convert img and template directives to shortcodes

command:
```
find * -type f -name '*.md' -execdir perl -gpi -e 's/\[\[!img\s+([^\s\]"]+)(\s(?:[^\]]|"[^"]*")+?)?\s*\]\]/{{ img(path="$1"$2) }}/g; s/\[\[!template\s+id="?(columns|note|video)"?\s+([^\]]+?)\s*\]\]/{{ $1($2) }}/g;' '{}' +
```

1 files changed, 20 insertions, 20 deletions

diff --git a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md
index 9f77f492..c82183e1 100644
--- a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md
+++ b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md
@@ -8,7 +8,7 @@ Mægtige erhvervsfolk satte sit præg på byen med mange prestigebyggerier.
 Læs dig til en byvandring fra Børsen til Frihavnen
 via Manchester, Skt. Petersborg og Bangkok.
 
-[[!img storenord.jpg class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri"]]
+{{ img(path="storenord.jpg" class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri") }}
 
 [[Læs mere...|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri]]
 
@@ -36,7 +36,7 @@ og Isak og Emil Glückstadt,
 som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit,
 der havde premiere i januar 2023.
 
-[[!img kroyerudsnit.jpg class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]]
+{{ img(path="kroyerudsnit.jpg" class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat.") }}
 
 ## Nye tider i Gamle København
 København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet
@@ -51,7 +51,7 @@ der tog job som skibspræst i 1820 i et anfald af ulykkelig kærlighed,
 nåede til Fjernøsten på et to-årstogt og skrev undervejs digtet
 [Længsel efter Danmark](https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have), med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud. 
 
-[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,  
+{{ note(text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,  
 drømmer jeg om jer ved Danmarks sund.  
 Selv iblandt Constantias fulde ranker  
 Mindes jeg med længselfulde tanker  
@@ -66,7 +66,7 @@ Selv Batavias skrantne kræmmer stønner:
 Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822.  
 
 (Noter: Constantia = muligvis havnen i det nværende Rumænien eller Istanbul (Konstantinopel). Manilla på Phillipinerne. Batavia - idag Djakarta - på Java, hovedstad i Indonesien)
-"""]]
+""") }}
 
 Men verden lå åben for dem, der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk.
 Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes
@@ -116,8 +116,8 @@ Tietgen junior har kunnet observere de fine under uformelle forhold,
 oplevet hvordan indflydelse blev udøvet,
 og vidste hvornår han skulle tie, og hvornår han skulle slå til.
 
-[[!img placerboers23.jpg class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: <https://kbhbilleder.dk>).
-Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857."]]
+{{ img(path="placerboers23.jpg" class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: <https://kbhbilleder.dk>).
+Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857.") }}
 
 ##Nye mænd på markedet
 I den periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, som nu er væk.
@@ -152,9 +152,9 @@ der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef.
 Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende
 i skyggen af Tietgens imperium.
 
-[[!img gedalia_skydeskive.jpg class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab.
+{{ img(path="gedalia_skydeskive.jpg" class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab.
 Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden.
-På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg)."]]
+På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg).") }}
 
 ##Chefen på Børsen
 Tietgen placerede sig centralt i Børsen.
@@ -204,8 +204,8 @@ med statuen af Niels Juel fra 1881,
 som den sejrrige admiral midt i biltrafikken.
 Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde.
 
-[[!img oek_hovedkvarter.jpg class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden.
-Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]]
+{{ img(path="oek_hovedkvarter.jpg" class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden.
+Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971.") }}
 
 ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen,
 selvom kanalen var blevet fyldt op, før ØK-stifteren H.N. Andersen (1853-1937)
@@ -243,8 +243,8 @@ Det var alt i alt en stor triumf
 at få sine linjer frem til Fjernøsten før sinde engelske konkurrenter.
 Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt.
 
-[[!img placer_gn23.jpg class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen,
-og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]]
+{{ img(path="placer_gn23.jpg" class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen,
+og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer.") }}
 
 [[Tietgens København var også Herman Bangs København. Læs en artikel fra 2015 om København i 1880'erne og forfatteresn forhold til finanserne. Tietgen optræder i forklædning i romanen Stuk.|vejviseren/bang_og_pengene/]]
 
@@ -260,7 +260,7 @@ Man kan tænke, at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894,
 hvor Tietgen både konkret og overført mistede
 noget af sit faste greb om tingene.
 
-[[!img placertietgen23.jpg class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]]
+{{ img(path="placertietgen23.jpg" class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023).") }}
 
 Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen,
 da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket.
@@ -289,7 +289,7 @@ og blev svært skuffet over,
 at Tietgen ikke havde skaffet en større grund,
 så kirken kunne være fritstående.
 
-[[!img bredgadekupler.jpg class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige."]]
+{{ img(path="bredgadekupler.jpg" class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige.") }}
 
 Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748,
 og glade givere fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden.
@@ -322,8 +322,8 @@ H.N. Andersen havde også sans for *public relations*.
 Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe
 til journalister og forfattere.
 
-[[!img frihavnskort1899.jpg class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet.
-I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]]
+{{ img(path="frihavnskort1899.jpg" class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet.
+I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner.") }}
 
 Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897,
 var det i Asia House i  Københavns Frihavn.
@@ -384,9 +384,9 @@ Ved den lejlighed blev guld transporteret i sække af bankmedarbejdere,
 direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken,
 men det kunne ikke afværge det store krak.
 
-[[!img 1923guldbude.jpg class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken
+{{ img(path="1923guldbude.jpg" class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken
 for at stabilisere den og sørge for, at der var penge nok til de nervøse kunder, der stod i kø.
-Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik."]]
+Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik.") }}
 
 Landmandsbankens direktør, Emil Glückstadt,
 blev dømt for bedrag og døde i fængslet før dommen faldt,
@@ -425,9 +425,9 @@ Der bliver dog lavet penge i København.
 Men luften er renere, trafikken er støjsvag,
 og man kan roligt svømme i havnen om sommeren.
 
-[[!img prepostbw.jpg class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet.
+{{ img(path="prepostbw.jpg" class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet.
 2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger, der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konverteret til hotel,
-og en elektrisk havnebus undervejs."]]
+og en elektrisk havnebus undervejs.") }}
 
 ## Kilder
 Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen (2006).