summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorpaul <paul@web>2020-03-27 14:30:54 +0100
committerIkiWiki <ikiwiki.info>2020-03-27 14:30:54 +0100
commit831c0e3e0e7b541e9e75c3dff44ab159c71b311c (patch)
tree4413ba1137dd0a1a996bc10dbb6615b7c269d532 /vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn
parent3646ea8be6a5b8ac73a514d77325eaaa27e9fa5f (diff)
Diffstat (limited to 'vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn')
-rw-r--r--vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn86
1 files changed, 86 insertions, 0 deletions
diff --git a/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn b/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn
new file mode 100644
index 00000000..b381e7e5
--- /dev/null
+++ b/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn
@@ -0,0 +1,86 @@
+[[!meta title="Gå selv guide til Nordhavnen"]]
+
+[[!if test="included()" then="""
+
+.
+
+Læs om Nordhavnens historie og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur. Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn.
+
+[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=blog link=vejviseren/nordhavn2020marts]]
+
+[[Læs mere...|/vejviseren/nordhavn2020marts]]
+
+"""
+else="""
+
+
+
+
+
+Gå selv guide til Nordhavnen.
+
+
+Læs om Nordhavnens historie og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur.
+
+Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn. (internt link)
+
+
+Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn, lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie.
+
+I 1800-tallet da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden og nød udsigten over Øresund, kunne man ikke ane de store omvæltninger de moderne tider ville få for dette stykke af kysten. Hvor Nordhavn Station ligger i dag, lå dengang et lille kalkbrænderi - anlagt i 1731- på en lille naturlig pynt, der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå hvor Strandboulevarden løber i dag.
+
+Med tiden var der behov for en større havn og i 1885 blev Nordhavnen til, med Redhavnen som en særlig havn der forsynede skibe der var forankret ude i Øresund. Den blev i 1970’erne blev opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var.
+
+I 1891 begynder Nordhavnen at blive udbygget i den store stil emd anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede. Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem området Danmark mistede i 1864. Så det handlede både om ære, og at beskytte Københavns rolle som mellemstation for skibstrafikken i Øresund.
+
+Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner. En formidabel opgave, for det meste med udført med håndkraft. I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen!
+
+Frihavnen blev med tiden en stor succes og Nordhavnen blev indlemmet i området. Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på et.
+
+Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret, fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade, og er blevet fortsat ud i Nordhavnen.
+
+Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger. Det er det gamle Riffelsyndikat. Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896. Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917). Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat, men blev stadig kaldet Riffelsyndikatet. Våbenfabrikken havde stor tysk interesse og i april 1940, kort efter besættelsen, havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede. Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen. Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter og placerede ikke mindre end 400 kg. sprængstof, mens man tog alle de våben man kunne få med. Det var den 22. juni 1944 og den aktion er gået over i danmarkshistorien som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof. Aktionen blev orkesteret af BOPA, men andre grupper var også med. Det krævede et stort mandskab – for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station, der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området. Man anede nemlig ikke hvad der skete, når 400 kg. trotyl blev futtet af. Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning, hvor der i dag er Meny. Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher fordelt i forretningen. Manden bag plancherne guider for byvandring.nu og fortæller gerne i detaljer om aktionen.
+
+Hvis du bevæger dig ned gennem Nordhavnen, så tag en tur op på Lüders Konditag. Det er præmieret arkitektur, hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget og en skøn udsigt. Tag en tur på trampolinen og se direkte alle otte etager ned. Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis du ikke er så kondi.
+
+Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej, ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte. Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre.
+
+Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen. Kalkbrænderierne havde gode tider engang og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi, og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi. Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk. De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle. Måske flytter Danmarks Tekniske Museum ind. Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere. Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv. En forandring som stadig foregår og meget nyt vil ske i dette område. De gamle kulkraner står der stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse. Her finder man også Utzonbyen. Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger. De er tegnet af hans søn – Kim Utzon. Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation – Orientkaj Station – der er den eneste på de nye metrolinjer der ligger over jorden og indtil videre er endestation.
+
+Navnet Orientkaj antyder områdes historie med handel fra hele verden, og der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn.
+
+Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School der åbnede i 2017, Bygningen spiller i grønt og blåt og er firkantet uden at blive massiv, og spejler både til vandet i basinnet og de stablede containere som er nærmeste nabo. Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter. Den er del et verdensomspændende net af internationale skoler, hvor man følger de samme læseplaner globalt. Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet, og have ens børn til at kunne gå ind i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi.
+
+
+
+ANDRE BESØGSMÅL I HAVNEN
+
+
+Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe, men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen.
+
+Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området, med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj.
+
+Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul, mellem containere, gamle pakhuse, og grønne arealer.
+
+Når man fortsætter Metro af Sundkrogsgade fra Orientkaj metro kommer man forbi Bruun Rasmussens Showroom i en karakteristisk bygning. Man skal dreje til højre af Baltikavej, når man ender i Docken. Det er en lang og kantet vej til verdens ende.
+
+Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd. Kattegatvej fører til den nord vestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv med udsigtspunkt over mod Hellerup. Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to. Her bliver der fyldt op med jord fra Metroarbejde og nyt land bliver skabt.
+
+Der er planer for bebyggelse af hele området over de næste fyrre år. Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte. Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj.
+
+Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området.
+
+
+
+[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]]
+
+[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
+
+[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]]
+
+
+"""]]
+
+[[!tag blog]]
+[[!tag artikel]]
+[[!meta date="2020-03-27"]]