rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files

command:
```
perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})'
```

1 files changed, 444 insertions, 0 deletions

diff --git a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md
new file mode 100644
index 00000000..9f77f492
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md
@@ -0,0 +1,444 @@
+[[!meta title="Centralt Placeret - Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+København rejste sig som handels- og industrihavn
+i slutningen af 1800-tallet.
+Mægtige erhvervsfolk satte sit præg på byen med mange prestigebyggerier.
+Læs dig til en byvandring fra Børsen til Frihavnen
+via Manchester, Skt. Petersborg og Bangkok.
+
+[[!img storenord.jpg class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri"]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri]]
+
+"""
+else="""
+
+#Centralt Placeret
+**Handel, industri og hovedsæder i kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen**  
+*Af Paul Hartvigson, januar 2023.*
+
+Der er blevet lavet penge i København.
+Vi kan ikke lugte kulrøg ved Nyhavn eller sukkerstank på Slotsholmen,
+og der glimter ikke olie på havnens vand.
+Der hyler ikke hidsige skibsfløjter eller lyder metalliske brag
+og hamren fra værfter og fabrikker.
+
+Nutidens København er formet af en eksplosiv vækst i det sene 1800-tal,
+hvor industrimænd og finansfyrster satte deres bevidste præg på byen.
+Prestige, placering og gode forbindelser var vigtigt.
+Det ser man i centrale dele af København.
+Lad os prøve at huske, hvad der ligger bag succesens facade
+af fremsyn og hensyn, magtkampe og manipulationer, skidt og skandaler.
+Nogle af nøglepersonerne er C.F. Tietgen, H.N. Andersen
+og Isak og Emil Glückstadt,
+som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit,
+der havde premiere i januar 2023.
+
+[[!img kroyerudsnit.jpg class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]]
+
+## Nye tider i Gamle København
+København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet
+med flådemagt, handelskompagnier og havnen fuld af sejlskibe.
+Denne storhed og position forsvandt med Englandskrigene,
+hvor både flådemagten og Norge gik tabt.
+Når 1800-tallets første del kendes som Guldalderen,
+skal det ikke tages bogstaveligt.
+
+Danmarks trængte tilstand fortolkedes af digteren Poul Martin Møller,
+der tog job som skibspræst i 1820 i et anfald af ulykkelig kærlighed,
+nåede til Fjernøsten på et to-årstogt og skrev undervejs digtet
+[Længsel efter Danmark](https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have), med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud. 
+
+[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,  
+drømmer jeg om jer ved Danmarks sund.  
+Selv iblandt Constantias fulde ranker  
+Mindes jeg med længselfulde tanker  
+Løvet i Charlottes bøgelund.  
+
+Klerken råber i Manillas rønner:  
+*Danmark er et lidet, fattigt land.*  
+Det forsikrer Javas rige sønner,  
+Selv Batavias skrantne kræmmer stønner:  
+*Danmark er et lidet, fattigt land*.
+
+Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822.  
+
+(Noter: Constantia = muligvis havnen i det nværende Rumænien eller Istanbul (Konstantinopel). Manilla på Phillipinerne. Batavia - idag Djakarta - på Java, hovedstad i Indonesien)
+"""]]
+
+Men verden lå åben for dem, der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk.
+Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes
+både i Kina og Thailand,
+og spille med på den store scene i imperialismens tidsalder,
+da Europa spredte sin magt i hele verden.
+
+##Hurtig handling
+Global kommunikation var først ved at blive udbredt i de år.
+Men i revolutionsåret 1848 var der ikke telegraf i København.
+Nyhederne gik mellem København og Kiel med dampskib,
+hvad der gav en dags forsinkelse.
+Det var i de rammer, det kom til demonstrationer og regeringsændring
+i København og oprør i Slesvig, og den følgende treårskrig.
+Imens var der noget udvikling at indhente i København. 
+
+Den unge Købmand i Odense, C.F. Tietgen, kunne godt læse nyhederne.
+Han stak af til England, før han kunne blive indkaldt til dén krig.
+I London og Manchester oplevede han hjertet af tidens industri,
+handel, finans og kommunikation med telegrafen.
+Tietgen ankom til København og brugte sin særlige viden
+til at indtage en dominerende position.
+
+Byen var under voldsom ændring.
+Tivoli var åbnet uden for voldene i 1843,
+første jernbanelinje blev anlagt 1847
+(og i den forbindelse blev Carlsberg etableret på Valby bakke).
+Martsdagene i 1848 medførte en mere demokratisk grundlov i 1849
+med åben politisk debat.
+Københavns porte blev fjernet i 1853,
+og under koleraepedemien i 1853 blev der stort set åbnet
+for byggeri uden for voldene.
+Lavsvæsenet havde reguleret handel, håndværk og industri
+og begrænset nytænkning.
+Det blev afskaffet til fordel for næringsfrihed,
+uanede muligheder og stor tilvandring fra landet.
+I dag kaldes den slags for disruption.
+
+C.F. Tietgen blev headhuntet som direktør for en moderne bank,
+Privatbanken, der fik til huse i Børsen.
+Christian IV's gamle bygning fra 1624 var ramponeret
+og tjente som udsalgssted for importvarer, auktionshus mm.
+Grosserer-Societetet havde lejet det gamle pakhus af kongehuset.
+Kongen var Frederik VII. Som festglad kronprins havde han været den
+fornemmeste gæst i den adelige klub i Odense, som Tietgen senior havde drevet.
+Tietgen junior har kunnet observere de fine under uformelle forhold,
+oplevet hvordan indflydelse blev udøvet,
+og vidste hvornår han skulle tie, og hvornår han skulle slå til.
+
+[[!img placerboers23.jpg class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: <https://kbhbilleder.dk>).
+Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857."]]
+
+##Nye mænd på markedet
+I den periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, som nu er væk.
+Banken var grundlagt i 1818
+og var opbygget med vægt på forsigtighed
+for at undgå et statsbankerot som i 1814,
+og banken kunne ikke løfte erhvervslivets behov
+for kreditter og pengeoverførsler.
+Det var private vekselerer og bankierer,
+der håndterede pengeoverførsler i København
+ud fra de renter, Nationalbanken bestemte.
+De virksomheder lå omkring Højbro Plads.
+
+På Matrikel 1 fandt man den markante jødiske vekseller G.H.A. Gedalia (1816-92),
+der også kunne se en ny tids muligheder.
+Han havde arbejdet sig op fra ulært saddelmagersvend
+ved at yde lån, gøre tjenester og ved at have et hoved for regnskaber.
+Han fik afslag på en ansøgning om at lave en Handelsbank,
+fordi var hans planer var for brede og omfattende,
+og måske var hans manerer for specielle, eller hans accent for tyk.
+Han var portugisisk konsul og købte sig til en titel af Baron i San Marino,
+og var et kendt ansigt på Børsen.
+Men han mistede sin formue i løbet af 1870’erne
+på jernbaneinvesteringer og retssager
+og mødte i det hele taget modstand som jøde med store armbevægelser.
+
+Andre velhavende jøder forholdt sig mere diskret,
+som Gedalias genbo Moritz Melchior på den anden side af Højbro Plads,
+der var en af Tietgens støtter.
+Eller Gedalias ansatte, Isak Glückstadt,
+der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef.
+Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende
+i skyggen af Tietgens imperium.
+
+[[!img gedalia_skydeskive.jpg class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab.
+Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden.
+På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg)."]]
+
+##Chefen på Børsen
+Tietgen placerede sig centralt i Børsen.
+Selvom han var en ”ny mand” og udpeget til at forvalte andres penge,
+opbyggede han sig til at blive en magtfaktor i forretningsverdenen.
+De historiske rammer blev fyldt fornemt ud,
+så der kom en særlig mystik om Børsen som Københavns finansielle hjerte.
+Bygningen blev også beklædt med røde mursten for at se mere autentisk ud.
+Og den klassiske Merkur med vinger på fødderne,
+gud for alkymi, handel or rygter, blev det antikke symbol for den moderne bank.  
+
+Sammen med sin succes som forretningsmand blev Tietgen en næsten mytisk figur
+i sin levetid, og fik stort råderum til at tage initiativer
+og starte virksomheder.
+Tietgens engagement førte især til en række succéser:
+De omfattede at oprette et samlet sporvejsselskab,
+at grundlægge telefonselskabet KTAS,
+finansiere Danske Sukkerfabrikker
+og få banken involveret som hovedaktionær i skibsværftet B&W og rederiet DFDS.
+Da kritikken rejste sig under 1870’ernes kriseår,
+var han magtfuld nok til at stoppe sine kritikere i bestyrelsen
+og undgå at få gransket sine skjulte manøvrer og manipulationer af markedet.
+
+[[Her er en liste med Tietgens selskaber. Læs den og pust ud.|/vejviseren/tietgenselskaber/]]
+
+##Finansens facader
+
+Den moderne industri udviklede sig i en overfyldt by.
+Brokvartererne voksede uden ret megen styring med arbejderboliger og industri.
+Udviklingen var den samme i havnen.
+Baumgartens og Burmeisters skibsværft startede på Christianshavn
+og bredte sig i et område, hvor der havde været lagerplads og salttørring,
+og omsluttede til sidst Christianskirken.
+Rederiet blev reorganiseret som B&W med støtte fra Tietgen
+og voksede uden for voldene, hvor Refshaleøen blev anlagt i 1870’erne
+som en industriel knopskydning ud i vandet nord for Holmen.
+
+[[Se vores tur på B&W-øen eller Refshaleøen.|/refshaleoen]]
+
+Industrien omformede også byen på de pæne adresser.
+Holmens Kanal var oprindeligt en vandvej ind til Gammelholm, flådens skibsværft.
+I 1865 blev kanalen fyldt op og anlagt som gade.
+Flådens område fra Holmens Kanal til Nyhavns kanaler blev til et boligkvarter
+med herskabslejligheder og baghuse.
+Skibene forsvandt, men forbindelsen til det maritime er markeret
+med statuen af Niels Juel fra 1881,
+som den sejrrige admiral midt i biltrafikken.
+Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde.
+
+[[!img oek_hovedkvarter.jpg class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden.
+Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]]
+
+ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen,
+selvom kanalen var blevet fyldt op, før ØK-stifteren H.N. Andersen (1853-1937)
+overhovedet stod til søs.
+Kaptajn Andersen skabte sin karriere og grundlagde sit firma i Siam
+(i dag Thailand).
+Men han orienterede sig også efter forholdene i København
+og valgte dette sted til hovedkvarter,
+da han var blevet Danmarks førende erhvervsmand.
+
+Både Nyhavn og Holmens Kanal førte op til Kongens Nytorv,
+der var byens travle midtpunkt. Her lå Magasin du Nord åbnet 1871,
+et varehus efter fransk forbillede,
+helt anderledes end boderne på Børsen havde været,
+og det nye store Kongelige Teater indviet 1874
+til erstatning for det lille og gamle,
+der siden 1748 havde ligget for enden af Holmens Kanal.
+
+Centralt på Kongens Nytorv ligger hovedsædet
+for Store Nordiske Telegrafselskab, bygget i 1893.
+Tietgens store bedrift havde ligget 22 år før,
+hvor han fik gennemført en telegraflinje
+fra London over København og hele Sibirien til Japan og Hong Kong.
+Det var gennemført med stålvilje, aktiemanipulationer
+og udnyttelse af forbindelser i det danske og russiske kongehus.
+Danske Prinsesse Dagmar var blevet russisk kronprinsesse i 1866,
+og Kong Christian IX kunne anbefale Tietgen
+overfor sin nye svoger, Tsar Alexander II.
+Tietgen benyttede sig af officielle og uofficelle kanaler
+til at få sit projekt igennem
+og kunne tilbyde russerne moderne kommunikation.
+I Kina brugte selskabet også tvivlsomme midler
+til at omgå forbud og få sine telegraflinjer frem.
+Det var alt i alt en stor triumf
+at få sine linjer frem til Fjernøsten før sinde engelske konkurrenter.
+Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt.
+
+[[!img placer_gn23.jpg class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen,
+og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]]
+
+[[Tietgens København var også Herman Bangs København. Læs en artikel fra 2015 om København i 1880'erne og forfatteresn forhold til finanserne. Tietgen optræder i forklædning i romanen Stuk.|vejviseren/bang_og_pengene/]]
+
+##Jordiske konger og himmelens herre
+Statuen af C.F. Tietgen står og kigger ud mod Ophelia Kaj.
+Statuen er fra 1905 og stod først foran Børsen, hvor Tietgen havde hersket.
+Måske var man træt af at blive mindet om ”Stormogulen”,
+så ganske få år efter blev han flyttet til Sankt Annæ Plads,
+med ambassader og rederier som nære naboer.
+Han har et alvorligt ansigtsudtryk,
+men figuren står derude, som om udviklingen passerer forbi den.
+Man kan tænke, at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894,
+hvor Tietgen både konkret og overført mistede
+noget af sit faste greb om tingene.
+
+[[!img placertietgen23.jpg class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]]
+
+Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen,
+da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket.
+Marmorkirken havde stået halvbygget siden J.F. Struensee stoppede
+byggeriet i 1771.
+Siden da havde en del af enevældens byplan ligget uforløst
+som et overgroet stenbrud helt tæt på Amalienborg.
+Tietgen brugte meget af sin personlige formue,
+og arkitekt Ferdinand Meldahl arbejdede på at rejse den mægtige kuppel
+til vennepris.
+Byggeriet blev også delvist finansieret
+med udstykning og bygggeri af ejendomme
+omkring kirken med fornemme ejendomme til borgerskabet
+i det kongelige kvarter.
+Den bistre finansmand var også en overbevist kristen og grundtvigianer,
+så Marmorkirken blev opført til ære for både de levende og det evige.
+
+Frederiksstaden rummer andre interessante kirker fra 1900-tallet.
+Den katolske Skt. Ansgar Domkirke.
+Den engelske kirke ved kastellet var en sølvbryllupsgave
+til prinsen af Wales og kronprinsesse Alexandra.
+Den russiske stat byggede Aleksander Nevsky kirke i Bredgade,
+så kronprinseparret kunne gå til ortodoks messe.
+Tsar Aleksander III kom til indvielsen kort efter sin kroning
+og blev svært skuffet over,
+at Tietgen ikke havde skaffet en større grund,
+så kirken kunne være fritstående.
+
+[[!img bredgadekupler.jpg class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige."]]
+
+Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748,
+og glade givere fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden.
+Midt på pladsen står rytterstatuen af Frederik V, placeret i 1771
+og finansieret at tidens Asiatiske Kompagni,
+med indskrifter på latin om hans dyder og bedrifter - og ikke et ondt ord.
+I 1984 og 2005 blev aksen udvidet med Amaliehaven,
+den gamle Larsens Plads og i 2005 Operaen.
+Skibsreder Maersk McKinney Møller var bygherren
+med hovedkvarteret på Esplanaden,
+og en stærk vilje til at indrette omgivelserne.
+
+##Elefanten i Frihavnen
+Omkring år 1900 hed Danmarks store skibsreder H.N. Andersen.
+Han grundlagde sit handelshus i Siam i 1884
+og fik forbindelse til kongehuset der.
+Kong Chulalongkorn kunne bruge Andersens talenter,
+og selv et lille land i Europa var en vigtig forbindelse i en periode,
+hvor større europæiske magter etablerede kolonier hvor de kunne.
+H.N. Andersen handlede ikke kun i teaktræ,
+men også i politisk indflydelse,
+og royale siamesiske forbindelse førte til indflydelse i Kongehuset.
+Andersen var en af de få, der kunne bevæge gamle Christian IX
+til modvilligt at acceptere parlamentarismen i 1901 (Systemskiftet).
+Den den anden var [[Prinsesse Marie|https://prinsessemarie/]],
+hvis søn Aksel endte i ØK’s bestyrelse.
+Det gav kompagniet en særlig status,
+der også kunne bruges til at få kritikere til at tie på forhånd.
+H.N. Andersen havde også sans for *public relations*.
+Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe
+til journalister og forfattere.
+
+[[!img frihavnskort1899.jpg class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet.
+I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]]
+
+Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897,
+var det i Asia House i  Københavns Frihavn.
+Frihavnen var opstået 1891-94 som et svar på konkurrencen fra Tyskland
+med Hamburgs nye store Hafenstadt og Kielerkanalen,
+der truede Københavns position.
+Den blev et prestigeprojekt, udført af toparkitekter i flotte materialer.
+Den moderne havn rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane,
+og var afspærret med dobbelte gitre på grund af den toldfrie status.
+
+De store oceangående liners kunne lægge til på Langelinie Kaj
+i stedet for at skulle sejle ind i inderhavnen.
+Der var ruter til England, Frankrig, New York og længere væk.
+I dag er her krydstogtskaj om sommeren.
+Udviklingen fortsatte i Nordre Frihavn,
+som i dag rummer Århusgadekvarteret i Nordhavn.
+
+[[Vores tur i Frihavnen|/frihavnen]]
+
+Frihavnsselskabet blev oprettet af Landmandsbanken med velvilje fra regeringen.
+Projektet gav rivninger politisk og erhvervsmæssigt.
+C.F. Tietgen kunne ikke holde projektet nede overfor Landmandsbanken,
+ØK og det officielle Danmark, og endte med at tilslutte sig efter nogle år,
+før det blev indlysende for offentligheden,
+at han ikke længere var den dominerende kraft i Danmarks erhvervsliv.
+
+##Regnskab og revision
+
+En historie med store virksomhedsledere er også historien om kriser,
+konkurser, afvikling og eftermæle.
+Rigdom er flydende som havnens vand,
+og pengestrømmene fjerner mange spor.
+Men bygninger og statuer bliver som regel stående.
+
+På midtermolen i Frihavnen står en markant glasbygning fra 1992.
+Det var et prestigebyggeri, som skulle have været det nye hovedkvarter for ØK,
+men selskabets dispositioner i netop de år førte til kæmpens fald
+og en opsplitning af det en gang så fornemme verdensfirma.
+ØK’s fald skete samtidig med at Frihavnen blev åbnet
+som bolig- og erhvervsområde med fri adgang,
+og Almindelig Brand flyttede ind i bygningen,
+hvor ØK skulle have styret.
+
+##Pengestrømme i Holmens Kanal
+
+ØK havde ellers overlevet talrige kriser.
+Samtidig med at H.N. Andersen udøvede sin indflydelse
+omkring Systemskiftet i Danmark,
+var hans virksomheder i Thailand ramt af manglende regnfald,
+så floderne ikke svulmede nok op til at flere års teakstammer kunne flådes.
+Det førte til pyntede regnskaber,
+og der var nogle bitre opgør med gamle samarbejdspartnere i årene efter.
+Men ØK holdt sig på ret køl.
+I 1922-23 måtte Andersen trække i trådene for at undgå,
+at ØK blev trukket ned under Landmandsbankens krise.  
+
+Ved den lejlighed blev guld transporteret i sække af bankmedarbejdere,
+direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken,
+men det kunne ikke afværge det store krak.
+
+[[!img 1923guldbude.jpg class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken
+for at stabilisere den og sørge for, at der var penge nok til de nervøse kunder, der stod i kø.
+Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik."]]
+
+Landmandsbankens direktør, Emil Glückstadt,
+blev dømt for bedrag og døde i fængslet før dommen faldt,
+og hans bo skulle betale.
+Andre bestyrelsesmedlemmer fik bøder.
+Hovedsædet ligger der endnu og tilhører nu Danske Bank,
+der er videreførslen af Landmandsbanken.
+Danske Bank er siden fusioneret med andre pengeinstitutter,
+og har også overtaget ØK’s gamle hovedsæde.
+Nationalbanken er udskiftet med Arne Jacobsens bygning fra 1971.
+Men vi trykker ikke penge længere,
+og guldet ligger ikke længere i kælderen.
+Og i 2008-2013 var overførslen rent digital,
+selvom krisen stadig gav dønninger i Folketinget,
+som alle år har været nærmeste nabo til finansdistriktet.
+
+Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv.
+Selve børsforretningerne med aktier
+er fysisk flyttet til NASDAQ på Nikolaj Plads,
+Privatbanken flyttede ud af Børsen til nabobygningen, Tietgens Hus, i 1904
+og over Langebro til Ørkenfortet i 1980.
+Det var B&W’s kontorbygning ved Langebro.
+Banken måtte overtage det ret nye hovedsæde,
+da B&W var under opløsning.
+Privatbanken fusionerede og blev Unibank i 1990,
+og er siden 2001 del af Nordea,
+som har flyttet sit danske hovedsæde til Ørestaden,
+langt fra det finansdistrikt, der opstod i 1800-tallet.
+
+Nordeafonden ligger dog i dag i Heerings Gård i Ovengaden neden Vandet,
+hvor man kan besøge [Bank- og Sparekassemuseet](https://www.bankogsparekassemuseet.dk)
+onsdage og i weekenden.
+Her kan man se en rekonstruktion af Tietgens oprindelige kontor på Børsen.
+
+Der bliver dog lavet penge i København.
+Men luften er renere, trafikken er støjsvag,
+og man kan roligt svømme i havnen om sommeren.
+
+[[!img prepostbw.jpg class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet.
+2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger, der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konverteret til hotel,
+og en elektrisk havnebus undervejs."]]
+
+## Kilder
+Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen (2006).  
+Lange, Ole: Den Hvide Elefant. H.N. Andersens Eventyr og ØK (1986).  
+Werner, Johannes: Gedalia og hans forfædre (1933).
+
+Københavns økonomiske udvikling i 1800-tallet. [Danmarkshistorien.lex.dk, kapitler af Kristian Hvidt](https://danmarkshistorien.lex.dk/Byens_erhvervsliv)
+
+"""]]
+
+[[!tag blog vejviseren]]
+[[!tag artikel]]
+[[!tag tietgen industri ok]]
+[[!meta date="2023-01-28"]]