summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren
diff options
context:
space:
mode:
authorhttps://www.google.com/accounts/o8/id?id=AItOawkvAQ2pGG272FFZHZbpuyAFEGhj3ph3p9I <Paul@web>2013-03-06 01:34:31 +0100
committerbyvandring.nu website <bynu@mail.bitbase.dk>2013-03-06 01:34:31 +0100
commit1c89dba72eb379395d9a07f47b84bcbab49bbb89 (patch)
treec0b77dba3a35890ed4b72aff70da02d1245b6852 /vejviseren
parent63f9f2b0dad2fc6c613d724520d5519ee2cafe20 (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren')
-rw-r--r--vejviseren/gennembruddet.mdwn17
1 files changed, 11 insertions, 6 deletions
diff --git a/vejviseren/gennembruddet.mdwn b/vejviseren/gennembruddet.mdwn
index 3383aee1..92f54c63 100644
--- a/vejviseren/gennembruddet.mdwn
+++ b/vejviseren/gennembruddet.mdwn
@@ -3,7 +3,7 @@
[[!if test="included()" then="""
[[!img brovaerk.jpg]]
-<br>
+
I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet tre ture over temaet.
@@ -33,7 +33,7 @@ Aldeles på moden…*
(Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)
[[!img brovaerk.jpg]]
-<br>
+
**Sensation og skandale**
København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang op på Nørre- og Veterbro. I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet.
@@ -47,11 +47,13 @@ Den store verden satte sit præg på København.
Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof. Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med det unødige pynt, syntes at være ideen.
[[!img sfinx.jpg]]
-<br>
+
+
Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske søer var en veritabel verdensflod.
[[!img soetorvetmarts.jpg]]
-<br>
+
+
Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for den kvarterer der opstod uden på det gamle voldterræn.
... *men jeg synes de Huse man nu ryster ud,
@@ -67,7 +69,8 @@ Af oprindelig Stil har jeg fundet mér
i en Legetøjsæske.*
[[!img kariatider.jpg]]
-<br>
+
+
Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne. 10 år kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens overfladiskhed og forlystelsessyge.
Her et udpluk fra romanens indledning:
@@ -93,7 +96,9 @@ Og Fiskeren med sin Bambusstang
Over Bredden sig Bukked.
[[!img anlaegshjorne.jpg]]
-<br>
+
+
+
**Kilder og links**
Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988)
Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002)