Minor text corrections.

1 files changed, 69 insertions, 68 deletions

diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
index 07a9f708..689c2891 100644
--- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
+++ b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn
@@ -3,8 +3,8 @@
 [[!if test="included()" then="""
 
 Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem
-fandt sted da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie
-demonstrerede at kvinderne havde styr på sagerne.
+fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie
+demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne.
 
 [[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo]]
 
@@ -16,7 +16,7 @@ else="""
 #Grundlovsoptog der gik ind i historien
 
 Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.
-Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabt
+Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt
 eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med
 Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
 
@@ -26,31 +26,31 @@ Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.
 ##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads
 
 ###Baggrund
-Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor
-befolkningerne havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til
-oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed
-nåede til Kiel og København.
+Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne
+havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom,
+Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede
+til Kiel og København.
 
-[[!img marts1848berlin.jpg size=500x class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til at kongen snart lovede at Pøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]]
+[[!img marts1848berlin.jpg size=500x class=solo caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]]
 
 I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op
 under sine partifæller og under folkestemningen med møder på
 Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for
-frækhed mod Kongen – og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen
-med oplysningen om R oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne
+frækhed mod Kongen; og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen
+med oplysningen om at oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne
 ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og
 besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste
 dag og kræve handling og folkestyre.
 
-Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde
-mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt!
+Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden.
+Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie.
+Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt!
 
 ###Forløb
-Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det
-nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var
-ophidset, så foregik turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens
-svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig
-i riget.
+Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus
+også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik
+turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat.
+Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.
 
 [[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]]
 
@@ -62,14 +62,14 @@ nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års
 borgerkrig blev konsekvensen.
 
 ###På Spil
-Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået
-modstanderen til at lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans
-bluffnummer, var han ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.
+Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at
+lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han
+ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.
 
 ###Virkning
-Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre
-års borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen
-blev uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark.
+Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års
+borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev
+uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark.
 
 Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge
 Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig,
@@ -88,7 +88,7 @@ en ulykke af sig.”
 Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark
 blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.
 
-[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo size=500x caption="22.3 1848 var folk igen på gaden. Den slesvigs-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]
+[[!img oploeb22marts1848.jpg class=solo size=500x caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]
 
 [[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]
 
@@ -112,37 +112,36 @@ Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.
 [[!img kvindeoptog4.jpg size=500x class=solo caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]]  
 
 ###Baggrund
-Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes
-ordentlig proces end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri.
-Kvinderne fik stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for
-det meste også. Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk
-stemmeret til valgene.
+Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces
+end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik
+stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også.
+Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.
 
 ###Forløb
-På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives
-i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik
-i optog fra Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade
-til Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen.
+På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen.
+Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra
+Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til
+Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen.
 
 Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt
 af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere,
 at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet.
 
 ###Virkning
-Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915
-ikke var hans ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold.
-Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationen,
-hvor han ellers ønskede kvinderne tillykke:
+Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans
+ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man
+også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers
+ønskede kvinderne tillykke:
 
-"På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan
-kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til
-hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."
+> "På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan
+> kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til
+> hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."
 
 [[!img kvindetoget6.jpg size=500x class=solo caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]
 
 ###På Spil
-Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede
-optog. Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given
+Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog.
+Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given
 ting endnu.
 
 Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af
@@ -157,23 +156,25 @@ på hjemmefronten.
 [[!img strejke.jpg size=500x class=solo caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]
 
 ###Baggrund
-Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som
-i 1848 satte det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første
-Verdenskrig måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i
-Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore
-dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at
+Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte
+det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig
+måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig.
+Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages
+grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at
 Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især
-Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle, som henviste til
-danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
-
-Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede
-derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det
-kom til rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang.
+Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle,
+som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes
+selvbestemmelsesret.
+
+Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X
+fyrede derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen
+og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til
+rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang.
 Ville tidens uro give revolution i Danmark?
 
 ###Forløb
-Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal
-af Borgerrepræsentationen, der tog turen for at protestere over for kongen.
+Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af
+Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen.
 Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få
 foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre
 socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men
@@ -185,18 +186,18 @@ upolitisk overgangsregering blev udpeget.
 [[!img 1920optog.jpg size=500x class=solo caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]]
 
 ###På Spil
-Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i
-udlandet var der utallige eksempler på uro og omvæltninger. De
-demokratiske ledere tog initiativet under Staunings ledelse, og gik på
-tværs af den stemning, der herskede i gaden. De viste handlekraft både
-over for den fornærmede konge, og over for de vrede demonstranter, der
-gerne havde set større omvæltninger.
+Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der
+utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog
+initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning,
+der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede
+konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større
+omvæltninger.
 
 ###Virkning
-Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet
-sig i politik siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig
-blev tysk. Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede
-både verdenskrisen og den tyske besættelse.
+Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik
+siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk.
+Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både
+verdenskrisen og den tyske besættelse.
 
 Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik
 IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter
@@ -205,9 +206,9 @@ Margrethe også tronarving.
 ---
 
 ##Byvandring som historisk bevægelse
-To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget
-vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold,
-men havde en stor symbolsk betydning.
+To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående
+udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde
+en stor symbolsk betydning.
 
 Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser.
 Både i byen og i bøgerne.