Fix image size.

1 files changed, 89 insertions, 89 deletions

diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
index d79ed6d2..8ee5f55b 100644
--- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
+++ b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn
@@ -20,7 +20,7 @@ Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret.
 ”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt
 ud fra hans dagbogsoptegnelser.
 
-[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class=solo size=500x]]
+[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg size=250x]]
 
 Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær
 statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af
@@ -36,45 +36,45 @@ sidst en længere optegnelse.
 
 ##Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848
 
-*Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske
-ikke langt borte) den dag har jeg sejret.*
+> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske
+> ikke langt borte) den dag har jeg sejret.
 
 ---
 
-*Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi
-hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her
-hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet.
-Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven
-i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum,
-mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer
-de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør
-oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er
-afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den
-ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om
-stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen,
-af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr.
-Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles,
-åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed,
-nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting.*
+> Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi
+> hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her
+> hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet.
+> Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven
+> i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum,
+> mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer
+> de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør
+> oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er
+> afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den
+> ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om
+> stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen,
+> af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr.
+> Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles,
+> åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed,
+> nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting.
 
 ---
 
-*Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles
-handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er
-den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke
-bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero.
-Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget,
-lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris,
-en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke.
-Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl.*
-
-*Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har
-forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte
-udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man
-forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt
-o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr.
-Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed,
-hvor der ikke findes spor af personligt mod.*
+> Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles
+> handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er
+> den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke
+> bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero.
+> Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget,
+> lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris,
+> en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke.
+> Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl.
+
+> Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har
+> forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte
+> udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man
+> forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt
+> o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr.
+> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed,
+> hvor der ikke findes spor af personligt mod.
 
 [[!img 1848optog.jpg size=500x class=solo]]
 
@@ -83,75 +83,75 @@ i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]]
 
 ---
 
-*I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand
-mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen!
-Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed.*
+> I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand
+> mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen!
+> Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed.
 
 ---
 
-*Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til
-at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde,
-det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det
-virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst
-føde en ulykke af sig.*
+> Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til
+> at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde,
+> det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det
+> virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst
+> føde en ulykke af sig.
 
 ---
 
-*Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget
-uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle
-jubler ved tanken om en mageløs fremtid.*
+> Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget
+> uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle
+> jubler ved tanken om en mageløs fremtid.
 
 ---
 
-*Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd
-i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed,
-det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet
-blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af
-journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå
-min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke.*
+> Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd
+> i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed,
+> det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet
+> blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af
+> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå
+> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke.
 
 [[!img guldalderkamp.jpg size=500x class=solo]]
 
 ##Lang optegnelse: Om demokratiet
 
-*Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste,
-ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller
-et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den
-urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for
-den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne
-tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever.*
-
-*Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat:
-hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af
-alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet
-og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende!*
-
-*En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette
-sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en
-folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand,
-tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet.*
-
-*En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for
-ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke
-falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg
-står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at
-jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende.
-Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven
-på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis
-ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse!*
-
-*En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den
-har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph.*
-
-*At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden,
-men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have,
-hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i
-denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for
-Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige
-for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog
-bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede.
-Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik
-lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én.*
+> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste,
+> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller
+> et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den
+> urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for
+> den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne
+> tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever.
+
+> Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat:
+> hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af
+> alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet
+> og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende!
+
+> En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette
+> sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en
+> folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand,
+> tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet.
+
+> En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for
+> ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke
+> falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg
+> står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at
+> jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende.
+> Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven
+> på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis
+> ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse!
+
+> En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den
+> har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph.
+
+> At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden,
+> men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have,
+> hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i
+> denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for
+> Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige
+> for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog
+> bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede.
+> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik
+> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én.
 
 [[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden nomos.dk"""]]