1 files changed, 3 insertions, 4 deletions

diff --git a/vejviseren/udfordringen.mdwn b/vejviseren/udfordringen.mdwn
index 723892b2..36bdf14d 100644
--- a/vejviseren/udfordringen.mdwn
+++ b/vejviseren/udfordringen.mdwn
@@ -32,7 +32,7 @@ Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej mellem to etnisk
 
 [[!img vednorrebro.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-SPOR OG GRÆNSER
+##Spor og grænser  
 Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
 
 Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen var der ikke den store kontrol. Der lå værtshuse, værksteder og beboelse i lave huse til beboelse. Uden for bygrænsen voksede et Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse. (Opkaldt efter en plan- og lovløse guldgraverlejr i Canada). Ved Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København – uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der fortrak over i buskadset ved Lersøen, når panserbasserne i København blev for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen, eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget af det guld der blev lavet i det Klondike, og noget af det fandt vej til nogle af gårdejernes lommer.
@@ -43,7 +43,7 @@ I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter inden om, og opkÃ
 
 S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse – den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, hvor der nu er parker og cykelstier. 
 
-Remisen ved Verdens Ende
+##Remisen ved Verdens Ende  
 Det hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade lå en gang verden ende. Eller med andre ord, her lå remisen. Skulle man længer herfra var det til var det til fods – indtil 1901. I årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere central del af transporten i København.
 
 Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at vokse, og sporvognene blev opgivet. I 1975, blev Remisen lavet Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en renovering for et par år siden er stilen mere smartness mere end sure sokker.
@@ -58,8 +58,7 @@ Selv kloakdækslerne er fra hele verden. Læs om dem her.
 
 [[!img norrehjerte.jpg align="right" size="" alt=""]]
 
-Op og ned på Nørrebro
-
+##Op og ned på Nørrebro  
 Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Da arbejdspladserne rykkede også væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet ned væk og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor Mjølnerparken er i dag. – og Glud og Marstrand, der nu er Emaljehaven.  Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
 
 Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer. Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nu). Der er både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod Nørreport Station igen.