summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/udfordringen.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2020-03-16 19:15:01 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-04-06 10:36:37 +0200
commite30097f4a9ffc42d57df2c463ae4770b61ff8769 (patch)
treed81a0f0c0153d99346cb1e123f7bc656991086b4 /vejviseren/udfordringen.mdwn
parentc0be7d8b7c4caa1e1077e91912e93dac6c4e6470 (diff)
rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files
command: ``` perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})' ```
Diffstat (limited to 'vejviseren/udfordringen.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/udfordringen.mdwn195
1 files changed, 0 insertions, 195 deletions
diff --git a/vejviseren/udfordringen.mdwn b/vejviseren/udfordringen.mdwn
deleted file mode 100644
index 2c48f783..00000000
--- a/vejviseren/udfordringen.mdwn
+++ /dev/null
@@ -1,195 +0,0 @@
-[[!meta title="Sammenstød på Grænsen"]]
-
-[[!if test="included()" then="""
-
-[[!img Nbro-station-s.jpg class="blog" alt="Nørrebro Station" link="/vejviseren/udfordringen"]]
-
-Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk
-byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden.
-Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en
-gammel grænse igennem.
-
-[[Læs mere...|/vejviseren/udfordringen/]]
-
-"""
-else="""
-
-# Sammenstød på grænsen
-
-Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der
-ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder
-vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i
-travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget
-særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest.
-
-[[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]]
-[[Se vores video-intro Ved Nørrebro Station|/video/2014/nbro]]
-[[!img Nbro-station-s.jpg class="solo" alt="Nørrebro S-togsstation"]]
-
-Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt
-foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro
-Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene
-på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse
-– motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer
-sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er
-stresset og allermest sig selv.
-
-Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og
-fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre
-Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et
-stort trafikkryds midt i København
-
-Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen
-hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en
-buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille
-stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan
-vi tage bestik af krydset.
-
-På den anden side af Lygten ulmer en blok af en
-transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro
-station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre
-Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås
-over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i
-brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed
-for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave
-skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig
-betryggende.
-
-Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej
-mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali,
-engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen.
-Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
-
-[[!img vednorrebro.jpg class="solo" alt="Trafik ved Nørrebro"]]
-
-## Spor og grænser
-Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads.
-Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn,
-hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt.
-Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr
-på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
-
-Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen
-var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et
-Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse.
-(Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved
-Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København
-– uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der
-fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne
-i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere
-sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller
-interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen
-eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget
-af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle
-af gårdejernes lommer.
-
-I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter
-inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser
-helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave.
-Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele
-med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man
-mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
-
-[[!img nrrebrostation1930.jpg alt="Nørrebro Station i 1930" class="solo"]]
-
-S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse
-– den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder
-neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet
-herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro,
-hvor der nu er parker og cykelstier.
-
-## Remisen ved Verdens Ende
-Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade
-lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen.
-Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I
-årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere
-central del af transporten i København.
-
-Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at
-vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet
-om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et
-centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en
-renovering for et par år siden er stilen mere smartness end
-sure sokker.
-
-[[!img superkileoctopus.jpg class="solo" alt="Blæksprutten fra Superkilen"]]
-
-Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den
-markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne
-i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen
-strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande
-fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn,
-thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane,
-marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke,
-cykelstativer og skraldespande af de forskelligste
-udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med
-den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og
-kunstnergruppen Superflex.
-
-Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle
-karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet
-har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget,
-der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse.
-
-På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden.
-[[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]]
-
-[[!img norrehjerte.jpg class="solo"]]
-
-## Op og ned på Nørrebro
-Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn.
-Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå
-op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på
-Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne
-rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet
-ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor
-Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er
-Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
-
-Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv
-gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående
-kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som
-den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer.
-Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye
-indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der
-Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler
-stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er
-både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig
-mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod
-Nørrebro Station.
-
-[[!img Norrebro_01592.jpg class="solo" alt="Remisen" caption="Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970"]]
-
-I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært
-hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt.
-Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld
-i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade.
-Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en
-smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der
-er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest.
-
-Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et
-grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når
-den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive
-en helt central del af København, med sit mylder af mennesker,
-trafikproblemer og udfordring af sanserne.
-
-Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur,
-trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele
-taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu,
-og lære et sjovt stykke København nærmere at kende.
-
-
-## Links
-[[Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest|udfordringen-tur]]
-
-Området var også en udfordring for firs år siden, med en
-kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]].
-
-[[!img Folmer-B-sneborn.jpg alt="Folmer Bendtsen" class="solo"]]
-
-"""]]
-
-[[!tag blog vejviseren]]
-[[!tag artikel sted norrebro superkilen remisen ]]
-[[!meta date="2014-03-12"]]