegods.jpg class=solo caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv. samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Reventlow th. ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]]
I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske. Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation. Men han var allerede vel bevandret i oldganskeri, før han valgte at blive kirkens mand. Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter. Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer, flgurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger).
@@ -53,9 +53,9 @@ Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde funde
Ved siden af Bispegården på Bispetorvet ved siden af finder man en obelisk fra 1943, der fejrer reformationens. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra den første obelisk rejst i Danmark.
-FRIHEDSSTØTTEN – KUNSTNERNE OG KONGERIGET
+##Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet
-Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792 markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på støtten hæver Kong Christian VI og Kronprins Frederik til skyerne for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere i at hylde herskerne
+Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792 markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere i at hylde herskerne
[[!img frihedsstotteaften.jpg class=solo]]